Indhold

Indholdsbeskrivelse

Høsten af korn mv. er en årlig opgørelse af den danske høst af korn og grovfoder opgjort i areal (1000 hektar), gennemsnitsudbytte (hkg pr. hektar), produktion (mio. kg), foderværdi (mio. FE samt 100 FE pr. hektar.). Statistikken opgøres på afgrøder og opdeles efter landsdele.

Høsten af korn, raps og bælgsæd samt halm

Opgørelse af den danske kornhøst på basis af indberetninger fra landmænd. Desuden opgøres den samlede produktion og anvendelse af halm.

Afgrøder, der er omfattet: vinterhvede, -byg, -raps, vårhvede, -byg, -raps, rug, havre, triticale, markært og blandsæd.

I forbindelse med opgørelsen opgøres tillige den samlede produktion og anvendelse af halm. Årlige opgørelser af produktionen har været udarbejdet siden 1970, mens opgørelser af halmanvendelsen har været lavet siden 1972.

Statistikken om korn, raps og ærter samt om halm er først og fremmest en produktionsopgørelse.

Omfatter høsten af vinterhvede, -byg, -raps, vårhvede, -byg, -raps, rug, havre, triticale, markært og blandsæd. For hver afgrøde indhentes oplysninger via spørgeskema om dyrket areal, samlet udbytte (hkg), gennemsnitsudbytte (hkg/ha) og vandprocent hvis udbyttet ikke er oplyst i tørret vægt. Vandprocenten anvendes til opgørelse med standardiseret vandprocent (15 pct. for korn og ærter og 9 pct. for raps).

Høst af majs til modenhed (kernemajs) indgår i statistikken fra 2011.

Statikken vedrørende halm, belyser produktion og anvendelse af halm ved de ovennævnte afgrøder. Produktion opgøres som en relation mellem kerneudbytte (korn, raps og ærter) og forventet halmudbytte, mens anvendelsen af halm er baseret på spørgeskemaoplysninger om fordelingen af halmarealerne anvendt til fyring, til foder, til anden anvendelse eller til nedmuldning.

Fra og med 2006 opgøres resultaterne ud fra den nye administrative struktur i Danmark for regioner. Regioner er opdelt på særlige landbrugslandsdele (underopdelinger af regioner).

Høst af grovfoder

Omfatter høsten af rodfrugter (kartofler, foderroer, sukkerroer) og græs, grøntfoder og efterslæt (herunder korn og majs som høstes til ensilage eller grønfoder).

Udbytter pr. ha fås fra SEGES for kartofler, fra Danske Sukkerroedyrkere for sukkerroer, mens foderafgrøder hentes fra regnskabsstatistikken for jordbrug.

Udbytteoplysningerne kombineres med arealer fra GLR (landmændenes ansøgninger arealtilskud).

Prognose for vinterafgrøder

Prognose for arealer udlagt med vintersæd til høst det følgende år. Afgrøderne omfatter: vinterhvede, vinterbyg, rug, triticale og vinterraps. Der er alene tale om beregninger af arealer på landsplan, men resultaterne har samtidigt betydning for skøn af størrelsen af næste høst. Prognoser har været udarbejdet siden 1967. Er siden 2002 baseret på mængder af certificeret såsæd.

Prognosen er f.o.m. 2016 udarbejdet af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere. DAKOFO er en brancheforening for korn- og foderstofhandlen i Danmark. Sammenslutningen af Danske Sortsejere repræsenterer planteforædlere.

Udsæd

Grundlaget for statistik om udsæd er data over certificeret mængde udsæd i tons fra Landbrugsstyrelsen og Tystoftefonden. Disse sammenholdes med historiske relationer mellem udsæd og dyrket areal. Desuden indgår en vurdering af følgende faktorer:

• salget på det danske marked
• hvor meget landmændene rent faktisk nåede at så
• hvor meget der eksporteres
• Såtidspunkterne og de deraf følgende ændringer i udsædsmængderne pr. hektar.

Vurderingerne er foretaget på baggrund af ekspertskøn samt indberetninger fra såsædsselskaberne og grovvareselskaberne. Pga. elementet af skøn vil de endelige tal afvige fra prognosen i et vist omfang.

Prognoserne frem til 2015 er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra Landbrugsstyrelsen samt skøn fra Seges mht. vinterraps. Såsædsoplysninger stammer fra Landbrugsstyrelsen samt Seges. Reviderede arealoplysninger fra 'Høsten af korn, raps og ærter samt halm'.

Resultater for frø til udsæd (arealer, hektarudbytter og samlet udbytte) bringes på landsplan for knap 20 frøsorter. Med hensyn til udbytte er der tale om oprenset mængde. Statistikken baserer sig på data fra Tystoftefonden om dyrkede, certificerede arealer og certificeret produktion. Frø til udsæd indgår i opgørelsen af BFI for landbruget.

