Gå til sidens indhold

Kapitalapparat bidrager mest til produktiviteten

Produktivitetsudviklingen 2013

I perioden 2008-2013 steg byerhvervenes produktivitet med gennemsnitligt 1,0 pct. pr. år. Væksten i arbejdsproduktiviteten skyldes primært stigningen i kapitalintensiteten (værdien af kapitalapparat pr. arbejdstime), som bidrog til væksten med 0,7 procentpoint, hvoraf de 0,3 procentpoint kan henføres til it. Et bidrag på 0,2 af de 0,7 procentpoint kom fra forskning og udvikling, som med det hovedreviderede nationalregnskab er blevet en del af kapitalapparatet. Stigende uddannelsesniveau kan forklare 0,3 procentpoint af stigningen i arbejdsproduktiviteten, mens der også var et lille positivt bidrag fra stigende totalfaktorproduktivitet.

Væksten i arbejdsproduktiviteten fordelt på årsager. Markedsmæssige byerhverv

Væksten i arbejdsproduktiviteten

Arbejdsproduktiviteten er defineret som bruttofaktorindkomst pr. arbejdstime og er et udtryk for værditilvæksten pr. arbejdstime. Årsagerne til væksten i arbejdsproduktiviteten kan - som det fremgår ovenfor - deles op i tre hovedområder: 1) udviklingen i uddannelsesniveauet, 2) et større eller bedre kapitalapparat pr. arbejdstime samt 3) totalfaktorproduktiviteten. Totalfaktorproduktiviteten omfatter alle de årsager, der ikke kan henregnes til de to førstnævnte faktorer, herunder tekniske og organisatoriske fremskridt.

Forskning og udvikling

Hovedrevisionen i nationalregnskabet har medført, at forskning og udvikling (F&U) nu indgår i kapitalapparatet og dermed også i kapitalintensiteten. Bidragene fra F&U har varieret i perioden 2008-2013; størst bidrag har der været for årene 2009 og 2010 med hhv. 0,5 og 0,4 procentpoint, mens bidragene for de øvrige år har svinget mellem 0,0 og 0,2 procentpoint. De høje bidrag for de to kriseår 2009 og 2010 skal ses i sammenhæng med et fortsat højt investeringsomfang i F&U-kapital trods krisen. Set over hele perioden 1967-2013, har bidraget fra F&U-kapital været størst fra 1988-2013 med i gennemsnit 0,2 procentpoint pr. år mod kun 0,1 procentpoint pr. år i perioden 1967-1987.

Kapital og uddannelse bidrager historisk set til halvdelen af produktiviteten

For den samlede periode 1967-2013 kan omkring halvdelen af væksten i arbejdsproduktiviteten forklares ved et større kapitalapparat (bl.a. maskiner, transportmidler, bygninger, F&U, it-udstyr og software) og en bedre uddannelse af de ansatte. Resten kan bl.a. henføres til tekniske fremskridt og en bedre tilrettelæggelse af arbejdet (totalfaktorproduktivitet). Disse årsager til væksten i arbejdsproduktiviteten har siden midten af 1960'erne indgået med en meget forskellig vægt i de forskellige perioder. Figuren på første side viser bidragene fra de forskellige faktorer til den samlede vækst i produktiviteten i konjunkturperioderne siden 1967.

It-kapital bidrager mindre end anden kapital

Investeringer i kapitalapparat har bidraget til en forøgelse af arbejdsproduktiviteten med 1,1 procentpoint årligt i hele perioden 1967-2013. I første del af perioden var det næsten udelukkende investeringer i maskiner og bygninger mv., som gav produktivitetsforøgelser fra kapitalapparatet, mens øgede investeringer i it-udstyr og software fra starten af 1980'erne og frem har bidraget betydeligt til væksten i arbejdsproduktiviteten siden da. Set over perioden, hvor it bidrager væsentligt (1980-2013), er it-kapitalbidraget til produktivitetsvæksten på 0,4 procentpoint og anden kapitals bidrag på 0,6 procentpoint, hvoraf 0,2 procentpoint kan henføres til forskning og udvikling.

Højere uddannelse betyder højere produktivitet

I perioden 1967-2013 har et højere uddannelsesniveau hos de beskæftigede bidraget til en årlig gennemsnitlig stigning i arbejdsproduktiviteten på 0,2 procentpoint. Bidraget har ligget stabilt på mellem 0,2 og 0,3 procentpoint over alle perioderne.

Revisioner

Siden sidste offentliggørelse (Nyt fra Danmarks Statistik nr. 589 fra 6. november 2013) har nationalregnskabet 15. september 2014 gennemgået en hovedrevision tilbage til 1966, se temapublikationen Nationalregnskab og offentlige finanser ESA2010. Dette er således den første opgørelse af Produktivitetsudviklingen siden hovedrevisionen. Som følge af hovedrevisionen indgår forskning og udvikling i kapitalapparatet og kapitalintensiteten, som det ses i tabellen nedenfor. Derudover er der ikke ændret afgørende ved det overordnede billede af produktivitetsudviklingen, men der er mindre revisioner i bidragene til den.

Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i Nationalregnskab november-version 2013 (Nyt fra Danmarks Statistik nr. 564 fra 6. november 2014) og opgørelsen af Arbejdsproduktiviteten 2013 fra december 2014 (Nyt fra Danmarks Statistik nr. 652).

Arbejdsproduktivitet markedsmæssige byerhverv fordelt på vækstårsager

 

2008

2009

2010

2011

2012*

2013*

1967
-1973

1974
-1979

1980
-1987

1988
-1993

1994
-2000

2001
-2003

2004
-2007

2008
-2013

1967
-2013

 

procentvis årlig vækst

gennemsnitlig procentvis årlig vækst

Arbejdsproduktivitet1

-0,9

-1,6

5,9

0,0

1,7

1,2

5,5

3,0

3,1

2,5

1,9

0,8

1,8

1,0

2,7

Kapitalintensitet2

0,1

2,2

1,4

-0,5

0,7

0,2

1,6

1,4

1,5

1,6

0,7

0,9

0,5

0,7

1,1

It-kapitalintensitet3

0,0

0,4

0,5

0,1

0,3

0,1

0,0

0,2

0,5

0,5

0,5

0,3

0,3

0,3

0,3

Anden kapitalintensitet

0,1

1,7

1,0

-0,7

0,4

0,1

1,5

1,2

0,9

1,1

0,1

0,6

0,3

0,4

0,8

Heraf: forskning og udvikling

0,1

0,5

0,4

0,0

0,2

0,1

0,1

0,1

0,1

0,1

0,1

0,2

0,1

0,2

0,1

Uddannelsesniveau

0,3

0,5

0,4

0,2

0,2

0,1

0,3

0,3

0,2

0,3

0,2

0,2

0,2

0,3

0,2

Totalfaktorproduktivitet

-1,3

-4,1

4,0

0,3

0,8

0,9

3,6

1,3

1,5

0,6

1,1

-0,3

1,2

0,1

1,2

* Foreløbige tal.
1 Bruttofaktorindkomst (BFI) pr. arbejdstime.

2 Kapitalapparat pr. arbejdstime.
3 Software samt informations- og kommunikationsudstyr.

Nyt fra Danmarks Statistik

1. april 2015 - Nr. 164

Hent som PDF
Næste udgivelse: 18. marts 2016

Kontakt

Kilder og metode

Beregningerne er baseret på nationalregnskabets tal. Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i Nationalregnskab (år) 2019-2021 juni-version (Nyt fra Danmarks Statistik 2022:241 fra 30. juni 2022).

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation