Gå til sidens indhold

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Nationalregnskab, Økonomisk Statistik
Ingeborg Vind
39 17 33 29

inv@dst.dk

Hent som PDF

Arealregnskab

Arealdække er opgjort ved at samle forskellige kortkilder, som er integreret til ét kort. Den største del af dette arbejde er lavet med teknisk bistand fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Århus Universitet. Det konsoliderede og kvalitetssikrede kort over arealdækket er herefter koblet til det matrikulerede areal og der er dannet tabeller, ved at aggregere arealet (kortets celler à 10x10 meter) for arealdækketyper. Arealanvendelsen er opgjort på basis af matrikelkortet som er koblet til en række registre over boliger, bygninger, arbejdssteder, ejendomme og kommuneplaner.

Kilder

Opgørelsen af arealdækket er baseret på en række kilder i form af kort, der belyser forskellige arealdækker. Kortene er alle produceret uden for Danmarks Statistik, og bruges til en række administrative formål. Det drejer sig om:

  • Kort10 som er et landsdækkende topografisk kort der fremstilles af kommunerne og Geodatastyrelsen, i det såkaldte GeoDanmark-samarbejde. Hos GeoDanmark er specifikationen af alle kortlagte typer i Kort10 tilgængelig.
  • Matrikelkortet fra Geodatastyrelsen.
  • Markkort og markblokkort fra Landbrugsstyrelsen.
  • Forvaltningskort for statsskovene, samt for Forsvarets skove
  • Kortlægning af Natura2000-områder og paragraf 3-beskyttet natur

Opgørelsen af arealanvendelsen bygger også på en stribe kilder. Det drejer sig om:

  • Matrikelkortet fra Geodatastyrelsen, inkl. noter heri om anvendelse (kirkegårde, jernbaner) og oplysning om vejareal
  • BBR, Bygnings- og boligregistret (oplysninger om boligkvm og samlet kvm, anvendelse af bygninger)
  • ESR, ErhvervsStatistiskRegister (oplysninger om arbejdssteder med branchekode, kun arbejdssteder med aktivitet over statistisk bagatelgrænse er medtaget), samt GLR (register over landbrug)
  • PSD, oplysninger om beboere i boliger
  • Kommuneplaner fra PlanDK (anvendelse til sommerhusområde, rekreative faciliteter, tekniske anlæg mm.)
  • SVUR, Skat's register over vurderingsoplysninger (benyttelse for ejendomme)

Til beregningerne af areal pr. indbygger er anvendt indbyggertal pr. 1. januar i referenceåret, hentet fra Statistikbankens tabel FOLK1A

Kilde til statistikken om ARE207 i statistikbanken er matrikelregisteret. Ansvarlig myndighed er Geodatastyrelsen

Indsamlingshyppighed

Danmarks Statistik indsamler ikke primære data til arealopgørelserne. Hvert af kildekortene til arealdækket har sin egen opdateringsfrekvens, som er uafhængig af Danmarks Statistiks brug af kortene. Arealanvendelsen bygger på registre i Danmarks Statistik.

Indsamlingsmetode

Der er ingen særskilte indsamlinger af primære data til denne statistik. Alle data er downloadet fra andre offentlige myndigheder.

Datavalidering

Arealdække: Ved samlingen af de forskellige kortkilder er der foretaget en række korrektioner/opretninger af inkonsistente geometrier - flere kortkilder indeholder fx søer, men den samme sø er ikke altid 'tegnet' på præcis samme måde. Andre unøjagtigheder i kilderne som rettes op er bl.a. smalle 'striber' af arealer med uoplyst dække - mellem områder med kendt arealdække. Her tilskrives 'striberne', baseret på en række regler, til det tilgrænsende dække. Alle disse databehandlingstrin er yderligere beskrevet og dokumenteret i den tekniske rapport.

Arealanvendelse: Metoden til klassifikation af arealanvendelsen ud fra de mange administrative kilder er udviklet bl.a. gennem en række kontroller for om resultaterne så rimelige ud. Der har således været fejlsøgning i et meget stort omfang, men af en anden karakter end ved udgivelser af statistik der ligger i forlængelse af tidligere producerede tal. Fejlsøgningen har været en integreret del af udviklingsarbejdet.

Databehandling

Arealdække: Først er data indsamlet, dvs. downloadet fra en række kilder (se 'kilder'). Herefter er de mange kort samlet gennem en række operationer i GIS-software. Dette arbejde er foretaget af DCE - Århus Universitet, og dokumenteret i en teknisk rapport. Danmarks Statistik har herefter modtaget data som ét konsolideret kort over arealdække. Derudover er der sket en aggregering af data til de kategorier, som er offentliggjort i Statistikbanken, samt en opdeling på regioner og kommuner. Arealerne optælles ved at tælle antallet af kortceller (à 10x10 meter) med hver type.

Arealanvendelse: Data fra registrene er knyttet til matrikelkortets jordstykker gennem koordinater for adresser. For visse objekter er benyttet det såkaldte 'tyngdepunkt' (planområder), ved den geometriske kobling af data - dette er en effektiv måde, men der findes mere nøjagtige metoder som dog ikke er velegnede i praksis til så store datasæt. Resultatet er et datasæt hvor hvert jordstykke ('matrikel') er knyttet til et antal registrerede anvendelser -de fleste jordstykker har kun én registreret anvendelse (og evt. et vejareal), men mange har flere, og et antal har slet ingen. For jordstykker med flere anvendelser - fx både bolig og et arbejdssted, eller arbejdssteder i flere brancher - er arealet af jordstykket herefter fordelt vha. oplysninger fra BBR om boligareal og erhvervsareal. Forholdet ml. disse arealer i bygningerne bruges som fordelingsnøgle for hele jordstykkets areal. Hvis der kun er erhverv antages en ligelig fordeling mellem dem. For de største jordstykker (større end 5 km2) er der sket en manuel vurdering og klassifikation af arealanvendelsen. Herefter er der sket en aggregering af de detaljerede oplysninger om anvendelsen til den offentliggjorte klassifikation, samt til regioner og landsdele.

Der er, for begge dele af regnskabet, desuden foretaget beregninger for at kunne offentliggøre tallene som andele (procenter) og opgjort i forhold til indbyggertallet i regioner og landsdele.

Korrektion

Der laves ikke korrektioner af data udover hvad der allerede er beskrevet under datavalidering og databehandling.