Statistisk behandling

Kilder

Husholdningernes forbrug opgøres primær på baggrund af indikatorer som detailomsætningsindeks, prisindeks og moms, som altid anvendes som rettesnor ved kvartalsvise og foreløbige (t-1) opgørelser. Forbrugsundersøgelsen (FU) indarbejdes først ved det foreløbige nationalregnskab (t-2). På samme tid indgår også industriens salg og køb af varer og tjenester til afstemning af produktbalancer og funktionel fordeling, hvor der arbejdes med ca. 300 produkter.

I det endelige årlige nationalregnskab (t-3) bruges mere tid på databehandling, og alle kilder indarbejdes i mere endelig og detaljeret form. Her arbejdes med ca. 2.350 produkter, hvilket sikrer en mere præcis og fuldstændig opgørelse af husholdningernes forbrug samt en endelig kvalitetssikring af tidsserierne.

Indsamlingshyppighed

Der foregår løbende indsamling af kilder til Husholdningernes forbrug. Hyppigheden for den enkelte kilde afhænger både af hvor hurtigt den første version bruges af nationalregnskabet og hvor hurtigt den erklæres endelig

Indsamlingsmetode

De fleste data til Husholdningernes forbrug (HFCE) indsamles via leverancer fra primærstatistikkerne i Danmarks Statistik. Derudover foregår der i mindre omfang indsamling af supplerende oplysninger bl.a. for at sikre, at nationalregnskabet og HFCE opnår fuld dækning. De supplerende oplysninger er primært offentligt tilgængelige informationer om virksomheders aktiviteter, produkter og udvikling via opslag på virksomhedernes hjemmesider, i aviser og lignende, men kan også komme fra direkte kontakt til virksomheder og myndigheder.

Datavalidering

Ud over den datavalidering, der foretages i primærstatistikkerne, gennemføres yderligere valideringsprocedurer, når data modtages til opgørelsen af husholdningernes endelige forbrug. Der foretages bl.a. kontroller, som sikrer konsistens mellem relaterede variable og ekstern konsistens med andre relevante kilder, fx momsstatistik.

Derudover anvendes konfrontationsrutiner, som skal sikre, at (del)resultaterne kan tolkes korrekt i en økonomisk kontekst. Selvom der findes én ensartet procedure, anvendes ofte tidsserier for de enkelte forbrugskategorier, hvor eventuelle brud, outliers eller andre uhensigtsmæssigheder identificeres.

Opdages uoverensstemmelser, kan dette føre til nærmere undersøgelser af delområder, hvor primærstatistikproducenter inddrages for at sikre korrekthed. Omfanget og dybden af valideringsprocedurerne afhænger af beregningstiden, som for kvartalsvise og foreløbige årlige HFCE-opgørelser er betydeligt kortere end for den endelige opgørelse.

Databehandling

Databehandlingen for husholdningernes forbrug i nationalregnskabet omfatter integration, harmonisering og validering af data fra flere kilder.

Data fra flere kilder integreres gennem samkøring og harmonisering af data fra bl.a. detailomsætningsindekset, forbrugsundersøgelsen, udenrigshandelsstatistikken og offentlige regnskaber. Kilderne kombineres for at sikre fuld dækning af husholdningernes vare- og tjenesteforbrug.

Oplysningerne grupperes og klassificeres i overensstemmelse med nationalregnskabets begreber og den internationale forbrugsstandard COICOP18. Kilder omkodes til nationalregnskabets enheder og kontoplan, så de kan indgå konsistent i tilgang-anvendelsesmatricerne.

Manglende eller ufuldstændige værdier imputeres ud fra relevant indikatorer, herunder udviklingen i sammenlignelige kilder og tidsserier. Hvor direkte data ikke foreligger, anvendes estimater baseret på indikatorer som detailomsætning og resultater fra forbrugsundersøgelsen samt det foreløbige nationalregnskab.

De statistiske enheder og variable afledes i overensstemmelse med nationalregnskabets definitioner. Husholdningernes forbrug opgøres som anvendelsen af varer og tjenester i husholdningerne og fordeles på forbrugsgrupper og produkter.

Der anvendes ikke eksplicitte vægte, men visse kilder og estimater indgår med forskellig betydning afhængig af dækning og kvalitet.

Opregning og beregning af aggregerede data foretages ved at sammenfatte fejlsøgte og validrede kilde på produktniveau til måltotaler for husholdningernes forbrug.

Resultaterne samles i nationalregnskabets tilgang-anvendelsesmatricer, hvor husholdningernes forbrug indgår som en central anvendelseskomponent. Efter afstemning af matricerne foreligger forbruget i både løbende og faste priser.

Korrektion

Der foretages sæsonkorrektion for normale sæsonudsving i de kvartalsvise HFCE-tal. Data sæsonkorrigeres ved hjælp af programpakken X-13 ARIMA med fast metodevalg. Modellerne evalueres og tilpasses regelmæssigt, typisk én gang om årligt. Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, og der forhåndskorrigeres, hvis effekten er signifikant. Derudover foretages ikke særskilt korrektion for arbejds- og handelsdage. Erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt af påsken, sårligt i år, hvor påsken skifter mellem 1. og 2. kvartal i forhold til året før. Sæsonkorrektion må fortolkes varsomt i visse tilfælde.

Der benyttes indirekte sæsonkorrektion, hvilket betyder, at de enkelte tidsserier for forskellige forbrugskategorier sæsonkorrigeres på detaljeret niveau, og at de sæsonkorrigerede totaler for husholdningernes forbrug dannes ved at aggregere de detaljerede sæsonkorrigerede tidsserier. Som følge heraf kan der forekomme statistiske diskrepanser mellem forskellige opgørelsesmetoder, som fx mellem køb af varer og tjenesteydelser der ikke korrigeres særskilt.