Pæn stigning i familiernes formue

Formue og gæld 2018

Familiernes nettoformue steg med 16,5 pct. fra 2014 til 2018 til lige knap 2 mio. kr. pr. familie. Det er væsentligt mere end det gennerelle prisniveau, da forbrugerprisindekset kun steg med 2,6 pct. Det er også væsentligt mere end familiernes indkomster steg. Den gennemsnitlige familieindkomst efter skat steg nemlig i perioden med 9,2 pct. Det betyder altså, at en større del af familiernes indkomst er sparet op i stedet for at blive omsat til forbrug. Disse tal harmonerer fint med nationalregnskabets opgørelse af husholdningernes forbrug, der også steg en del mindre end indkomsten i den samme periode.

Stigende formue skyldes ikke kun opsparing

En stigende formue behøver ikke kun at være et resultat af opsparingen. Værdiændringer som fx svingninger i aktiekurserne og prisen på fast ejendom spiller også ind. Hertil kommer, at en stigning i formuen pga. fx en modtaget arv eller lotterigevinster ikke indgår i det almindelige indkomstbegreb.

De finansielle formuer er vokset mest

Ser vi i stedet for nettoformuen på de enkelte formuekomponenter, så er billedet lidt mere kompliceret. Formuen i fast ejendom, især boliger, sommerhuse mv., steg noget mindre end den samlede nettoformue - nemlig med 11,9 pct. Den finansielle formue, dvs. indeståender i pengeinstitutter og værdipapirer mv., steg med 14,5 pct. Her kan det supplerende oplyses, at stigningen udelukkende skete i årene 2014 til 2017, mens den finansielle formue faldt i 2018. Dette skyldes bl.a. et fald i aktiekurserne. Aktieformuen faldt nemlig med 11,1 pct., mens aktiekurserne faldt med 10 pct. fra 2017 til 2018. En del af faldet kan nok tilskrives udefra kommende faktorer som faren for en handelskrig mellem USA og Kina og den noget uafklarede situation omkring Storbritanniens tilhørsforhold til EU. Faldet i aktiekurserne er siden udgangen af 2018 vendt til en stigning, så de i oktober 2019 lå 15,3 pct. højere end i december 2018.

Aktiekurserne påvirker også pensionsformuen

Pensionsformuerne, der i 2018 var på omkring 890.000 kr. for en gennemsnitsfamilie (fratrukket en beregnet skattebetaling ved den kommende udbetaling), udgør en betragtelig del af familiernes samlede formue. Pensionsformuen steg fra 2014 til 2018 med 7,4 pct., men ser vi kun på udviklingen fra 2017 til 2018, så faldt pensionsformuerne med 1,6 pct. En del af dette fald skyldes faldet i aktiekurserne, da en del af pensionsformuen jo er placeret i netop aktier. Når man sammenligner pensionsformuerne med andre typer af formuer, så bør man huske på, at pensionsformuerne ikke altid bare kan hæves, når man ønsker det, men ofte først kan blive udbetalt som en løbende ydelse, når man faktisk er gået på pension.

Lille stigning i boliggælden og fald for andre typer gæld

For gældsposterne har der været tale om en ret begrænset stigning i prioritetsgælden - altså gælden med pant i især ejerboligen - på 7,6 pct. Dermed er gælden steget væsentligt mindre end værdien af den faste ejendom (11 pct.). Hermed er friværdien i boligen mv. steget. For anden gæld, herunder gæld til banker og sparekasser, har der været tale om et meget væsentligt fald fra 2014 til 2018 - nemlig hele 23,4 pct. Det skyldes sandsynligvis, at mange i kølvandet på den økonomiske krise, der startede for ca. ti år siden, har valgt at omsætte en del af indkomststigningerne til afdrag på gæld i stedet for til øget forbrug.

Sammenhæng mellem indkomst og formue

I tabellen nedenfor er nettoformuen pr. person i alderen 65-66 år - altså lige omkring folkepensionsalderen - fordelt efter den samlede indkomst, som personen har haft siden 1980 - altså gennem de forudgående 39 år. Personer, der ikke har været fuldt skattepligtige i alle 39 år, er ikke medtaget.

Høj livsindkomst giver højere gennemsnitsformue

Ikke overraskende ses det, at gennemsnitsformuen er voksende med indkomsten fra at udgøre godt 1 mio. kr. for personer, der ikke har tjent mere end 4 mio. kr. i alt til 102 mio. kr. for de, der har tjent mindst 100 mio. kr. over perioden.