Gå til sidens indhold

Foderforbruget faldt

Landbrugets foderforbrug 2014/2015

I driftsåret 2014/2015 åd husdyrene i landbruget mindre korn og kraftfoder i øvrigt, målt på foderenheder. Dette passer med, at der er blevet færre køer i landbruget i denne periode, da landbruget foretog en tilpasning til mælkekvoten, se tal for kvægbestanden i Nyt fra Danmarks Statistik 2015:197. Forbruget af grovfoder steg grundet en stor høst. Dette gjorde at grovfoder var mere tilgængeligt, og derfor udgjorde en større andel af foderet end forrige driftsår. Forbruget af foder til svin, kvæg, fjerkræ og de øvrige husdyr er foreløbigt opgjort til 15,1 mia. foderenheder, hvilket er 0,3 mia., svarende til en nedgang på 2,4 pct., foderenheder mindre end i driftsåret 2013/2014.

Landbrugets foderforbrug opgjort i foderenheder

Fald i andel af importeret foder

Ligesom i driftsåret før blev en stor del af foderet importeret. Målt i energiindhold udgjorde importen 21 pct. i 2014/2015 mod 23 pct. sidste driftsår. Opgjort i proteinindhold udgjorde importen 39 pct. mod 40 pct. driftsåret før.

Mere dansk korn til dyrene

Typisk anvendes 70-80 pct. af den samlede danske kornhøst til foder. Målt i energiindhold var 95 pct. af kornet dansk, mod 91 pct. sidste driftsår. Forbruget af korn til foder beregnes ud fra en samlet opgørelse af anvendelsen af korn (se alle detaljer på www.statistikbanken.dk/korn), hvoraf det bl.a. fremgår, at Danmark i de fleste år er nettoeksportør af korn.

Dansk grovfoder til dyrene

Grovfoderet er stort set kun dansk. 98 pct. var produceret i Danmark. Forbruget af grovfoder, målt i energiindhold, er steget med 6 pct. i forhold til driftsåret før. Set over en årrække har landbrugets samlede forbrug af foder været stort set konstant, hvilket også overordnet er tilfældet med husdyrbestanden. Grovfoder anvendes især til kvæg.

Proteinfoder overvejende importeret

Foder opgøres efter proteinindhold og energiindhold, for at kunne opgøre en samlet foderværdi. Oliekager, som er størst målt på proteinindhold, har en markant importandel med 93 pct., mens importen for restprodukter ved fødevarefremstilling, fx mask, bærme og melasse samt fiskeprodukter, er på næsten to tredjedele. Grovfoder, som bidrager med 36 pct. af proteinindholdet, er næsten udelukkende baseret på dansk produktion.

Oliekager domineret af import

Opgjort efter energiindhold produceredes 79 pct. af husdyrenes foder af dansk landbrug. Oliekager, som med 18 pct. af det samlede energiindhold i foderforbruget er det tredje største foderprodukt, havde en importandel på 92 pct. Denne var uændret i forhold til driftsåret før.

Foderforbruget opgjort i energi- og proteinindhold fordelt efter fodermidler.
2014/2015*

 

Energiindhold

Proteinindhold

 

I alt

Dansk

Import

I alt

Dansk

Import

 

mio. FE1

pct.

mio. kg

pct.

Foderforbrug i alt

15081

78,7

21,3

2706

60,8

39,2

Korn

6246

95,1

4,9

590

95,5

4,5

Kraftfoder i øvrigt

3378

16,8

83,2

1155

11,3

88,7

Bælgsæd

36

52,8

47,2

7

52,8

47,2

Klid og fodermel

148

57,7

42,3

22

56,5

43,5

Oliekager

2656

8,0

92,0

994

6,9

93,1

Lucernemel, græsmel og -piller

6

0,0

100,0

2

0,0

100,0

Mask, bærme og melasse

125

45,9

54,1

18

38,0

62,0

Fiskemel, -ensilage og -affald

205

28,0

72,0

101

28,0

72,0

Mælk og mælkepulver

48

90,6

9,4

11

88,6

11,4

Foderfedt

152

60,0

40,0

-

-

-

Grovfoder

5457

98,2

1,8

961

98,9

1,1

* Foreløbige tal.
1 FE står for foderenheder.

Nyt fra Danmarks Statistik

14. januar 2016 - Nr. 21

Hent som PDF
Næste udgivelse: Ingen planlagt

Kontakt

Kilder og metode

Opgørelsen af foderforbruget sker for at belyse en meget væsentlig indsatsfaktor i land-brugs- produktionen. Resultaterne anvendes bl.a. til næringsstofbalancer og til værdiberegning til statistikken for landbrugets bruttofaktorindkomst, hvor foder udgør ca. 40 pct. af udgifterne til forbruget i produktionen.
Balancerne for produkter, som kan anvendes til foder, har et dobbelt formål: Dels skal de belyse, hvilke mæng-der der anvendes til produktion af fødevarer eller til industriel fremstilling, og dels skal de belyse foderforbruget opdelt efter indenlandsk og udenlandsk oprindelse. For andre produkter end korn indhentes der ikke oplysninger om lagre, hvilket betyder nogen usikkerhed i perio-diseringen til de enkelte driftsår. Et driftsår løber fra 1. juli til 30. juni det følgende år.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation