Gå til sidens indhold

Sundhedsudgifterne faldt med 2 pct. i 2023

Udgifter til sundhed 2023

I 2023 udgjorde de samlede danske sundhedsudgifter 262,9 mia. kr. Dette er et fald på 2 pct. eller 5,4 mia. kr. i forhold til 2022. De samlede sundhedsudgifter finansieres af det offentlige, sundhedsforsikringer samt husholdningernes egenbetalinger. Det er andet år i træk, at der ses et fald i de samlede sundhedsudgifter. Faldet afspejler igen et fald i de COVID-19-relaterede aktiviteter herunder færre udgifter til test-og vaccinationsindsatsen. Trods et fald i sundhedsudgifterne i 2023 steg udgifterne til medicin fra 25,3 mia. kr. i 2022 til 28,5 mia. kr. i 2023 og udgør dermed 10,8 pct. af de samlede sundhedsudgifter.

Samlede sundhedsudgifter over tidKilde: www.statistikbanken.dk/sha1

Stigning i receptpligtig medicin på 2,9 mia. kr.

Medicinudgifterne opdeles i tre kategorier: sygehus medicin, receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin. Receptpligtig medicin udgjorde i 2023 den største post med 13,9 mia. kr. svarende til 48,7 pct. af de samlede medicinudgifter. Det er en stigning på 2,9 mia. kr. i forhold til 2022, hvor den største medicinpost var sygehus medicin med 11,9 mia. kr. Stigningen i udgifterne til receptpligtig medicin i 2023 skyldes både flere offentlige tilskud, højere egenbetaling samt større tilskud fra sundhedsforsikringer til vægttabsmedicin. Medicinudgifterne til de øvrige kategorier sygehus medicin og håndkøbslægemidler ligger i 2023 på samme niveau som i 2022 med hhv. 12,2 mia. kr. til sygehusmedicin, 2,4 mia. kr. til håndkøbsmedicin.

Medicinudgifter fordelt efter kategori over tidKilde: www.statistikbanken.dk/sha1

Størstedelen af sundhedsudgifterne er finansieret af det offentlige

83,5 pct. eller 219,6 mia. kr. af sundhedsudgifterne blev i 2023 finansieret af offentlige sundhedsordninger, som primært dækker udgifter til behandling på hospitaler og langtidspleje. De resterende udgifter blev finansieret af husholdningerne og private sundhedsforsikringer. Husholdningerne betalte selv for 13,9 pct. af sundhedsudgifterne, mens 2,6 pct. blev betalt af sundhedsforsikringerne. Både husholdningens egenbetaling og de private sundhedsforsikringer dækker udgifter til medicin samt tandlæge, men også udgifter til behandling på øvrige sundhedsklinikker såsom psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer ol. Fordelingen mellem finansieringskilderne har ligget stabilt over længere tid.

Samlede sundhedsudgifterne fordelt efter finansieringskilde. 2023*Kilde: www.statistikbanken.dk/sha1

Nyt fra Danmarks Statistik

29. april 2024 - Nr. 120

Hent som PDF
Næste udgivelse: 25. april 2025

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af sundhedsydelser, sundhedsaktører samt finansiering af sundhed i Danmark. Statistikken gør det muligt at identificere, hvad der forbruges, hvor det forbruges samt hvem der har finansieret forbruget. Statistikken dækker både finansiering fra det offentlige, hus¬holdningers egenbetaling samt betaling fra sundhedsforsikringer. Statistikken er baseret på en lang række kilder. De offentlige kilder består af statsregnskabet, kommunernes og regionernes regnskaber, mens kilder til husholdningernes egenbetaling stammer fra hhv. forbrugsundersøgelsen samt oplysninger fra sundhedsdatastyrelsen. De COVID-19-relaterede udgifter er indsamlet ved kontakt til regionerne samt data modtaget fra Sundhedsdatastyrelsen på udgifter til behandling af COVID-19 patienter og udskilles ikke længere fra 2023. Detaljeret information omkring det tilskudsberettigede salg af lægemidler og regionernes udgifter til medicintilskud offentliggøres af Sundhedsdatastyrelsen hvert kvartal og kan findes på esundhed. Se mere i statistikdokumentationen og på emnesiden.


Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation