Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik
Ole Olsen
39 17 38 63

olo@dst.dk

Hent som PDF

Industriens energiforbrug

Tællingen af industriens energiforbrug dækker forbrug af stort set alle energiarter, som anvendes på arbejdssteder inden for råstofindvinding og industri, der tilhører firmaer med mindst 20 ansatte (cut-off), hvilket svarer til ca. 90 pct. af industriens energiforbrug. Der er tale om energiforbrug i produktionen, eksklusiv ekstern transport.

Indholdsbeskrivelse

Resultaterne om erhvervenes/industriens energiforbrug indgår i den samlede energistatistik (energibalancer) og i de statistiske opgørelser indenfor flere miljøområder. Samtidig er oplysningerne vigtige som led i energiplanlægning og effektivitetsanalyser. Energitællingerne er de seneste år blevet gennemført i samarbejde med Energistyrelsen, som også anvender resultaterne til statistik.

Statistikken over industriens energiforbrug er en cut-off tælling og dækker forbrug og anvendelse af stort set alle energiarter, som anvendes på arbejdssteder, der tilhører firmaer med mindst 20 ansatte, hvilket svarer til ca. 90 pct. af industriens energiforbrug. Statistikken omfatter arbejdssteder indenfor råstofindvinding og industri. Der estimeres ikke for enheder under cut-off.

Ud over energiforbrug og anvendelse indhentes på skift forskellige relaterede oplysninger, fra 2020 eksempelvis anvendelse af varmepumper.

Grupperinger og klassifikationer

Brancherne i statistikken følger den danske branchenomenklatur DB07, se DB07

Sektordækning

Statistikken dækker hovedsageligt industrisektoren, men også en del af råstofindvindingen (DB07 branche 08 og 09)

Begreber og definitioner

Type af energiprodukt: Der indberettesenergiprodukter efter type, som angives i mængde og tilhørende værdi.

Enheder

Statistikken offentliggøres med tabellering af data på arbejdsstedniveau (P-nummer-niveau). Fordeling efter branche og geografi sker ud fra branchekode for arbejdsstederne.

Population

Statistikkens population omfatter alle arbejdssteder indenfor industri tilhørende firmaer med mindst 20 beskæftigede (årsværk). Branchemæssigt afgrænses der med afsæt i Dansk Branchekode 2007 (DB07) på 2-cifret brancheniveau.

Populationen omfatter primært industrisektoren (2-cifret branche 10-33), men inddrager også dele af råstofindvindingen (2-cifret branche 08-09).

Geografisk dækning

Danmark

Tidsperiode

Data om industriens energiforbrug foreligger fra 1980 og normalt hvert andet år, senest for 2016, 2018, 2020 and 2022.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Det statistiske mål til offentliggørelse er det samlede energiforbrug opgjort i Giga Joule (GJ). Hovedtal offentliggøres i 1.000 GJ.

Der indberettes energiforbrugsoplysninger og tilhørende udgift for følgende energiarter og i de nævnte enheder

Elektricitet:

  • Køb/forbrug af elektricitet (kWh)

Fjernvarme og fjernkøling:

  • Køb af fjernvarme (GJ, MWh el. m3)
  • køb af fjernkøling (GJ el. MWh)

Gas:

  • Flydende gas (LPG, LNG, flaskegas, raffinaderigas) (ton)
  • Ledningsgas (naturgas og naturbiogas) (m3)
  • Bygas (m3)
  • Biogas (m3)

Flydende brændsel:

  • Motorbenzin (m3/1000l)
  • Fyringsgasolie samt gas- og dieselolie i øvrigt (m3/1000l)
  • Fuelolie (tung brændselsolie) (ton)
  • Petroleumskoks (jordoliekoks/energikoks) (ton)

Fast brændsel:

  • Stenkul (ton)
  • Koks og brunkulsbriketter (ton)
  • Træpiller (ton)
  • Skovflis (ton)
  • Træaffald, inkl. egen produktion (ton)
  • Affald i øvrigt inkl. egen produktion (ton)
  • Andre brændsler (ton)

Oplysninger om energiarternes anvendelse oplyses som en procentfordeling. Fra 2020 en mere detaljeret besvarelse er krævet for enheder med stort energiforbrug.

Referencetid

Statistikken samt de offentliggjorte resultater refererer til kalenderåret.

I forbindelse med selve indberetningen til Danmarks Statistik indberettes energiforbruget også for kalenderåret.

Såfremt virksomhedernes opgørelser over energiforbruget krydser et kalenderåret, angives forbrugsperioden. Dette gør sig i nogle tilfælde gældende for virksomheder, der anvender forskudt regnskabsår.

Hyppighed

Oplysninger til Industriens energiforbrug indsamles og resultater udgives normalt hvert andet år.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Oplysningerne indhentes i henhold til lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 30. maj 2018

Danmarks Statistik er i henhold til Europa Parlamentets og Rådets Forordning (EU) Nr. 691/2011 om miljøøkonomiske regnskaber forpligtet til at tilvejebringe information om industriens energiforbrug som en del af det samlede energiforbrug.

Indberetningsbyrde

Indberetningsbyrden er i 2020 opgjort til 784.000 kr.

Øvrige oplysninger

Der foreligger ingen øvrige oplysninger.