Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik
Martin Birger Larsen
39 17 34 59

mbl@dst.dk

Hent som PDF

Forbrugerprisindeks

Der er ikke foretaget nogen beregning af stikprøveusikkerheden i forbrugerprisindekset, da stikprøven ikke er trukket simpelt tilfældigt, men forbrugerprisindeksets kvalitet vurderes til at være høj.

Udover den almindelige stikprøveusikkerhed er der en række kilder til potentiel bias (skævhed) i forbrugerprisindekset. Dels grundet forbrugernes substitutioner mellem varer og forretninger og dels som følge af vareudskiftninger i stikprøven (se afsnittet "Anden usikkerhed").

Samlet præcision

Forbrugerprisindeksets samlede pålidelighed vurderes at være høj, hvilket understøttes af brugernes udmeldinger og vurderinger.

Usikkerheden på det samlede forbrugerprisindeks vurderes af Danmarks Statistik til at ligge på plus/minus 0,1 indekspoint.

Stikprøveusikkerhed

Der er ikke foretaget nogen beregning af stikprøveusikkerheden i forbrugerprisindekset, da stikprøven ikke er trukket simpelt tilfældigt.

Forretninger i stikprøven udvælges i høj grad ud fra deres omsætning i erhvervsregisteret således at forretninger med en høj omsætning foretrækkes fremfor forretninger med lav omsætning (cut-off sampling). Repræsentantvarer for de forskellige vare- og tjenestegrupper udvælges i høj grad ud fra tal fra bl.a. Forbrugsundersøgelsen.

De helt konkrete varer med mærke og vægt angivet, og hvor prisen bliver fulgt over tid, vælges af den enkelte prisindsamler eller dataindberetter.

Anden usikkerhed

Udover den "almindelige" stikprøveusikkerhed er der en række kilder til potentiel bias (skævhed) i forbrugerprisindekset, som kan samles i følgende grupper:

Substitution mellem varer: Bias på grund af substitution mellem varer er et resultat af, at forbrugerne af forskellige grunde (indkomstændringer, ændrede relative priser eller præferencer) substituerer mellem forskellige varer, hvor der i beregningen af prisindekset forudsættes en uændret sammensætning af forbruget. Forbrugerprisindekset beregnes som det aritmetisk sammenvejede gennemsnit af de mest detaljerede prisindeks (basisindeks) med deres respektive vægte (budgetandele). På dette niveau af indeksberegningen tages der derfor ikke hensyn til forbrugernes substitution mellem forskellige vare- og tjenestegrupper (basisaggregater). Basisindeksene beregnes imidlertid hovedsageligt som geometriske indeks. Dermed forudsættes, at forbrugerne holder uændrede budgetandele. For basisindeksene er der således indregnet en vis substitution i indekset.

Substitution mellem forretninger: Denne type bias opstår, når forbrugerne - for den samme vare - skifter fra forretninger med høje priser til forretninger med lavere priser. Forbrugerprisindekset beregnes fra måned til måned på grundlag af prisoplysninger fra de samme forretninger. Hvis forbrugerne fx fra juli til august placerer en større andel af deres forbrug i "discountforretninger" med lavere priser, vil dette ikke i sig selv påvirke indekset.

Kvalitetsændringer: Beregningen af et prisindeks forudsætter, at de varekurve der sammenlignes er identiske, også hvad angår varernes kvalitet. Ved kvalitetsændringer skal priserne derfor principielt korrigeres herfor. Da værdien af de faktiske kvalitetsændringer ikke kendes, er det i sagens natur vanskeligt at opgøre eksakte værdier for bias som følge af manglende kvalitetskorrektion.

Nye varer: Stikprøven til forbrugerprisindekset opdateres løbende, men af praktiske grunde ofte med en vis tidsforskydning. Det betyder, at nye produkter ofte ikke indgår i beregningen af indekset i deres første levetid, og ikke før der foreligger priser for to på hinanden følgende måneder. I begyndelsen af et produkts levetid er det desuden ofte ikke muligt at få information om omsætningen fra fx Forbrugsundersøgelsen. Endelig knytter der sig en del usikkerhed til at definere, hvornår der er tale om et egentlig nyt produkt, eller blot forbedrede udgaver/varianter af allerede eksisterende produkter.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger, men forbrugerprisindeksets kvalitet vurderes til at være høj, hvilket understøttes af brugernes udmeldinger og vurderinger.

Kvalitetsniveauet afhænger bl.a. af stikprøvens størrelse og sammensætning, de metoder til kvalitetskorrektion, der benyttes ved vareudskiftninger i stikprøven samt fejlsøgningen af data i stikprøven.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der offentliggøres kun endelige tal.