Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik
Mercedes Sophie Louise Bech
51 53 61 56

mcb@dst.dk

Hent som PDF

Nationalregnskab: Husholdningernes forbrugsudgifter

Husholdningernes endelige forbrugsudgifter er en del af nationalregnskabet og opgøres efter internationale retningslinjer, hvilket sikrer sammenlignelighed mellem lande. Opgørelsen, der dækker perioden fra 1966, bygger på flere underliggende kilder og afspejler husholdningernes køb af varer og tjenester. Tal kan dog ikke altid sammenlignes direkte med andre statistikker, da definitioner og afgrænsninger kan variere. Den er fuldt konsistent med nationalregnskabets samlede opgørelser.

International sammenlignelighed

FN har udarbejdet en manual for udarbejdelse af nationalregnskabet System of National Accounts (SNA), som EU har fulgt op med en europæisk fortolkning, European System of Accounts (ESA). Den nuværende SNA2008-manual følges af de fleste lande i verden, mens ESA2010-manualen anvendes af alle europæiske lande. Dette sikrer, at husholdningernes forbrug i nationalregnskabet er høj grad internationalt sammenligneligt.

Sammenlignelighed over tid

Husholdningernes forbrug i nationalregnskabet opgøres med henblik på høj grad af sammenlignelighed over tid. Beregningerne bygger primært på Forbrugsundersøgelsen og Detailomsætningsindeks, der løbende opdateres og kvalitet sikres. For perioder, hvor direkte observationer ikke foreligger, anvendes foreløbige nationalregnskab som grundlag, suppleret af indikatorer såsom udviklingen i detailomsætningen og prisindeks. Metodeændringer, opdateringer af klassifikationer eller ændringer i kildedækning dokumenteres og tidligere periode justeres, så tidsserierne forbliver konsistente.

Revisioner kan forekomme i forbindelse metodeændringer eller ved implementering af reviderede internationale standard fx ESA, COICOP mv., hvor tidligere år reestimeres for at sikre sammenhæng i hele tidsserien.

Sammenhæng med anden statistik

Der er fuld konsistens mellem husholdningernes forbrug (HFCE) og de øvrige dele af nationalregnskabet samt statistikker for betalingsbalancen og offentlig forvaltning og service. HFCE hænger også sammen med en række andre statistikker herunder Forbrugsundersøgelsen og Detailomsætningsindekset.

Der kan dog opstå afvigelser af flere årsager:

  • Forskelle i variabeldefinitioner
  • Forskelle i kalenderårsafgrænsning, idet nationalregnskabet altid anvender kalenderåret.
  • Nationalregnskabet, dermed HFCE, dækker alle økonomiske aktiviteter, herunder også illegale aktiviteter.
  • Fejl i primærstatistikker, der anvendes ved opstilling og afstemning af HFCE, rettes ikke nødvendigvis i primærstatistikkerne.

Intern konsistens

Der er pr. definition fuld intern konsistens i nationalregnskabet herunder også for husholdningernes forbrug. Den interne konsistens omfatter både det funktionelle og det institutionelle nationalregnskab.