Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Forskning, teknologi og kultur, Erhvervsstatistik.
Søren Østerballe
39 17 35 25

srb@dst.dk

Hent som PDF

Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter

Statistikken er en årlig opgørelse af antal foreninger, antal medlemmer og antal idrætsfaciliteter i Danmark. Statistikken fordeles efter organisation, facilitetstype og geografisk efter kommuner.

Indholdsbeskrivelse

Statistikken indeholder årlige opgørelser af antallet af idrætsfaciliteter fordelt efter facilitetstype, fx antal fodboldanlæg, fitnesscentre og svømmeanlæg. Statistikken beskriver medlems og foreningstal for de forskellige idrætsforbund.

Grupperinger og klassifikationer

Faciliteter og medlemmer fordeles efter organisation

Idrætsfaciliteter fordeles efter facilitetstype. Læs mere om facilitetstyper hos Idrættens Analyseinstitut.

  • Atletikanlæg: Omfatter atletikanlæg med 400 meter kunststofbane og faciliteter til både spring og kast. Indendørs atletikfaciliteter. Atletikanlæg med andre løbebaner og/eller kombinerede kaste- og springfaciliteter. Isolerede løbebaner/ springgrave/kastebure er ikke medtaget.

  • Badmintonhaller: Omfatter haller, der udelukkende anvendes til badminton.

  • Curlinghaller: Haller dedikeret til curling. Fra 2020 inkluderes Curlinghallerne i kategorien Is- og skøjteanlæg.

  • Fitnesscentre: Faciliteter dedikeret til fitness med mulighed for direkte adgang eller medlemskab. Mindre enkeltstående styrketræningsrum indgår ikke i kategorien, men kan være registreret som et lokale under 300 m², hvis de ligger i tilknytning til større haller.

  • Fodboldanlæg: Anlæg med 11-mandsfodboldbaner på enten naturgræs, kunstgræs eller grus. Baner til 7-mandsfodbold er registreret som én 11 mands, hvis de ligger ved siden af hinanden og kan streges om til 11-mandsbaner. Enkeltstående 7-8-mandsbaner eller andre mindre baner indgår ikke.

  • Golfanlæg: Golfanlæg i Danmark. Mindre træningsbaner mv. kan være noteret under antallet af anlæg.

  • Store idrætshaller (800 m²og derover): Håndboldhaller og andre store idrætshaller, typisk multifunktionelle.

  • Små idrætshaller (300-799 m²): Typisk små og mindre multifunktionelle idrætshaller. Omfatter også haller, der er dedikeret til bestemte idrætsgrene.

  • Idrætslokaler/sale (under 300 m²): Omfatter alene gymnastiksale og andre idrætslokaler med offentlig adgang i tilknytning til skoler/ uddannelsesinstitutioner samt idrætslokaler i tilknytning til idrætshaller over 300 m².

  • Kabelbaner: Omfatter alle faste anlæg til kabeltræk på vand.

  • Rideanlæg: Registrering pr. anlæg.

  • Skydeanlæg: Registeret pr. anlæg.

  • Is- og skøjteanlæg: Anlæg med fastanlagt is-/skøjtebane. Omfatter typisk ishockeybaner, curlinganlæg og enkelte udendørs anlæg. Fra 2020 indgår curlinghaller i denne kategori.

  • Svømmeanlæg: Registeret pr. anlæg.

  • Tennisanlæg: Tidligere indeholdte denne kategori alene udendørs anlæg. Fra 2023 indgår tennishaller i denne kategori. Kategorien er derfor blevet omdøbt til tennisanlæg.

  • Tennishaller: Omfatter indendørs anlæg med underlag, der udelukkende anvendes til tennis. Fra 2023 indgår tennishaller i kategorien tennisanlæg.

  • Mountainbikspor: Omfatter alle godkendte mountainbikespor, der er dedikeret til mountainbikekørsel. Godkendte mountainbikespor omfatter spor i offentlig skov og spor i privat skov med skriftlig tilladelse til sporet.

  • Orienteringsbaner: Omfatter orienteringsbaner med permanente poster.

  • Parkouranlæg: Facilitet med permanent og ikke-mobilt railstativ, der er bygget til parkourudøvelse.

  • Skatefaciliteter: En anvendelig og vedligeholdt facilitet opført til at udføre tricks på fx skateboard løbehjul og rulleskøjter, der enten er bygget som en samlet facilitet, er en vert eller indeholder minimum fem fritstående elementer.

  • Ro- og kajakanlæg: Omfatter alle permanente baneanlæg til konkurrenceroning.

  • Alpine skianlæg: Omfatter permanente skianlæg med liftsystem.

  • Padelcentre: Omfatter anlæg med baner, der udelukkende anvendes til padel. Tilføjet i 2022.

  • Squashcentre: Omfatter indendørs anlæg med baner, der udelukkende anvendes til squash. Tilføjet i 2022.

  • Bowlingcentre: Omfatter permanente bowlingcentre. Tilføjet i 2022.

Faciliteter, medlemmer og idrætsforeninger fordeles geografisk efter Kommuner.

Sektordækning

Ikke relevant for denne statistik.

Begreber og definitioner

Idrætsfacilitet: Et anlæg som er dedikeret til idrætsudøvelse som en primær aktivitet og som er helt eller delvist åben for offentligheden.

Enheder

Idrætsfaciliteter, idrætsforeninger og medlemskaber.

Population

Idrættens foreninger, foreningernes medlemmer og de fysiske rammer for idrætsudøvelse i Danmark.

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

Idrætsforeninger og medlemmer dækker tidsperioden fra 2014 og frem, mens idrætsfaciliteter kun dækker fra 2017 og frem.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Antal.

Referencetid

Medlems og foreningstal opgøres 6 måneder efter kalenderårets udløb. Faciliteter er opgøres pr. 1. oktober årligt.

Hyppighed

Årlig.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Data stammer fra andre offentlige myndigheder og eksisterende registre og leveres frivilligt efter særlig aftale med Kulturministeriet.

Indberetningsbyrde

Der er ingen direkte indberetningsbyrde i forbindelse med opgørelsen af denne statistik.

Øvrige oplysninger

Danmarks Statistik udvider dækningen på idrætsområdet under emnerne Idrættens økonomi og beskæftigelse, Idrætsudøvelse og Idrættens infrastruktur og ressourcer.

Der er i medlemstallene for 2019 en del afvigelser i forhold til 2018, hvilket vedrører tabellen IDRFOR01. Dette hænger sammen med, at det er de lokale firmaidrætsforeninger der registrerer, hvor mange der dyrker motion på arbejdspladserne i deres lokalområder. Det er en praksis der er under udvikling, hvor enkelte af de lokale firmaidrætsforeninger i højere grad end før registrerer motion på arbejdspladsen. Dette gælder fx i Lemvig kommune. Desuden kan flytning af medlemmer mellem kommuner være en årsag til store medlemsudsving, hvilket er tilfældet for blandt andet Brønderslev og Albertslund i 2019. Dette skyldes at større landsforeninger under firmaidrætten bliver registreret under de kommuner, hvor virksomhederne har hovedsæde. Her er det altså ikke bopælen, der ligger til grund for den geografiske placering af medlemmerne.

Tabellen LABY17 tager udgangspunkt i de samlede medlemstal inden for foreningsidrætten fra IDRFOR01 og befolkningstal primo 3. kvartal i referenceåret fra tabellen FOLK1A. Land-By kommunegrupperne kan findes af følgende link