Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Nøjagtigheden af HFCE fordelt efter formål afhænger af både dækningen af i de underliggende datakilder samt de anvendte estimeringsmetoder. Det samlede niveau for HFCE vurderes at være forholdsvis robust, da momsdata udgør et vigtigt benchmark for det samlede niveau af HFCE.

Hovedkilderne til fordelingen af HFCE på konsumgrupper (COICOP18) er husholdningernes FU, DOI samt momsdata. FU er forbundet med betydelig stikprøveusikkerhed, da den dækker et relativt begrænset antal husstande og opskaleres til hele populationen. Derudover er der en kendt risiko for underrapportering af visse typer forbrug, særligt kontantkøb og hyppigt indkøbte varer, hvilket kan give skævheder i forbrugsstrukturen. Visse forbrugskomponenter, såsom sort arbejde og imputeret husleje for ejerboliger, er baseret på approksimationer og antagelser, hvilket øger usikkerheden for disse typer af forbrug.

Usikkerheden er størst i de tidligste versioner af nationalregnskabet, hvor detaljerede kildedata endnu ikke er tilgængelige. I disse estimater baseres opgørelsen på korttidsstatistikker, herunder detailomsætningsindikatorer (DOI), og COICOP-fordelingen ekstrapoleres fra det senest endelige år. Efterhånden som opdaterede og mere detaljerede datakilder bliver tilgængelige, indarbejdes de løbende i nationalregnskabet, hvilket reducerer usikkerheden i både niveauet og fordelingen af HFCE fordelt efter formål.

Anvendelsen af flere datakilder og integrationen af HFCE i Tilgang og anvendelsestabeller (SUT)-balanceringsrammen bidrager til den samlede nøjagtighed og konsistent i estimaterne.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Systematisk usikkerhed i HFCE opstår primært som følge af manglende dækning, samt måle- og klassifikationsudfordringer i de underliggende kildedata, men også fra selve estimationsmetoder, der anvendes i opgørelsen.

Mange af de datakilder, der anvendes til at opgøre HFCE, er ikke fuldt dækkende. Derfor foretages korrektioner og/eller tillæg for at sikre fuld dækning af husholdningernes forbrugsudgifter. Dette omfatter blandt andet antagelser for områder med begrænset datagrundlag, såsom frynsegoder og den uformelle økonomi, hvor underrapportering kan forekomme.

Klassifikationsudfordringer i HFCE opstår især ved integration af forskellige datakilder (fx. momsprovenu, detailhandelsomsætning etc.) i en konsistent COICOP-baseret nationalregnskabs nomenklatur, samt ved tilpasning af kildedata til nationalregnskabets begreber. Forbrugsundersøgelsen indsamles efter COICOP, men der kan opstå mindre inkonsistentser, når data indarbejdes i nationalregnskabet, blandt andet på grund af opskalering og harmonisering af forskellige datakilder for at opnå fuld dækning.

Yderligere systematisk usikkerhed opstår som følge af estimationsmetoder, herunder anvendelsen af indirekte indikatorer, ekstrapolering af COICOP fordelinger fra tidligere perioder, og balancering for at afstemme for at sikre konsistens mellem datakilder og evt. bindemål (fx. momsprovenu).

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

ESA 2010-forordningen kræver, at Eurostat foretager en vurdering af kvaliteten af de data. der indberettes under ESA-transmissionsprogrammet. Kvalitetsvurderingen omfatter HFCE fordelt efter formål. Kvalitetsvurderingen er baseret på standardkriterier for kvalitet fastlagt i Det Europæiske Statistiske System, herunder relevans, nøjagtighed og pålidelighed, aktualitet og rettighed, sammenhæng og sammenlignelighed samt tilgængelighed og klarhed. Kvalitetsrapporter for nationalregnskabet, dækker også HFCE, og er tilgængelige på Eurostats hjemmeside under Kvalitetsrapporter.

Information om kvalitetsstyring, revisionspraksis og metodisk dokumentation er offentlig tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside, mens de detaljerede landekvalitets rapporter, som anvendes af Eurostat ikke offentliggøres særskilt.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

HFCE fordelt efter formål revideres efter de samme principper som nationalregnskabet som helhed. Løbende revisioner kan ske, når nye eller opdaterede kilder foreligger. I de kvartalsvise og årlige opgørelser indarbejdes ændringer fra kilderne, efterhånden som mere fuldstændige data bliver tilgængelige, hvilket kan medføre justeringer af tidligere offentliggjorte tal. Indirekte revisioner kan også forekomme, når ændringer i kilder påvirker opgørelsen af økonomiens samlede tilgang og anvendelse. Sådanne ændringer kan påvirke de samlede produktbalancer og dermed også den funktionelle fordeling, herunder HFCE.

Hovedrevisioner gennemføres som led i nationalregnskabet femårige revisionscyklus. Ved disse opdateres længere tidsserier for husholdningernes forbrug for at sikre sammenhæng til de øvrige komponenter i nationalregnskabet og indarbejde eventuelle ændringer i metode, klassifikation eller kildedækning. Større revisioner kan også forekomme i forbindelse med implementering af nye internationale standarder fx ESA, hvor hele tidsserien tilbage til 1966 genberegnes.

Den seneste hovedrevision af det danske nationalregnskab blev gennemført i 2024 som en del af hovedrevisionen HR2024. For HFCE fordelt efter formål var en af de væsentligste ændringer udskiftningen af den tidligere European Classification of Individual Consumption by Purpose (ECOICOP). Derudover medførte revisioner af andre dele af SUT og den tilhørende balanceringsproces ændringer i HFCE fordel efter formål. HR2024 medførte således ændringer i både niveau og fordelingen af HFCE på forbrugsgrupper, som følge af ændringer i klassifikationer, datakilder og balanceringen af nationalregnskabet.