Gå til sidens indhold

Relevans

Kontaktinfo

Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik
Mercedes Sophie Louise Bech
51 53 61 56

mcb@dst.dk

Hent som PDF

Nationalregnskab: Husholdningernes forbrugsudgifter

Husholdningernes endelige forbrugsudgifter (HFCE) er relevant som talgrundlag for alle, der analyserer privatforbruget og dets betydning for økonomien. Det omfatter bl.a. ministerier og myndigheder, som bruger HFCE til planlægning, konjunktur og vækstprognoser samt modellering, branche- og interesseorganisationer til analyser af forbrugsmønstre, samt forskere, journalister og offentlighed, der ønsker indsigt i forbruget over tid. Statistikken vurderer løbende brugerfeedback for at sikre relevant og anvendelig information.

Brugerbehov

Husholdningernes forbrugsudgifter (HFCE) anvendes af en bred vifte af brugere, både eksterne og interne til forskellige formål. Eksterne fagpersoner, såsom medarbejdere i ministrerer, kommuner, institutioner (såsom og erhvervslivet, bruger HFCE-data til analyser af forbrugsmønstre, konjunkturudvikling og økonomisk planlægning. Analytikere, herunder forskere og ansatte med adgang til mikrodata anvender statistikken til politiske og samfundsøkonomiske analyser, fx vurdering af privat efterspørgsel og husholdningernes økonomiske adfærd.

Særligt interesserede brugere, såsom journalister, studerende og organisationer (fx forbrugerorganisationer, erhvervsorganisationer, fagforeninger og økonomiske tænketanke), benytter HFCE-data til at belyse specifikke emner om husholdningernes forbrug i rapporter, opgaver og artikler. Alment interesserede borgere og skoleelever anvender statistikken til overblik over forbruget i Danmark, til indsigt i samfundsøkonomien eller til sammenligning af forbrug over tid.

Internt i Danmarks Statistik anvendes HFCE-data som input i andre statistikker og i makroøkonomiske analyse, fx i Danmarks Statistiks makroøkonomiske model ADAM. Internationale organisationer herunder EUROSTAT, IMF, OECD OG FN, bruger HFCE-data til samfundsøkonomiske sammenligninger og til udvikling af internationale konjunkturindikatorer. HFCE-statistikken dækker derfor en bred brugergruppe med behov for både detaljerede analyser og mere overordnede overblik over husholdningernes forbrug i Danmark.

Brugertilfredshed

Der foretages ikke egentlige brugertilfredshedsundersøgelser for nationalregnskabet og derved husholdningernes endelig forbrugsudgifter, men Danmarks Statistik har flere fora, hvor centrale brugere af nationalregnskabet og tilgrænsende statistikker har mulighed for at deltage, fx:

Rådgivende udvalg for økonomisk statistik

Rådgivende udvalg for økonomisk statistik har følgende overordnende opgaver:

  • drøfte og evaluere de opnåede resultater og den planlagte udvikling i den økonomiske statistik
  • drøfte brugernes brug af den økonomiske statistik og deres behov for ny statistik
  • drøfte kvalitet, dokumentation og formidling af den økonomiske statistik

Læs mere på siden om Rådgivende udvalg for økonomisk statistik, hvor kommissoriet og medlemslisten er tilgængelig.

Brugermøder om det kvartalsvise nationalregnskab

I forbindelse med udgivelsen af det kvartalsvise nationalregnskab afholdes infomøder, hvor medlemmer af det rådgivende udvalg for økonomisk statistik har mulighed for at stille spørgsmål og få uddybende forklaringer på de nyeste tal.

Fuldstændighed af data

Fuldstændigheden af Husholdningernes endelige forbrugsudgifter (HFCE) er høj, da beregningen er baseret på omfattende integration af flere datakilder indenfor nationalregnskabets ramme, herunder survey-, administrative og statistiske datakilder samt balancering indenfor Tilgangs- og Anvendelsestabellerne (SUT).

Der findes ingen eksplicit manglende tidsserier i HFCE, da der sikres fuld dækning af husholdningernes forbrugsudgifter er opnået gennem opgørelsesprocessen. Dog er visse komponenter ikke direkte observerede, men i stedet derimod estimerede, herunder imputerede komponenter såsom imputeret husleje for ejerboliger og uformelle aktiviteter.