Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik
Paul Lubson
39 17 35 42

pal@dst.dk

Hent som PDF

Byggevirksomheden

Den største forhindring for sammenligning over tid er omlægningen fra en spørgeskema- til en registerbaseret tælling (BBR) i 1981. Det giver såvel et brud i tidsserien som en markant udvidelse af de beskrivende variable, se afsnittet om sammenlignelighed over tid.

International sammenlignelighed

Der leveres hver måned opgørelser over det tilladte byggeri til EU's statistikbureau, Eurostat. Data for samtlige EU-lande kan findes på Eurostats hjemmeside. Det vurderes, at der er god sammenlignelighed på tværs af landene, idet statistikkerne er produceret efter fælles retningslinjer og principper.

Sammenlignelighed over tid

Hvis der ønskes fuldt sammenlignelige tal over tid, er det kun muligt at gå tilbage til 1980. Før 1980 foreligger byggetallene alene ved papirpublikationer og der er tale om forskellige geografiske dækningsgrader og enkelte afvigelser i definitionerne i forhold til de nuværende definitioner i BBR. Der er gennemført forskellige projekter, hvor sammenligneligheden er forsøgt ført længere tilbage.

Der er for det fuldførte boligbyggeri gennemført en undersøgelse af dækningsgraden, dvs. en beregnet sammenligning af hvad den ville have dækket, hvis BBR havde eksisteret på det pågældende tidspunkt:

  • Januar 1950 - marts 1960: dækker hovedstadsområdet samt de 5 største provinsbyer og disses forstæder (dækningsgrad: ca. 35 pct.).
  • April 1960 - december 1968: dækker hovedstadsområdet samt de 18 største provinsbyer og disses forstæder (dækningsgrad: ca. 50 pct.).
  • Januar 1969 - marts 1970: dækker byområder med over 10.000 indbygger i (dækningsgrad: ca. 62 pct.).
  • April 1970 - december 1972: de større byområder (dækningsgrad: ca. 70 pct.).
  • Januar 1973 - december 1979: dækker hele landet (dækningsgrad: i princippet 100 pct., men da der er tale om enkelte forskelle i definitionerne kan der ikke tales om fuld sammenlignelighed).

Der er yderligere for året 1979 gennemført en sammenligning mellem den skemabaserede byggestatistik (før 1980) og den på det tidspunkt igangværende test af byggestatistikken, baseret på BBR. Det viste sig, at den BBR-baserede byggestatistik medtog flere byggesager end den skemabaserede byggestatistik, ca. 20 pct. mere etageareal og 5 pct. flere boliger i det påbegyndte byggeri.

Der er oprettet en række historiske serier i Statistikbanken, se Historiske oversigter

  • BYGV04: Den samlede byggevirksomhed tilbage til 1939, fordelt på byggefase og anvendelse.
  • BYGV05: Det samlede boligbyggeri tilbage til 1917, fordelt på byggefase, anvendelse og bygherreforhold.
  • BYGV06: Gennemsnitlig samlet areal i nyopførte boliger tilbage til 1916, fordelt efter anvendelse.

Fra og med offentliggørelsen af byggevirksomheden for 3. kvartal 2010 er statistikken baseret på det ændrede BBR, hvilket har givet korrektioner tilbage til 1998. De største konsekvenser sker inden for boligbyggeriet, hvor:

  • 1998-2002: en reduktion i antal tilladte, påbegyndte og fuldførte boliger på ca. 1 pct.
  • 2002-2005: en reduktion i antal tilladte, påbegyndte og fuldførte boliger på ca. 4 pct.
  • Efter 2005: en stigning i antal tilladte, påbegyndte og fuldførte boliger på under 2 pct.
  • For det samlede etageareal er der alene tale om stigninger, der generelt ligger under 1 pct. for det tilladte, påbegyndte og fuldførte byggeri.

Metodeændringen ved offentliggørelsen af 2. kvartal 2015, hvor midlertidige bygninger bliver fjernet tilbage til 1. kvartal 2010, er vurderet til at have minimale konsekvenser, da der stort set ikke er registeret midlertidige bygninger før 2010. Korrektionerne tilbage til 2010 er på ca. 1 pct. pr. år både for boligbyggeriet og det samlede etageareal.

