Indhold

Indholdsbeskrivelse

Høsten af korn mv. er en årlig opgørelse af den danske høst af korn og grovfoder opgjort i areal (1000 hektar), gennemsnitsudbytte (hkg pr. hektar), produktion (mio. kg), foderværdi (mio. FE samt 100 FE pr. hektar.). Statistikken opgøres på afgrøder og opdeles efter landsdele.

Høsten af korn, raps og bælgsæd samt halm

Opgørelse af den danske kornhøst på basis af indberetninger fra landmænd. Desuden opgøres den samlede produktion og anvendelse af halm.

Afgrøder, der er omfattet: vinterhvede, -byg, -raps, vårhvede, -byg, -raps, rug, havre, triticale, markært, hestebønner og blandsæd.

I forbindelse med opgørelsen opgøres tillige den samlede produktion og anvendelse af halm. Årlige opgørelser af produktionen har været udarbejdet siden 1970, mens opgørelser af halmanvendelsen har været lavet siden 1972.

Statistikken om korn, raps og ærter samt om halm er først og fremmest en produktionsopgørelse.

Omfatter høsten af vinterhvede, -byg, -raps, vårhvede, -byg, -raps, rug, havre, triticale, markært og blandsæd. For hver afgrøde indhentes oplysninger via spørgeskema om dyrket areal, samlet udbytte (hkg), gennemsnitsudbytte (hkg/ha) og vandprocent hvis udbyttet ikke er oplyst i tørret vægt. Vandprocenten anvendes til opgørelse med standardiseret vandprocent (15 pct. for korn og ærter og 9 pct. for raps).

Høst af majs til modenhed (kernemajs) indgår i statistikken fra 2011.

Statikken vedrørende halm, belyser produktion og anvendelse af halm ved de ovennævnte afgrøder. Produktion opgøres som en relation mellem kerneudbytte (korn, raps og ærter) og forventet halmudbytte, mens anvendelsen af halm er baseret på spørgeskemaoplysninger om fordelingen af halmarealerne anvendt til fyring, til foder, til anden anvendelse eller til nedmuldning.

Fra og med 2006 opgøres resultaterne ud fra den nye administrative struktur i Danmark for regioner. Regioner er opdelt på særlige landbrugslandsdele (underopdelinger af regioner).

Høst af grovfoder

Omfatter høsten af rodfrugter (kartofler, foderroer, sukkerroer) og græs, grøntfoder og efterslæt (herunder korn og majs som høstes til ensilage eller grønfoder).

Udbytter pr. ha fås fra SEGES for kartofler, fra Danske Sukkerroedyrkere for sukkerroer, mens foderafgrøder hentes fra regnskabsstatistikken for jordbrug.

Udbytteoplysningerne kombineres med arealer fra GLR (landmændenes ansøgninger arealtilskud).

Prognose for vinterafgrøder

Prognose for arealer udlagt med vintersæd til høst det følgende år. Afgrøderne omfatter: vinterhvede, vinterbyg, rug, triticale og vinterraps. Der er alene tale om beregninger af arealer på landsplan, men resultaterne har samtidigt betydning for skøn af størrelsen af næste høst. Prognoser har været udarbejdet siden 1967. Er siden 2002 baseret på mængder af certificeret såsæd.

Prognosen er f.o.m. 2016 udarbejdet af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere. DAKOFO er en brancheforening for korn- og foderstofhandlen i Danmark. Sammenslutningen af Danske Sortsejere repræsenterer planteforædlere.

Udsæd

Grundlaget for statistik om udsæd er data over certificeret mængde udsæd i tons fra Landbrugsstyrelsen og Tystoftefonden. Disse sammenholdes med historiske relationer mellem udsæd og dyrket areal. Desuden indgår en vurdering af følgende faktorer:

• salget på det danske marked
• hvor meget landmændene rent faktisk nåede at så
• hvor meget der eksporteres
• Såtidspunkterne og de deraf følgende ændringer i udsædsmængderne pr. hektar.

Vurderingerne er foretaget på baggrund af ekspertskøn samt indberetninger fra såsædsselskaberne og grovvareselskaberne. Pga. elementet af skøn vil de endelige tal afvige fra prognosen i et vist omfang.

Prognoserne frem til 2015 er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra Landbrugsstyrelsen samt skøn fra Seges mht. vinterraps. Såsædsoplysninger stammer fra Landbrugsstyrelsen samt Seges. Reviderede arealoplysninger fra 'Høsten af korn, raps og ærter samt halm'.

Resultater for frø til udsæd (arealer, hektarudbytter og samlet udbytte) bringes på landsplan for knap 20 frøsorter. Med hensyn til udbytte er der tale om oprenset mængde. Statistikken baserer sig på data fra Tystoftefonden om dyrkede, certificerede arealer og certificeret produktion. Frø til udsæd indgår i opgørelsen af BFI for landbruget.

