Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Præcisionen i opgørelsen af husholdningernes endelige forbrugsudgifter afhænger af kvaliteten og dækningsgraden af de underliggende datakilder. Da husholdningernes forbrug beregnes som en residual i nationalregnskabet, påvirkes det indirekte af usikkerheder i både output- og forsyningsstatikkerne. De vigtigste kilder i forbrugsfordelingen på varer og tjenester er blandt andet Forbrugsundersøgelsen (FU) og den detailhandelsbaserede omsætningsstatistik (DOI). Forbrugsundersøgelsen er imidlertid forbundet med betydelig stikprøveusikkerhed og underrapportering, og data opregnes til fuld population. Derudover er visse forbrugskomponenter, såsom sort arbejde og imputeret husleje for ejerboliger, baseret på beregningerne og antagelser, hvilket yderligere reducerer præcisionen på disse områder. De første versioner af husholdningernes forbrug for et givet år udarbejdes, før alle datakilder er tilgængelige. Udgangspunktet er det seneste endelige nationalregnskab, som fremskrives med relevante indikatorer for privat efterspørgsel, herunder konjunkturstatistikker og udviklingen i momsprovenuet. Når nye og mere dækkende kilder er tilgængelige, indarbejdes de løbende, hvilket forbedre præcisionen i senere versioner. Præcisionen kan desuden påvirkes af, at der i de underliggende kildestatistikker foretages rettelser efter, at en periode er offentliggjort som endelig. Disse rettelser indarbejdes først ved hovedrevisioner af nationalregnskabet, hvor lange tidsserier opdateres samlet.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Opgørelsen af Husholdningernes endelige forbrug er forbundet med en vis usikkerhed, idet størstedelen af beregningerne sker indirekte og som en residual i nationalregnskabet. Det betyder, at husholdningernes forbrug opgøres som forskellen mellem den samlede indenlandske anvendelse af varer og tjenester og de øvrige anvendelses komponenter såsom investeringer, eksport og offentligt forbrug. Denne residual-tilgang indebærer, at eventuelle fejl eller usikkerheder i andre komponenter afspejles i husholdningernes forbrug.

De primære kilder, der anvendes til fordelingen af forbruget på varer og tjenester (COICOP18), er Forbrugsundersøgelsen (FU), detailomsætningsstatistikken og momsoplysninger. Forbrugsundersøgelsen er behæftet med betydelig stikprøveusikkerhed, idet den dækker et relativt begrænset antal husholdninger og derfor kræver omfattende opregning til fuld population. Derudover er der risiko for underrapportering af visse typer af udgifter, særligt kontante køb og varer med høj frekvens, hvilket kan føre til skævheder i forbrugsstrukturen.

For at sikre konsistens mellem niveauet for husholdningernes samlede forbrug og den øvrige del af nationalregnskabet anvendes momstotalerne som rettesnor for det samlede forbrugsniveau. Den samlede udvikling af husholdningernes forbrug vurderes derfor også i forhold til udviklingen i momsprovenu og andre indikatorer for privat efterspørgsel.

Usikkerheden er størst i de tidligste udgaver af nationalregnskabet, hvor detaljerede kilder endnu ikke er tilgængelige. På dette tidspunkt baseres beregningerne hovedsageligt på indikatorer fra konjunkturstatikker og detailomsætningsindeks, og forbrugsfordelingen på COICOP-niveau fremskrives fra det seneste endelige år. Efterhånden som nye og mere detaljerede kilder indarbejdes, reduceres usikkerheden i det samlede niveau og fordelingen, men da forbruget beregnes som residual, vil det altid være indirekte bestemt og dermed følsomt over for ændringer i øvrige anvendelseskomponenter.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende Implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Husholdningernes endelige forbrug revideres efter samme principper som nationalregnskabet som helhed. Løbende revisioner kan ske, når nye eller opdaterede kilder foreligger. I de kvartalsvise og årlige opgørelser indarbejdes ændringer fra kilderne, efterhånden som mere fuldstændige data bliver tilgængelige, hvilket kan medføre mindre justeringer af tidligere offentliggjorte tal. Der kan desuden forekomme indirekte revisioner, når ændringer i kilder påvirker opgørelsen af økonomiens samlede tilgang og anvendelse fx regnskabsstatistikken. Sådanne ændringer kan påvirke de samlede produktbalancer og dermed også den funktionelle fordeling, herunder husholdningernes forbrug.

Hovedrevisioner gennemføres som led i nationalregnskabet femårige revisionscyklus. Ved disse opdateres længere tidsserier for husholdningernes forbrug for at sikre sammenhæng til de øvrige komponenter i nationalregnskabet og indarbejde eventuelle ændringer i metode, klassifikation eller kildedækning. Større revisioner kan også forekomme i forbindelse med implementering af nye internationale standarder fx ESA, hvor hele tidsserien tilbage til 1966 reestimeres.