Lønningerne steg 4,1 pct. det seneste år
30. november 2023
Lønningerne steg med 4,1 pct. i tredje kvartal 2023 i forhold til tredje kvartal 2022. Effekten af de seneste overenskomstforhandlinger begynder nu at slå igennem i lønudviklingen og bidrager til den stigende lønudvikling i tredje kvartal 2023. Ved de seneste overenskomstforhandlinger i den private sektor blev der blandt andet aftalt en forhøjelse af arbejdsgivers pensionsbidrag.
Lønnen steg mest i den private sektor
Lønningerne steg i tredje kvartal 2023 mest i den private sektor med 4,9 pct. i forhold til tredje kvartal 2022. Lønmodtagerne i staten havde den laveste lønstigning på 2,4 pct., mens lønmodtagerne i regionerne og i kommunerne havde lønstigninger på hhv. 2,5 og 2,9 pct. i tredje kvartal 2023 i forhold til tredje kvartal 2022.
Største stigninger i Bygge og anlæg, Industri mv. samt Handel og transport
I den private sektor var det brancherne Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, Bygge og anlæg samt Handel og transport mv., som trak lønudviklingen mest op med stigninger på hhv. 5,1 pct., 5,9 pct. og 5,3 pct. i forhold til tredje kvartal 2022. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen Undervisning og sundhed mv., hvor lønningerne er steget 3,1 pct. det seneste år.
Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher
|
2. kvt. 2023 |
3. kvt. 2023 |
|
pct. |
|
Sektorer i alt |
3,2 |
4,1 |
Virksomheder og organisationer i alt |
3,5 |
4,9 |
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed |
3,6 |
5,1 |
Bygge og anlæg |
3,9 |
5,9 |
Handel og transport mv. |
3,9 |
5,3 |
Information og kommunikation |
3,1 |
4,6 |
Finansiering og forsikring |
2,6 |
4,8 |
Ejendomshandel og udlejning |
3,0 |
3,7 |
Erhvervsservice |
3,4 |
4,9 |
Undervisning og sundhed mv. |
2,7 |
3,1 |
Kultur, fritid og anden service |
3,5 |
3,9 |
Stat (inklusive sociale kasser og fonde) |
2,2 |
2,4 |
Regioner |
2,4 |
2,5 |
Kommuner |
2,9 |
2,9 |
Lønindeks 3. kvt. 2023
30. november 2023 - Nr. 406
Næste udgivelse: 29. februar 2024
Alle udgivelser i serien: Lønindeks
Kontakt
- Eva Borg, tlf. 24 78 53 57
- Sysette Holde Rasmussen, tlf. 40 27 21 96
Kilder og metode
Det standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Lønindekset belyser lønudviklingen for lønmodtagere i Danmark, så vidt muligt renset for ændringer i beskæftigelsessammensætningen på arbejdsmarkedet, fx forskydninger af lønmodtagere mellem brancher og/eller arbejdsfunktion. Betydningen af dette kan illustreres med et eksempel: Betragt en branche, hvor ufaglært arbejdskraft bliver udskiftet med faglært arbejdskraft, der alt andet lige er højere lønnet. Det betyder umiddelbart, at gennemsnitslønningerne i branchen stiger, men i det standardberegnede lønindeks vil denne ændring i beskæftigelsessammensætning ikke i sig selv give anledning til en højere indeksværdi, da lønudviklingen beregnes separat for hver af de to grupper, for derefter at blive vægtet sammen (med faste vægte). Populationen for indekset er ansættelsesforhold i Danmark, eksklusiv elever og unge under 18 år samt lønmodtagere i branchen Landbrug, skovbrug og fiskeri. Det standardberegnede lønindeks foreligger ikke i sæsonkorrigeret form.