Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Nøjagtigheden af husholdningernes endelige forbrugsudgifter (HFCE) afhænger af både usikkerhed i kilderne og de anvendte antagelser. Nogle komponenter, fx detailhandel, opgøres præcist, mens andre, som imputeret husleje og uformel aktivitet, er mere usikre. Første versioner er derfor mindre præcise, og løbende revisioner forbedrer præcision og pålidelighed.

Hovedkilderne i fordelingen og størrelsen af HFCE på konsumgrupper (COICOP18), er husholdningernes forbrugsundersøgelse (FU), detailomsætningsindeks samt momsdata. FU er forbundet med betydelig stikprøveusikkerhed, da den sækker et relativt begrænset antal husstande og derfor kræver en kraftig opskalering for at dække hele populationen. Derudover er der en velkendt risiko for underrapportering af visse typer forbrug, særligt kontantkøb og hyppigt indkøbte varer, hvilket kan medfører skævheder i forbrugsstrukturen.

Visse forbrugskomponenter, såsom sort arbejde og imputeret husleje for ejerboliger, er baseret på approksimationer og antagelser, hvilket reducerer nøjagtigheden for disse områder.

For at sikre konsistens mellem det samlede niveau og HFCE og resten af nationalregnskabet anvendes momsindtægter som benchmark for det samlede forbrugs niveau, og udviklingen i husholdningernes forbrug vurderes i forhold til momsprovenu og andre indikatorer for privat efterspørgsel.

I det årlige nationalregnskab afledes HFCE inden for opstilling og produktbalancering i Tilgangs- og Anvendelsestabellerne (SUT), hvilket sikrer konsistens mellem tilgang og anvendelse gennem fuld integration i nationalregnskabet. Inden for denne ramme justeres HFCE som del af den samlede afstemningsproces, hvilket afspejler den relativt højere usikkerhed i visse inputkilder, især FU sammenlignet med mere robuste strukturelle statistikker.

I det kvartalsvise nationalregnskab estimeres HFCE ved hjælp af indikatorer og modelbaserede tilgange, da fuld SUT-balancering på produkt niveau ikke anvendes på dette tidspunkts. Kvartalsvise estimater benchmarkes efterfølgende til de årlige regnskaber, hvor HFCE indgår i SUT-balanceringen.

Usikkerheden er højest i de tidligste versioner af nationalregnskabet, hvor detaljerede kildedata endnu ikke er tilgængelige. På dette stadie baseres opgørelsen på konjunkturstatistikker, herunder detailomsætningsindeks, og COICOP-fordelingen ekstrapoleres fra senest endelige år. Efterhånden som nye og mere detaljerede datakilder bliver tilgængelige, indarbejdes de løbende, hvilke reducerer usikkerheden i både niveauer og fordeling.

Revisioner er en integreret del af opgørelsesprocessen. Efterhånden som yderligere datakilder bliver tilgængelige, og metodiske forbedringer implementeres, revideres HFCE tilsvarende. Dette omfatter både løbende revisioner mellem foreløbige og endelige årlige opgørelser samt større benchmarkrevisioner, hvor hele tidsserien genberegnes for en konsistent og sammenhængene tidsserie. Da HFCE afledes inden for nationalregnskabets balanceringssystem, er det indirekte bestemt og derfor følsomt over for revisioner i andre komponenter af tilgang og anvendelse.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Systematisk usikkerhed i husholdningernes endelige forbrugsudgifter (HFCE) opstår primært som følge af manglende dækning, samt måle- og klassifikationsudfordringer i de underliggende kildedata, men også fra selve estimationsmetoder, der anvendes i opgørelsen.

Mange af de datakilder, der anvendes til at opgøre HFCE, er ikke fuldt dækkende. Derfor foretages korrektioner og/eller tillæg for at sikre fuld dækning af husholdningernes forbrugsudgifter. Dette omfatter blandt andet antagelser for områder med begrænset datagrundlag, såsom frynsegoder og den uformelle økonomi, hvor underrapportering kan forekomme.

Klassifikationsudfordringer i HFCE opstår især ved integration af forskellige datakilder (fx. momsprovenu, detailhandelsomsætning etc.) i en konsistent COICOP-baseret nationalregnskabs nomenklatur, samt ved tilpasning af kildedata til nationalregnskabets begreber. Forbrugsundersøgelsen indsamles efter COICOP, men der kan opstå mindre inkonsistentser, når data indarbejdes i nationalregnskabet, blandt andet på grund af opskalering og harmonisering af forskellige datakilder for at opnå fuld dækning.

Yderligere systematisk usikkerhed opstår fra estimationsmetoder, herunder anvendelsen af indirekte indikatorer, ekstrapolering af COICOP fordelinger fra tidligere perioder, og balancering for at afstemme for at sikre konsistens mellem datakilder og evt. bindemål (fx. merprovenu).

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

ESA 2010-forordningen kræver, at Eurostat foretager en vurdering af kvaliteten af de data. der indberettes under ESA-transmissionsprogrammet. Dette skal ske på baggrund af landenes kvalitetsrapporter, som ikke offentliggøres særskilt af Eurostat. Rapporten udarbejdes årligt. Se kvalitetsvurderingen af Danmarks nationalregnskab i Quality Report, Denmark 2020 - National Accounts.

Kvalitetsvurderingen er baseret på standardkriterier for kvalitet defineret i Det Europæiske Statistiske System, herunder relevans, nøjagtighed og pålidelighed, aktualitet og rettighed, sammenhæng og sammenlignelighed samt tilgængelighed og klarhed,

Kvalitet måles og overvåges gennem regelmæssige validerings- og konsistenskontroller, revisionsanalyser samt sammenlignelighed af data på tværs af relaterede nationalregnskabsområder.

Information om kvalitetsstyring, revisionspraksis og metodisk dokumentation er offentlig tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside, mens de detaljerede landekvalitets rapporter, som anvendes af Eurostat ikke offentliggøres særskilt.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Husholdningernes endelige forbrugsudgifter revideres efter samme principper som nationalregnskabet som helhed. Løbende revisioner kan ske, når nye eller opdaterede kilder foreligger. I de kvartalsvise og årlige opgørelser indarbejdes ændringer fra kilderne, efterhånden som mere fuldstændige data bliver tilgængelige, hvilket kan medføre mindre justeringer af tidligere offentliggjorte tal. Der kan desuden forekomme indirekte revisioner, når ændringer i kilder påvirker opgørelsen af økonomiens samlede tilgang og anvendelse fx regnskabsstatistikken. Sådanne ændringer kan påvirke de samlede produktbalancer og dermed også den funktionelle fordeling, herunder husholdningernes forbrug.

Hovedrevisioner gennemføres som led i nationalregnskabet femårige revisionscyklus. Ved disse opdateres længere tidsserier for husholdningernes forbrug for at sikre sammenhæng til de øvrige komponenter i nationalregnskabet og indarbejde eventuelle ændringer i metode, klassifikation eller kildedækning. Større revisioner kan også forekomme i forbindelse med implementering af nye internationale standarder fx ESA, hvor hele tidsserien tilbage til 1966 reestimeres.