Gå til sidens indhold

COVID-19 påvirkede tilskuertallene i 2019/2020

Idræt 2019

COVID-19-situationen havde stor indflydelse på lægterne i den danske Superliga i herrefodbold. Det samlede antal tilskuere i sæsonen 2019/2020 endte på 1.153.000 tilskuere, hvilket var knap 500.000 færre tilskuere sammenlignet med sæsonen 2018/2019, svarende til et fald på 29 pct. Det lavere tilskuertal medførte tilsvarende et lavere gennemsnitligt tilskuertal på 4.700 tilskuere pr. kamp. På trods af at alle planlagte kampe blev spillet, skyldes det lave gennemsnitlige tilskuertal, at adskillige kampe i den sidste halvdel af sæsonen blev spillet for delvist eller helt lukkede tribuner på de danske stadions.

Udviklingen i antallet af tilskuere og tilskuere pr. kamp for Superligaen i herrefodboldKilde: www.statistikbanken.dk/idrtil01

Færre på lægterne trods flere kampe

Antallet af kampe har indflydelse på de gennemsnitlige tilskuertal i den Danske Superliga i herrefodbold. Fra sæsonen 2006/2007 og frem til 2015/2016 omfattede en slutrunde 198 kampe, og med et samlet årligt tilskuertal på mellem 1,34 mio. og 1,75 mio. tilskuere blev det gennemsnitlige tilskuertal i størrelsesordenen fra 6.700 til 8.800 tilskuere pr. kamp. Fra sæsonen 2016/2017 steg antallet af kampe i den bedste danske række til omkring 250 kampe pr. sæson, hvilket medførte en stigning i det samlede tilskuertal. Stigningen i tilskuertallet var dog ikke tilstrækkeligt til at opretholde det gennemsnitlige antal tilskuere pr. kamp, der i 2017/2018 var knap 5.900 pr. kamp.

Generelt lavere interesse for idræt i andet kvartal 2020

Det var ikke kun fodboldstadions, der mærkede effekten af COVID-19 i 2020. Mellem første og andet kvartal faldt andelen af mænd, som havde overværet eller lyttet til en sportsbegivenhed, fra 74 pct. til 59 pct., svarende til et fald på 15 procentpoint ifølge Kulturvaneundersøgelsen. Tilsvarende oplevede kvinderne et fald på 27 procentpoint, idet andelen af kvinder, som havde overværet eller lyttet til en sportsbegivenhed, gik fra 63 pct. til 36 pct. fra første til andet kvartal 2020. På trods af fortsatte restriktioner inden for den professionelle sport i tredje kvartal, steg aktiviteten og 57 pct. af danskerne overværede eller lyttede til en sportsbegivenhed i tredje kvartal 2020. Dette omfattede 67 pct. af mændene og 47 pct. af kvinderne, men vi er fortsat en del under niveauet før krisen.   

Udviklingen i danskernes overværelse af sportsbegivenhederKilde: www.statistikbanken.dk/idrkvu01

Beskæftigelsen inden for idræt steg i 2019

I 2019 var det gennemsnitligt antal beskæftigede inden for idrætsbrancherne 26.100, svarende til en stigning på knap 4 pct. fra 2018. Stigningen i beskæftigelsen målt i årsværk i samme periode var godt 3 pct. Stigningen i antallet af årsværk var størst inden for fitnesscentre (5 pct.) og mindst inden for drift af sportsanlæg (2 pct.). Generelt beskæftigede idrætsbrancherne i 2019 54 pct. mænd og 46 pct. kvinder. På trods af at halvdelen af de beskæftigede i sportsklubberne var 25 år og derunder, udgjorde de kun en fjerdedel af årsværkene. Dette indikerer, at en stor del af de unge er deltidsansatte og/eller beskæftigede med sæsonarbejde. Det samme mønster ses også i beskæftigelsen inden for fitnesscentre.

Nyt fra Danmarks Statistik

18. januar 2021 - Nr. 16

Hent som PDF
Næste udgivelse: 2. juni 2021

Kontakt

Kilder og metode

Medalje-opgørelsen er baseret på Danmarks Idrætsforbunds årlige offentliggørelse af antallet af danske medal-jer ved officielle internationale mesterskaber svarende til verdensmesterskaber, europamesterskaber, olympiske lege, European Games og Paralympics. De danske medaljer bliver årligt indrapporteret af specialforbundene. Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal. Der spørges ind til ca. 7.500 personer hvert kvartal, og statistikken er baseret på resultaterne fra gennemførte interviews blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og over.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation