Søgeresultat

Analyser: Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

Selvom ændringer i eksporten og investeringerne både under den økonomiske krise og det efterfølgende opsving har haft størst betydning for udviklingen i beskæftigelsen, er det pro­duktionen af privatforbruget og det offentlige forbrug, som beskæftiger flest mennesker.

https://www.dst.dk/analyser/30772-omkring-40-pct-af-stigningen-i-beskaeftigelsen-fra-2013-til-2016-skyldtes-oeget-eksport

Analyse

Publikation: Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM

Danmarks Statistiks økonomiske model, Indhold: , 1. Indledning: , 1.1. Modelversioner, 1.2. Oversigt over rapporten, 2. Smult vande og høj sø: , 2.1. Det private forbrug i september 1979 generationen, 2.2. Diskussion og nye oplæg, 3. Forbrugssystemets struktur, 4. Relationerne for samlet privat forbrug og køb af køretøjer: , 4.1. Fejlkorrektionsmodellen, 4.2. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, december 1982, marts 1984 og oktober 1984, 4.3. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, april 1986, 4.4. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, maj 1987, 4.5. Relationen for privat forbrug af køretøjer (bilkøb), 4.A. Appendiks. Komponenter i disponibel indkomst, 4.B. Appendiks. Sammenligning af de to indkomstudtryk Yd5 og Yd6, 4.C. Appendiks. Den marginale skattesats, 4.D. Appendiks. Beholdninger af og ydelser fra varige goder, 4.E. Appendiks. Data for nominel rente og restløbetid for obligationer, 4.F. Appendiks. Finansielle formuedata, 4.G. Appendiks. Estimationsresultat for relationen for samlet forbrug i ADAM, maj 1987, 5. Allokering af samlet privat forbrug på komponenter: , 5.1. Neoklassisk forbrugsteori, 5.2. Additive nyttefunktioner, 5.3. Det statistiske lineære udgiftssystem, 5.4. Det dynamiske lineære udgiftssystem, 5.5. Ekstra forklarende variabler i DLU, 5.6. DLU på estimerbar form, 5.7. Estimationsmetode, 5.8. Det dynamiske lineære udgiftssystem i ADAM, 6. Boligefterspørgsel og boliginvesteringer: , 6.1. Boligefterspørgsel og boligprisrelation, 6.2. Boliginvesteringsrelation, 6.3. Den samlede boligmodel, 6.4. Sammenhængen mellem boligmodel og forbrugssystem, 6.A. Appendiks. Data, 7. Historisk simulation og multiplikatorer: , 7.1. Forbrugs- og boligmodel og historisk simulation 1974-86, 7.2. Multiplikatorer, Databilag. , Rapport fra modelgruppen , Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 24,  , Hent som pdf, Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM, Kolofon, Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM , Økonomi, Udgivet: 31. december 1988 kl. 09:30, Antal sider: 191, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon: 39 17 30 30

https://www.dst.dk/pubomtale/23261

Publikation

NYT: Høj vækst i BNP på 2,6 pct. i fjerde kvartal

Nationalregnskab 4. kvt. 2023 revideret

Som følge af det forbedrede datagrundlag er der revideret ned i aktiviteten for de markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for tredje kvartal 2023.

https://www.dst.dk/nyt/46521

Nyt

Publikation: Fødevareerhvervet i Danmark 2015

Privatforbruget for landmandsfamilier med børn ligner privatforbruget for øvrige familier med børn.

