Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Offentlige Finanser, Økonomisk statistik
Martin Rune Rasmussen
39 17 35 29

mra@dst.dk

Hent som PDF

Budgetter for offentlig forvaltning og service

Data indsamles løbende i månederne op til offentliggørelse fra de offentlige budgetsystemer og fra andre supplerende kilder. Herefter bearbejdes data i forhold til nationalregnskabsprincipper, hvor det kan være nødvendigt at rette henvendelse til den konkrete kilde med opklarende spørgsmål om forhold i relation til transaktionen. Det kan være nødvendigt at beregne estimater for de data, som ikke er tilgængelige ved det pågældende udgivelsestidspunkt. Når der er beregnet et datamateriale for alle delsektorer i offentlig forvaltning og service foretages der en række afstemninger som sikre den interne konsistens.

Kilder

Marts-versionen: Regnskab for foregående år og den vedtagne Finanslov for indeværende år, Foreløbige regnskaber for amter og kommuner for foregående år og budgetter for indeværende år. For begge år benyttes budgetter for LG (Lønmodtagernes Garantifond) og opregning af seneste regnskab fra de statsanerkendte A-kasser med henholdsvis overførsler fra statsregnskabet og Finanslov. Tal for kvasi-institutioner er beregnet på basis af tidligere årsregnskaber og finanslovens tilskudskonti.

August-versionen: Finanslovsforslaget, fremregnede budgetter for kommunerne og regioner, budgettal for LG (Lønmodtagernes Garantifond) og opregning af seneste regnskab fra de statsanerkendte A-kasser. For kvasi-institutionerne er tallene opregnet på basis af tidligere årsregnskaber og finanslovsforslagets tilskudskonti.

Indsamlingshyppighed

Data indsamles årligt.

Indsamlingsmetode

Data modtages elektronisk som et udtræk fra statens, kommunernes og regionernes økonomisystemer.

Datavalidering

Der er tale om registerdata/budgetter som før modtagelsen er blevet intensivt valideret.

Databehandling

Når data indsamlingen er færdiggjort og data er lagt ned i databasen påbegyndes klassificeringen af data i henhold til ESA2010 manualen. Det betyder, at alle udgifter og indtægter fordeles i kategorier som fx aflønning af ansatte, investeringer, indkomstoverførsler og renter. Klassificeringen foretages vha. en række processer. I den første proces sammenlignes de data fra statsregnskabet og finansloven, som er under udarbejdning, med tidligere år og alle klassifikationer fra tidligere overføres til konti, som har samme kontonummer. Deler en transaktion i det aktuelle datasæt kontonummer med en transaktion fra et tidligere år er indholdet af transaktionen den samme og klassifikationen kan umiddelbart overføres. Nye konti på statsregnskabet og finansloven, som har en enkel nationalregnskabsmæssig fortolkning og alle konti på de kommunale regnskaber og budgetter oversættes til nationalregnskab vha. et autokodningsprogram i proces nummer to. Alle konti der ikke har en enkel nationalregnskabsmæssig tolkning, som ikke har fået en klassifikation i de to første processer, klassificeres manuelt. Udover den nævnte ESA2010 klassifikation af alle indtægter og udgifter for offentlig forvaltning og service så påføres alle konti også en formålskode og en branchekode. Formålskodningen foretages i overensstemmelse med den internationale COFOG-manual (Classification of the Functions of Government). Formålsklassifikationen fordeler alle udgifter på områder som fx. forsvar, sundhedsvæsen og undervisning.

Primærdata klassificeres på det mest detaljerede niveau, så der opnås et næsten perfekt link mellem alle posteringer i primærregnskaberne/budgetterne og statistikken for offentlige finanser på nationalregnskabsform.

Efter klassifikationen af alle data følger beregningen af de såkaldte nationalregnskabssager. Der er her tale om beregninger, imputationer og omperiodiseringer. Alt dette er nødvendigt for at konvertere primærregnskaberne til nationalregnskab. Som eksempel kan nævnes afskrivninger på kapitalapparatet, som bliver beregnet for at få et overblik over årets slid på kapitalapparatet og som indgår i det offentlige forbrug. Et eksempel på en imputation er tjenestemandspensioner. Her imputeres et tillæg til tjenestemændenes løn for at reflektere den ret til pension som tjenestemændene løbende optjener og som i nationalregnskabet skal betragtes som et lønelement. Tidspunktet, hvor skatter bliver konteret i statsregnskabet/finansloven og de kommunale regnskaber/budgetter, er ikke sammenfaldende med det tidspunkt, hvor skatter ifølge nationalregnskabet skal konteres. Det betyder, at indtægterne fra skatterne skal omperiodiseres så der opnås en korrekt kontering af skatteindtægterne.

Når disse beregninger er færdige afstemmes alle transaktioner mellem enheder inden for de enkelte delsektorer og mellem delsektorer så inkonsistens i disse overførsler undgås. Efterfølgende konsolideres strømmene, når der præsenteres samlede tal for offentlig forvaltning og service.

Da der ikke foreligger regnskaber fra de fleste extra-budgetary enheder (bl.a. gymnasier og erhvervsskoler) i forbindelse med udarbejdelsen af Juni-versionen foretages der her en opregning af forbrugskomponenterne på baggrund af oplysninger om statens tilskud til disse enheder. Investeringsoplysninger for disse enheder haves ikke på tidspunktet for udarbejdelsen af Juni-versionen, hvorfor tidligere års investeringsniveau anvendes.

Korrektion

Der laves ikke korrektioner af data udover hvad der allerede er beskrevet under datavalidering og databehandling.