Gå til sidens indhold

Færre hjemmehjælpsmodtagere skifter leverandør

Hjemmehjælp 2017

I 2017 valgte 3.900 af de borgere, som modtog hjemmehjælp at skifte leverandør mindst én gang - fra offentligt til privat eller omvendt - hvilket svarer til 3 pct. af alle hjemmehjælpsmodtagere. Det er en halvering i forhold til 2015, hvor 7.800 modtagere skiftede leverandør i løbet af året, svarende til 5 pct. af de samlede hjemmehjælpemodtagere. Niveauet i 2017 ligger dog på linje med niveauerne i perioden 2009-2012, hvor mellem 3.600 og 4.700 hjemmehjælpsmodtagere skiftede leverandør mindst én gang i løbet af året, svarende til mellem 2 og 3 pct. af de samlede hjemmehjælpsmodtagere i de pågældende år.

Hjemmehjælpsmodtagere, der skifter leverandør

Regionale forskelle i privat hjemmehjælp

På landsplan benytter mere end hver tredje hjemmehjælpsmodtager sig af en privat leverandør. Dette tal dækker dog over store regionale forskelle. I Region Hovedstaden benytter 45 pct. sig af private leverandører, mens andelen i de resterende regioner er mellem 29 og 33 pct.

Flere kvinder end mænd benytter sig af en privat leverandør. Blandt kvinder er det 38 pct., der får hjemmehjælp fra en privat leverandør, mens det blandt mænd er 30 pct. Der er derimod kun små forskelle blandt de forskellige aldersgrupper. I aldersgruppen under 65 år har 37 pct. en privat leverandør, mens det i de ældre aldersgrupper svinger mellem 33 og 36 pct.

I Region Hovedstaden visiteres mere tid til personlig pleje

Der er regionale forskelle i hvor meget tid, der visiteres til hjemmehjælp, som kan ydes i form af personlig pleje og/eller praktisk hjælp. I Region Hovedstaden visiteres der gennemsnitligt til 6,2 timers personlig pleje pr. uge, mens der i de resterende regioner visiteres til mellem 5,0 og 5,5 timers personlig pleje i gennemsnit pr. uge. Det er særligt aldersgruppen under 65 år, der visiteres til meget personlig pleje. I Region Hovedstaden visiteres hjemmehjælpsmodtagere under 65 år i gennemsnit til 8,9 timer pr. uge. Denne gruppe udgør dog en meget lille andel af alle hjemmehjælpsmodtagere, da kun 7 pct. af alle modtagere er under 65 år.

I forhold til praktisk hjælp er der ligeledes forskelle mellem regionerne, om end i mindre målestok end ved personlig pleje. Her svinger den gennemsnitlige visiterede tid mellem 0,6 og 0,8 timers hjælp ugentligt. Der er også her en lille tendens til, at hjemmehjælpsmodtagere under 65 år visiteres til mere praktisk hjælp end modtagere over 65 år.

Visiteret hjemmehjælp pr. modtager fordelt på regioner og alder. 2017

 

I alt
 

Hoved-
staden

Sjælland

Syd-
danmark

Midt-
jylland

Nord-
jylland

 

timer pr. uge

Personlig pleje

 

 

 

 

 

 

I alt

5,5

6,2

5,3

5,0

5,5

5,3

0-64 år

7,2

8,9

6,3

6,1

6,8

6,9

65 år eller derover

5,2

5,7

5,2

4,9

5,3

5,0

 

 

 

 

 

 

 

Praktisk hjælp

 

 

 

 

 

 

I alt

0,7

0,8

0,8

0,6

0,7

0,6

0-64 år

0,8

1,0

1,0

0,6

0,7

0,7

65 år eller derover

0,7

0,8

0,8

0,6

0,7

0,6

Anm.: En hjemmehjælpsmodtager kan godt modtage både praktisk hjælp og personlig pleje på samme tid. Beboere på plejehjem og i plejeboliger regnes ikke som modtagere af hjemmehjælp.

Nøgletal fordelt på kommuner

Nøgletal fordelt på kommuner findes på www.dst.dk/kommunekort samt i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk/10048 og indeholder bl.a. andel af borgere, der modtager hjemmehjælp, visiterede timer i gennemsnit i eget hjem og driftsudgifter til hjemmehjælp til ældre og handicappede.

Nyt fra Danmarks Statistik

14. juni 2018 - Nr. 233

Hent som PDF
Næste udgivelse: 14. juni 2019

Kontakt

Kilder og metode

I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation