Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik
Ole Olsen
39 17 38 63

olo@dst.dk

Hent som PDF

Industriens energiforbrug

Statistikken vurderes at have en god kvalitet - særligt på et overordnet niveau, hvor industriens samlede energiforbrug undersøges over tid.

På et mere detaljeret niveau, er usikkerhederne mere udtalte. Opgøres energiforbruget fx på et detaljeret brancheniveau og efter mindre anvendte energityper, er der større usikkerhed behæftet med tallene.

Samlet præcision

Da undersøgelsen for industriens energiforbrug dækker alle arbejdssteder i populationen må de endelige resultater, som offentliggøres, betragtes som pålidelige og antages at være i overensstemmelse med det faktiske forbrug.

Usikkerhed er særligt forbundet med evt. fejlagtige indberetninger, hvilket dog minimeres i forbindelse med den omfattende fejlsøgning. Der er måleusikkerhed på nogle brændsler, især anvendelse af rester/affald fra egen produktion.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant, da statistikken er en totaltælling. Alle arbejdssteder i populationen er udvalgt til indberetning.

Anden usikkerhed

Den største usikkerhed i statistikken hæfter sig til fejlbehæftede indberetninger. Potentielle fejlindberetninger elimineres i høj grad af en omfattende fejlsøgningsprocedure.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Generelt vurderes kvaliteten af statistikken til at være høj.

Da statistikken gennemføres som en totaltælling elimineres stikprøveusikkerhed, som andre tællinger ofte er forbundet med. Der er dog andre usikkerhedskilder forbundet til resultaterne, især måleusikkerhed.

De væsentligste usikkerheder i statistikken relaterer sig til fejlindberetninger (oftest enhedsfejl og faktorfejl), som dog i stort omfang rettes i forbindelse med en omfattende fejlsøgningsprocedure.

Hovedtal vurderes at være behæftet med minimal usikkerhed, men opgøres tal på et mere detaljeret brancheniveau, er tallene behæftede med større usikkerheder, hvilket hovedsageligt skyldes måleusikkerheder.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der udgives kun endelige tal og der har ikke været revisioner de seneste år