Gå til sidens indhold

Relevans

Kontaktinfo

Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik
Alina Grecu
39 17 37 31

agc@dst.dk

Hent som PDF

International organisering og outsourcing

Formålet med statistikken er at belyse virksomhedernes internationale sourcing og engagement i globale værdikæder. Dens primære målgrupper er ministerier, forskere og brancheorganisationer, som har behov for viden om globaliseringens betydning for dansk erhvervsliv og jobskabelse. Statistikken anvendes til forskningsprojekter og analyser, hvori globalisering og outsourcing er i fokus.

Brugerbehov

Statistikkens primære målgruppe er ministerier, forskere og brancheorganisationer, som har behov for viden om globaliseringens betydning for dansk erhvervsliv, jobskabelse, herunder fokus på hvorvidt højtkvalificerede job fastholdes i Danmark.

Brugertilfredshed

Der har været udtrykt stor tilfredshed med undersøgelsens fokus på et tidligere ubelyst aspekt af globalisering, udflytning af arbejdspladser. Således er statistikken blevet anvendt til et antal forskningsprojekter samt indgået i diverse analyser fra ministerier og brancheorganisationer.

Fuldstændighed af data

Ikke relevant for denne statistik.