Familierne har en formue på 1,7 mio. kr.

Formue og gæld 2014

En gennemsnitsfamilie havde ved udgangen af 2014 en nettoformue på 1,7 mio. kr. Gennemsnittet dækker over store forskelle mellem familierne. For at belyse, sammenhængen mellem indkomst og formue er landets familier sorteret efter størrelsen af deres indkomst efter skat. Indkomsten er dog korrigeret for familiestørrelse og fordeling af voksne og børn. Den femtedel, der havde den laveste indkomst, havde en nettoformue på knap 300.000 kr., mens familierne med den højeste indkomst havde en gennemsnitlig nettoformue på 4,5 mio. kr. Tallene stammer fra en helt ny formue- og gældsstatistik.

Nettoformue, formue og gæld

Nettoformuen opgøres som familiens positive formue, herunder pensionsformue, fratrukket gælden. De familier, der har en højere indkomst, har i gennemsnit samtidig en højere formue og især en højere nettoformue. Den gennemsnitlige gæld er også højere i grupperne med en høj indkomst, men forskellen er mindre end for den positive formue. Disse og mange andre oplysninger fremgår af Danmarks Statistiks nye familiefordelte formue- og gældsstatistik. Flere tabeller findes i statistikbanken.dk på www.dst.dk/stattabel/1988.

Både formue og gæld vokser med indkomsten

Når både formue og gæld vokser med indkomsten, hænger det bl.a. sammen med, at familier med en større indkomst i højere grad bor i ejerbolig. Ejer man fast ejendom, så har man typisk en væsentlig formue i ejerboligen, men samtidig som regel også en betydelig gæld til kreditforeningerne. Det bemærkes dog, at når det gælder udviklingen mellem de to laveste indkomstgrupper, så vokser formuen som 'normalt', men gælden falder fra 382.000 til 307.000 kr. En mulig forklaring kan være, at nogle i 1. femtedel pludselig er havnet der pga. et større indkomstfald, men ikke har omlagt lån mv. Det kan fx være selvstændigt erhvervsdrivende, der ofte kan have en ret svingende indkomst fra år til år. Samtidig er der i den næstlaveste indkomstgruppe mange pensionister, der måske har betalt deres ejerbolig ud, så den gennemsnitlige gæld er blevet mindre.

Forskelle inden for indkomstgrupperne

Gennemsnitstal kan være nyttige, men de skjuler forskellene i de forskellige undergrupper. 13 pct. af alle familier havde en større gæld end formue. I gruppen med lavest indkomst havde 28 pct. nettogæld, mens der omvendt blandt den femtedel, der tjente mest, kun var 4 pct., der havde mere gæld end formue.

Samlet nettoformue: 4.825 mia. kr.

Den samlede nettoformue, der indgår i denne statistik, var på over 4.825 mia. kr. På den positive side havde familierne 3.741 mia. i form af værdi af fast ejendom, 1.323 mia. kr. i indeståender i pengeinstitutioner, værdipapirer mv., 1.109 mia. kr. i pensionsformuer og 85 mia. kr. i form af selvstændiges indestående under virksomhedsordningen. Men samtidig havde familierne lån i den faste ejendom på 1.851 mia. kr. og andre lån på 634 mia. kr.

Fordeling på familietyper

Den nye statistik kan fordeles efter en lang række baggrundsoplysninger, fx indkomst, socioøkonomisk gruppe, boligforhold osv. I denne artikel er det valgt at fokusere på familietypen. Den familietype, der har den største nettoformue, er par-familier, hvor den person, der har den højeste indkomst, er over 59 år. Denne familietype har ofte egen bolig, og lånene i boligen er ofte betalt mere eller mindre ud, så prioritetsgælden er forholdsvis lav. Samtidig har denne familietype haft mange år til at spare sammen på pensionsordninger eller i form af bankindestående, værdipapirer mv. For enlige under 30 år uden børn er situationen helt omvendt: Der er sjældent tale om, at den pågældende har formue i form af ejerbolig, pensionsformuen har man ikke haft mange år til at optjene, og man har eventuelt studielån eller andre lån.