Gå til sidens indhold

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik
Paul Lubson
39 17 35 42

pal@dst.dk

Hent som PDF

Byggevirksomheden

Statistikken over byggevirksomheden er en registerbaseret opgørelse over den aktuelle byggeaktivitet og opdateres kvartalsvist. Der gennemføres såvel en datavalidering (fejlretning) som en række kontroller (kvalitetsvurdering), samt der dannes forskellige afledte variable og afgrænsninger. Der opereres med både ukorrigerede tal ("råtal) og korrigerede tal (pga. forsinkede indberetninger). Der gennemføres desuden en sæsonkorrigering.

Kilder

Danmarks Statistik modtager månedligt oplysninger fra bygnings- og boligregistret (BBR) til ajourføring af byggesagsregisteret, der danner grundlaget for den løbende byggestatistik.

Indsamlingshyppighed

Data indsamles månedligt, men offentliggøres kvartalsvis.

Indsamlingsmetode

Statistikken over byggevirksomheden er baseret på kommunernes indberetninger af byggeaktiviteten til Bygnings- og Boligregisteret (BBR).

Når kommunerne udsteder en byggetilladelsen, indberettes den til BBR. Danmarks Statistik modtager hver måned en kopi af BBR. Hvert kvartal summeres månedsleverancerne til kvartaler, herefter opdates byggesagsregisteret (BSR) - efter at de blevet renset, mappet og de afledte/sammensatte variable er dannet.

Datavalidering

I forbindelse med importen af data til Byggesagsregisteret (BSR) foretages der en fejlretningsproces, hvor følgende byggesager fjernes:

  • Dubletter, hvor bygningsidentifikationen, byggesagsdatoen og litra er identiske.
  • Byggesager, der er registeret som ophørte, men ikke fuldførte. Det er bygninger, der har skiftet ejendomsnummer under byggeriet som følge af udstykninger eller lignende.
  • Byggesager, der ikke har en byggesagsdato. Der er bygninger, der alene er oprettet aht. § 20 i BBR-loven for, at der i forbindelse med ejendomshandler og lignende kan ses, om der er påtænkte byggesager.
  • Byggesager med negativ tilgang af boliger og/eller samlet etageareal, dvs. nedrivninger.
  • Midlertidige bygninger. I forbindelse med offentliggørelsen af byggevirksomheden for 2. kvartal 2015 er der sket en metodeændring, hvor midlertidige bygninger, typisk skurvogne og undervisningspavilloner, fjernes tilbage til 1. kvartal 2010 og fremefter.

Kontrollen består grundlæggende i fire elementer, nemlig kontrol af om der er indberetninger for alle månederne og alle kommunerne i referencekvartalet, om de indberettede "råtal" (dvs. ukorrigerede tal fra kommunerne) indeholder fejl, om estimaterne (korrektion for forsinkede indberetninger) og sæsonkorrektionen ser rimelige ud.

Det opdaterede BSR (byggesagsregisteret) underkastes en række kontroller:

  1. Dataimportkontrol: I denne kontrol sker der en kontrol dels af, om leverancedatoen er korrekt (skal ligge i den aktuelle leverancemåned), og dels af, om andelene af importerede elementer ligger på et tilfredsstillende niveau, fx skal der være adresser på alle bygninger, og der skal være tilknyttet en matrikel til alle bygninger
  2. Totaloversigten: Det er en opgørelse over tilladt, påbegyndt og fuldført byggeri, opgjort på antal boliger, samlet etageareal og antal byggesager. Der foretages en vurdering af, om tallene ser fornuftige ud. De skal være højere end i sidste kvartal. Samtidig tjekkes der, om Modulversion og kørselsdato er korrekte
  3. Logisk kontrol for "outlayers", der overskrider fastlagte grænser for antal boliger, gennemsnitlig boligstørrelse og samlet etageareal, sammenholdt med bygningsanvendelse og byggefase
  4. Individkontrol: Dette er en manuel sandsynlighedskontrol, hvor fokus er på den kommunefordelte byggevirksomhed. Kontrollen består i, at de enkelte kommuners samlede indberetning af tilladt, påbegyndt og fuldført byggeri sammenlignes med det tilsvarende kvartal 3 år tilbage. Hvis der opdages "mistænkelige" udviklinger, gennemgås den pågældende kommunes indberettede byggesager, og den "mistænkelige" byggesag identificeres og analyseres. Såfremt det vurderes, at der er sket en fejl i forbindelse med indberetningen, kontaktes den pågældende kommune. Evt. fejl rettes i BSR.
  5. Sumdatakontrollen: I forbindelse med estimationsberegningerne foretages der dels et tjek af, om alle de nye måneder er kommet med, og dels en kontrol af, om de estimerede tal ser fornuftige ud
  6. Estimationskontrol: Kontrollen består i at vurdere, hvor godt estimationerne på tilladt, påbegyndt, under opførelse og fuldført byggeri rammer den fastsatte målsætning om, at første estimat rammer inden for +/- 5 pct. af det "endelige" tal (7. estimat).
  7. Kontrolark: I tilknytning til sæsonkorrektionen kontrolleres om, alle måneder i det aktuelle kvartal er kommet med, og om tallene ser fornuftige ud, fx om de følger den generelle tendens.