Grupperinger og klassifikationer

Geografisk opdeling

Geografisk opdeles halmudbytte og halmanvendelse samt høstresultat efter regioner og landsdele. Resultater for landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland er samlet under ét. Tilsvarende samles landsdelene Østsjælland samt Vest- og Sydsjælland under Region Sjælland.

Afgrøder

Alle afgrøder følger EU's klassifikationer i "Eurostat Handbook for Annual Crop Statistics".

Sektordækning

Landbruget.

Begreber og definitioner

Ansøgt areal: Landbrugsarealer hvortil der er søgt direkte arealstøtte via ansøgning til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Hvert areal specificerer en afgrøde.

Dyrket areal: Landbrugsarealer, hvor der dyrkes en given sået afgrøde. Afgrøden vil oftest modsvare den, der er specificeret i ansøgt areal, men kan afvige som følge af ændret dyrkningsplan.

Foderenhed (FE): Mål for energiindholdet i høstudbyttet af afgrøder, som kan anvendes til foder. Omregnes til foderenheder med disse faktorer:

Grovfoder: Foderafgrøder, der anvendes mere eller mindre uforarbejdede til fiberholdigt foder. Omfatter foderroer mv., græs samt helsæd, hvor hele planten, fx korn, høstes, hakkes og ensileres.

Halmudbytte: Mængden af bjærget halm, beregnet ud fra kerneudbyttet af de enkelte afgrøder. 1 kg kerneudbytte omregnes til kg halmudbytte efter disse faktorer:

Kerneudbytte/udbytte: Den høstede mængde kerner for korn, raps mv. Måles i tørret vægt. I Statistikbanken vises gennemsnitsudbyttet i 100 kg pr. hektar. Det samlede udbytte for en mark, bedrift m.m. omtales her som produktion og måles i mio. kg.

Konventionelle afgrøder: Afgrøder som ikke er økologiske.

Økologiske afgrøder: Afgrøder som dyrkes efter økologiske principper, fastsat af danske myndigheder (Landbrugs- og fiskeristyrelsen).

Tørret vægt: Udbyttet af korn mv. angives i tørret vægt. Ved tørret vægt forstås en vandprocent på højst 15 pct. for korn/ærter og højst 9 pct. for raps.

Vårafgrøder (korn): Kornarter der ikke kan tåle frost og derfor sås om foråret og høstes samme sommer. Omfatter vårhvede, vårbyg, havre og blandsæd samt majs til modenhed. Vårraps høstes også samme sommer.

Vinterafgrøder/vintersæd: Kornarter der sås om efteråret og høstes følgende sommer. Omfatter vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og vinterraps.

Enheder

• Areal (1000 hektar)
• Gennemsnitsudbytte (hkg pr. hektar)
• Produktion (mio. kg).

Population

Målpopulationen er landmænd (bedrifter) med produktion af de omfattede afgrøder (korn, raps, bælgsæd, foderafgrøder).

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

Statistikken er udarbejdet siden 1875 (fra 1895 i Statistisk årbog), men er i sin nuværende form sammenlignelig på de fleste områder fra 1990 og frem. Se dog 'Sammenlignelighed over tid' for udspecificering.

Basisperiode

Statistikken dækker høst i kalenderåret.

Måleenhed

• Arealer: 1000 hektar. 1 ha. = 10.000 m².
• Gennemsnitsudbytte: hektokilo pr. hektar. 1 hkg = 100 kg.
• Produktion: mio. kilo.

Referencetid

Statistikken dækker høst i kalenderåret.

Høsten af korn, raps og ærter og bælgsæd

1/10 i det år, statistikken refererer til.

Høstafslutningen det enkelte år (typisk primo september). I praksis vil de fleste afgrøder være høstet inden udgangen af september, dog er majs til modenhed oftest først høstet i november.

Høst af grovfoder

30/11 i det år, statistikken refererer til.

Høstafslutningen det enkelte år (typisk medio november). I praksis vil de fleste afgrøder være høstet inden udgangen af september, dog er majs til modenhed oftest først høstet i november.

Arealer med vinterafgrøder

30/11 i året før det år, statistikken refererer til.

Denne dato er normalt det senest mulige såtidspunkt.

Hyppighed

Årlig.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lov om Danmarks Statistik § 6 og § 8,.

Rådsforordning 543/2009 for afgrødestatistikker samt for prognosen. Direktiv 1989/130 for halmproduktion som indgår i sektorregnskabet.

Indberetningsbyrde

1,1 årsværk.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.