Pr. 31. august 2016 blev anvendelseskoderne for såvel bygninger som enheder mere detaljerede og ensrettet. Indtil ændringerne er fuldt ud implementeret, vil de gamle anvendelseskoder blive anvendt, dog med enkelte undtagelser.

På bygningsniveau vurderes databruddet at være minimalt, da det stort set alene er i forbindelse med oprettelsen af de nye koder for annekser vil ske flytninger mellem underkategorier, fx fra Parcelhuse til Anden helårsbeboelse. På hovedkategorier af bygningsanvendelser vil der ikke forekomme ændringer. Statistikken over byggevirksomheden er baseret på bygningsniveau

I juni 2017 kom der en ny version af BBR. Det har betydet nye metoder, ændret datastruktur og nye, fjernede eller ændrede variable m.m. i forhold til den erstattede version af BBR. Dette har resulterer i to former for databrud (indtil videre, da den nye version er først fuld implementeret i 2019):

  1. Et "midlertidigt" databrud for det tilladte og påbegyndte byggeri, især boligbyggeriet. Det skyldes, at oplysningen om ”forventede antal boliger” først er genindført i BBR med virkning fra februar 2018, dvs. efter offentliggørelsen af byggevirksomheden for 4. kvartal 2017. Det forventes fremover at øge antallet af de registrerede tilladte og påbegyndte boliger i de første indberetninger, således at de som minimum kommer på det niveau, som de hidtil har været
  2. Et mindre databrud i tidsserierne, fordi der er nu indgår mere etageareal og flere boliger i byggestatistikken. Det skyldes, at den ændrede metode vedr. småbygninger (se 3.05) resulterer i flere kvadratmetre (får fat i flere småbygninger) og især en ændret dubletsøgning, hvor færre dubletter fjernes. Den ændrede dubletsøgning har betydet, at i perioden 2006-2015 er der kommet 2,3 pct. mere påbegyndt samlet etageareal og 5,8 pct. flere påbegyndte boliger i gennemsnit for alle årene (test, februar 2018). Konsekvensen af udvidelsen/ændringen af medregnede boligtyper (boliger i døgninstitutioner og lovlige helårsbeboelser i sommerhuse) er usikker, idet de trækker i hver sin retning, nemlig flere døgninstitutionsboliger og færre boliger i sommerhuse

Sammenhæng med anden statistik

De eneste statistikker, hvor der umiddelbart kan være tale om sammenlignelighed, er statistikken over bygningsbestanden (BBR's stamregister) og boligtællingen/boligopgørelsen.

En direkte sammenligning er dog ikke muligt, da forskellige forhold vanskeliggør dette:

  • Forsinkelsesproblematikken
  • Bortfald af bygninger, fx i forbindelse med brand eller nedrivninger, er dårligt oplyst i byggestatistikken. Det betyder, at "tilgangsbegrebet" er forskelligt i henholdsvis bygnings- og boligopgørelserne (netto) og byggestatistikken (brutto)
  • I forhold til boligtællingen er opgørelsen af boliger forskellig. Boligtællingen/boligopgørelsen medtager alle boliger eller lignende, hvor der er en CPR-adresse tilknyttet, mens byggestatistikken alene medtager boliger, der opfylder den officielle definition på en lovlig helårsbeboelse, dvs. der medtages fx ikke beboede sommerhuse, da de ikke er defineret som en helårsbeboelse
  • Indberetninger af byggesager direkte til stamregister, uden om ændringsregisteret. Boligtællingen/boligopgørelsen medtager alle boliger eller lignende, hvor der er en CPR-adresse tilknyttet, mens byggestatistikken alene medtager boliger, der opfylder den officielle definition på en lovlig helårsbeboelse, dvs. der medtages fx ikke beboede sommerhuse, da de ikke er defineret som en helårsbeboelse
  • Indberetninger af byggesager direkte til stamregister, uden om ændringsregisteret

Intern konsistens

Sæsonkorrektion er beregnet indirekte, hvilket giver konsistens mellem sæsonkorrigerede summer og deres delkomponenter. Der er ikke andre kilder til mulig intern inkonsistens.