Databehandling

Efter at "råtallene" (ukorrigerede tal fra kommunerne) er indlagt i BSR, sker der en opdatering af bygningernes adgangsadresser. Forsinkede indberetninger til BBR fra kommunerne er byggestatistikkens største problem.

Danmarks Statistik har siden 1996 etableret en estimationsmodeller, der korrigerer "rådata" for disse forsinkelser. I forbindelse med offentliggørelsen af Byggevirksomheden for 1. kvartal 2019 er en ny estimationsmodel taget i anvendelse (den tidligere var fra 2017). Modellen skønner omfanget af forsinkelserne og korrigerer de indberettede for dette for de seneste 18 måneder. Den største udfordring i estimationen har altid været at finde et fast mønster i forsinkelsesomfanget. Definitionen på en forsinkelse er, at hvis den indberettede byggesag ikke vedrører den aktuelle tællingsmåned, så er den forsinket. I Statistikbanken er der en opgørelse over ændringer mellem første indberetning af "råtallene" og seneste ændring, fordelt på byggefaser BYGVFORS.

Udgangspunktet for alle modellerne er, at analyser viser, at der efter 18 måneder kun er meget små revisioner i de indberettede tal. Disse tal betragtes derfor som "endelige", men revideres stadig. Analyser viste også, at bygningsanvendelsen, byggefasen, sagstypen og bygherreforholdet var gode forklaringsvariable. Samtidig stod det også klart, at det ikke var muligt at lave estimationer på kommuneniveau. For især de små og mindre kommuner er datamaterialet for tyndt.

Den nye estimationsmodel bygger videre på den tidligere estimationsmodel, der især tager hensyn til:

  • Byggesagens byggefase, fx om det er påbegyndt eller fuldført byggeri
  • Etageareal eller boliger, der har et forskelligt forsinkelsesmønster
  • Hovedgrupper af bygningsanvendelseskategorierne i BBR (15 hovedgrupper)
  • Sagstype, dvs. om det er nybyggeri eller til- og ombygning
  • Hovedgrupper af bygherreforhold i BBR (privat, almen eller offentlig)
  • En løbende revision i forbindelse med offentliggørelserne
  • For hver serie er der lavet et sæt af estimationsfaktorer, der er udregnet på grundlag af regressionsanalyser af forsinkelsesmønsteret.
  • Estimationen gennemføres ikke for den geografiske fordeling og for opgørelsen af antal bygninger (byggesager).

Modellen: Variabelgrupperne giver samlet 90 forskellige grupper at tage hensyn til for hver af de 8 byggefaser. På grundlag af historiske data beregnes der for hver gruppe og byggefase en gennemsnitlig forsinkelse. Herefter vælges for hver tilstand de mest relevante grupper. Dette reducerer det samlede antal af forskellige grupper der medtages i modellen til 33 der udgør ca. 95pct. af forsinkelserne, hvor der i de resterende grupper indsættes rådata. Som sidste hjælpevariabel bruges historisk information (anvender data tilbage til 2012) om, hvor lang tid, der går fra tilladelsedatoen til påbegyndelsesdatoen for en byggesag. Succeskriteriet for metoden er stadig, at første estimat af en måned skal ligge inden for +/- 5 pct. af det "endelige" tal for samme måned, dvs. det 18. estimat.

I forhold til 2017-modellen er der tre centrale ændringer: 1. Selve modellen er en såkaldt generalized linear model af quasipoisson-familien (tidligere anvendtes liniære regressionsanalyser). Modellen trænes fra ny for hver kørsel og bliver således klogere og klogere som tiden går og mere data bliver tilgængeligt 2. Trendfaktoren er fjernet og erstattet af interaktioner og en non-lineare udvidelse af tidsvariablen gennem ”natural splines” 3. Kalendermåneden indgår igen som en faktor, da analyser viste en tydelig variation i forsinkelsesmønsteret gennem kalenderåret

Småbygninger: Regeringen har i 2017 vedtaget, at småbygninger (typisk garager, carporte og udhuse) op til og med 50 m2 ikke – under visse forudsætninger – længere er forpligtiget til at anmelde byggerier af småbygninger (nybyggeri, til- og ombygninger og nedrivninger) til kommunen. Hændelsen skal dog registreres i stamdata, dvs. BBR ikke vil indeholde byggesager vedr. disse. I statistikken over byggevirksomheden hentes de nye småbygninger i stampopulationen og påføres en "byggesag", der får "fiktive"tilladelsesdatoer (første måned i kvartalet), påbegyndelsesdatoer (anden måned i kvartalet) og fuldførelsesdatoer (trejde måned i kvartalet).

Korrektion

Der foretages sæsonkorrektion af tallene for tilladt, påbegyndt, under opførelse og fuldført byggeri tilbage til 1998, dels på hovedgrupper af bygningsanvendelse (samlet etageareal) og dels for hovedgrupper af boligtyper (antal boliger). Tidligere var det alene de 4 hovedserier, dvs. påbegyndt og fuldført etageareal og påbegyndte og fuldførte boliger, der blev sæsonkorrigeret. I forbindelse med offentliggørelsen af byggevirksomheden for 2. kvartal 2012 blev en revideret og udvidet sæsonkorrektion taget i anvendelse. Nu omfatter sæsonkorrektionen alle tilstande, såvel samlet som fordelt på hovedanvendelsesgrupper.