Grupperinger og klassifikationer

Geografisk opdeling

Geografisk opdeles halmudbytte og halmanvendelse samt høstresultat efter landbrugslandsdele.

Afgrøder

Alle afgrøder følger EU's klassifikationer i "Eurostat Handbook for Annual Crop Statistics".

Sektordækning

Landbruget.

Begreber og definitioner

Ansøgt areal: Jordbrugsarealer hvortil der er ansøgt direkte arealstøtte fra Landbrugsstyrelsen. Hvert areal specificerer en afgrøde.

Blandsæd: Blanding af afgrøder sået samtidigt, fx af korn og/eller bælgsæd.

Dyrket areal: Jordbrugssarealer, hvor der dyrkes såede afgrøder. Afgrøderne modsvarer oftest ansøgt areal, men kan afvige som følge af ændret dyrkningsplan.

Efterslæt: Høst af små afgrøder (græs eller kløver o.l.) på mark, hvor der tidligere er høstet samme eller anden afgrøde. Arealet indgår også under den første afgrøde (typisk korn).

Ensilering: Metode til konservering af foder fra helsæd, græs eller andet grøntfoder.

Foderenhed (FE): Mål for energiindholdet i høstudbyttet af afgrøder, som kan anvendes til foder. Beregnes med standardfaktorer for hver afgrødes kerneudbytte

Grovfoder: Foderafgrøder, der anvendes mere eller mindre uforarbejdede til fiberholdigt foder. Omfatter helsæd, majs til ensilage, græs, foderroer og andre rodfrugter til foder.

Halmudbytte: Mængden af bjærget halm, beregnet ud fra kerneudbyttet af de enkelte afgrøder.

Helsæd: Afgrøder, hvor hele planten høstes grønt, dvs. umoden, og benyttes til foder. Helsæd snittes og konserveres som ensilage eller anvendes direkte.

Kerneudbytte: Høst af korn, målt i vægt af kernen.

Majs til ensilering: Majs der høstes som helsæd før modning. Ensileres normalt til foder.

Majs til modenhed: Majs der dyrkes til modning af kolber og kerner i september-oktober. Benyttes til foder (majs dyrket til menneskeføde betegnes sukkermajs).

Omdrift: Vekslende afgrøder. Karakteristisk for arealer i omdrift er, at der høstes og foretages jordbearbejdning (pløjes/harves). Hvis et areal ikke høstes eller jordbearbejdes i fem sæsoner, betegnes det ”permanent” (fx græs).

Tørret vægt: Udbyttet af korn mv. angives i tørret vægt. Ved tørret vægt forstås en vandprocent på højst 15 pct. for korn/bælgsæd og højst 9 pct. for raps.

Vinterafgrøder: Afgrøder der sås om efteråret og høstes følgende sommer. Omfatter vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og vinterraps.

Vårafgrøder: Afgrøder der sås om foråret og høstes samme sommer. Omfatter vårhvede, vårbyg, havre og blandsæd, majs til modenhed og vårraps.

Økologiske afgrøder: Afgrøder som dyrkes efter økologiske principper, fastsat af danske myndigheder.

Enheder

• Areal (1000 hektar)
• Gennemsnitsudbytte (hkg pr. hektar)
• Produktion (mio. kg).

Population

Målpopulationen er landmænd (bedrifter) med produktion af de omfattede afgrøder (korn, raps, bælgsæd, foderafgrøder).

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

Statistikken er udarbejdet siden 1875 (fra 1895 i Statistisk årbog), men er i sin nuværende form sammenlignelig på de fleste områder fra 1990 og frem. Se dog 'Sammenlignelighed over tid' for udspecificering.

Basisperiode

Statistikken dækker høst i kalenderåret.

Måleenhed

• Arealer: 1000 hektar. 1 ha. = 10.000 m².
• Gennemsnitsudbytte: hektokilo pr. hektar. 1 hkg = 100 kg.
• Produktion: mio. kilo.

Referencetid

Statistikken dækker høst i kalenderåret.

Høsten af korn, raps og ærter og bælgsæd

Høstafslutningen det enkelte år (typisk primo september). I praksis vil de fleste afgrøder være høstet inden udgangen af september, dog er majs til modenhed oftest først høstet i november.

Høst af grovfoder

1. november i det år, statistikken refererer til.

Høstafslutningen det enkelte år (typisk medio november). I praksis vil de fleste afgrøder være høstet inden udgangen af september, dog er majs til modenhed oftest først høstet i november.

Arealer med vinterafgrøder

Den høstperiode, for det år, statistikken refererer til. Data indhentes året forinden.

Denne dato er normalt det senest mulige såtidspunkt.

Hyppighed

Årlig.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lov om Danmarks Statistik § 6 og § 8,.

Rådsforordning 543/2009 for afgrødestatistikker samt for prognosen. Direktiv 1989/130 for halmproduktion som indgår i sektorregnskabet.

Indberetningsbyrde

1,1 årsværk.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.