https://www.dst.dk/pubomtale/23653

Publikation

NYT: BNP steg med 0,4 pct. i tredje kvartal

Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2019 revideret

Stigning i privatforbrug

https://www.dst.dk/nyt/29017

Nyt

Publikation: ADAM : En oversigt maj 1987

Privatforbrug

https://www.dst.dk/pubomtale/23260

Publikation

NYT: Årlig industriproduktion på 55 mio. tons

Detaljeret materialestrømsregnskab 2018

Detaljeret materialestrømsregnskab 2018, Industrien producerede ca. 55 mio. tons varer i 2018. Produktionen var baseret på anvendelsen af ca. 65 mio. tons materialer. Forskellen på ca. 10 mio. tons mellem anvendelsen af materialer og den producerede mængde varer fordelte sig på 1,7 mio. tons affald og restprodukter, 2,8 mio. tons stoffer frigivet til atmosfæren som en del af industriens luftemissioner samt 5,2 mio. tons andre residualer, først og fremmest vanddamp., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/MSR3T, Fødevareproduktion udgjorde en tredjedel af industriens vareproduktion, Industrien producerede 18,6 mio. tons animalske og vegetabilske produkter. Det svarer til en tredjedel af vareproduktionen. Af betydeligt omfang var desuden produktionen af 14,4 mio. tons keramiske materialer, cement, glas mv. samt 9,4 mio. tons energivarer. Sidstnævnte bestod først og fremmest af raffinerede olieprodukter. Den øvrige produktion fordelte sig på industriprodukter, der bestod af jern og metal, træ, papir, plast, tekstil mv., Mere end 300.000 tons jern- og metalaffald og skrot, En del af industriens 1,7 mio. tons affald og restprodukter blev håndteret med henblik på genanvendelse. Det gælder fx mere end 300.000 tons jern- og metalaffald og skrot. Sukkerroeaffald fra sukkerindustrien vejede ca. 100.000 tons, mens indsamlet madaffald og andet organisk affald udgjorde ca. 160.000 tons. I opgørelsen er også medtaget ca. 450.000 tons træaffald fra bl.a. træindustrien, som blev forbrændt med henblik på produktion af energi.  , Industrien anvendte mere affald og restprodukter end den producerede, De 1,7 mio. tons affald og restprodukter, der blev genereret i industrien, kan sammenholdes med at industrien anvendte ca. 2,4 mio. tons affald og restprodukter, hvoraf en del kom fra bygge- og anlægsvirksomhed. Det omfatter ca. 700.000 tons brugt asfalt, der blev genanvendt til produktion af nyt asfalt og ca. 200.000 tons flyveaske og gips fra afsvovlning på kraftvarmeværker, som anvendtes i glas- og betonindustrien. Anvendelsen omfattede også store mængder affald og restprodukter, der blev forbrændt med henblik på at producere energi til industriens eget forbrug., Kemiske processer bag en stor del af Industriens luftemissioner, De 2,8 mio. tons stoffer, der var indeholdt i industriens emissioner til luft, blev i høj grad frigivet som et resultat af kemiske processer. Af de 2,8 mio. tons var ca. halvdelen CO, 2, -emissioner fra industriens forarbejdning af kalk til cement. En næsten tilsvarende mængde, 1,2 mio. tons, var kulstof, der indgik i CO, 2, -emissioner fra forbrænding af energi i industrien., Store mængder vanddamp fra forarbejdning af fødevarer og afbrænding af energivarer, Ud over affald, restprodukter og luftemissioner blev der genereret store mængder vanddamp i forbindelse med industriens omdannelse af råvarer til produkter. Det gjaldt ikke mindst i fødevareindustrien, hvor der fx skete fordampning af vand fra råvarer i forbindelse med fremstilling af bl.a. fiskemel og kartoffelmel samt inddampning af valle. Fordampet vand udgjorde hovedparten af de 5,2 mio. tons øvrige residualer, som industrien genererede i forbindelse med produktionen af varer. Ud over vanddamp fra forarbejdning af bl.a. fødevarer blev der frigivet vanddamp, brint og ilt i forbindelse forbrænding af energi. Disse udslip er for fuldstændighedens skyld medtaget i opgørelsen som øvrige residualer. Opgørelsen er imidlertid forbundet med betydelig usikkerhed., Industriens produktion og forbrug i produktionen. 2018,  , Produktion,  , Forbrug i produktionen,  , 1.000 tons, Pct.,  , 1.000 tons, Pct., I alt, 65, 534, 100,  , 65, 534, 100, Produkter i alt, 55, 228, 84,  , 63, 168, 96, Råstoffer mv., 4, 423, 7,  , 18, 006, 27, Keramiske materialer, cement, glas mv., 14, 379, 22,  , 2, 092, 3, Animalske og vegetabilske produkter , 18, 566, 28,  , 21, 879, 33, Tekstil og lædervarer, 137, 0,  , 73, 0, Træ og varer af træ mv. , 718, 1,  , 1, 596, 2, Papir- og papvarer, 884, 1,  , 1, 071, 2, Kemiske og pharmaceutiske produkter, 1, 562, 2,  , 2, 692, 4, Plast- og gummiprodukter, 546, 1,  , 354, 1, Metalprodukter, maskiner og udstyr og dele hertil , 3, 430, 5,  , 3, 448, 5, Energivarer, 9, 144, 14,  , 10, 563, 16, Andre varer, 719, 1,  , 1, 242, 2, Fyldt emballage, 720, 1,  , 154, 0, Residualer i alt, 9, 874, 15,  , 2, 366, 4, Affald og restprodukter, 1, 789, 3,  , 2, 366, 4, Emissioner til luft, 2, 836, 4,  , -, -, Andre residualer (fordampning af vand mv.), 5, 249, 8,  , -, -, Ubestemt (balance), 432, 1,  , -, -, Anm. Ilt, brint og vand knyttet til forbrænding af energiprodukter er medtaget i gruppen , Andre residualer, ., Emissioner til luft, er opgjort ekskl.forbrændingsluft og omfatter bl.a. kulstof i CO, 2, -emisssioner., Posten , Ubestemt (balance), er af regnskabsmæssig karakter og indeholder elementer af den usikkerhed, der er forbundet med opgørelsen., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/MSR3T, og , MSR3A, Nyt fra Danmarks Statistik, 24. november 2022 - Nr. 395, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2024, Kontakt, Ole Gravgård Pedersen, , , tlf. 39 17 34 88, Kilder og metode, Tallene i denne artikel er baseret på et nyudviklet detaljeret materialestrømsregnskab for Dansk økonomi, der indeholder oplysninger om tilgang og anvendelse af alle naturressourcer, varer og affald samt andre restmaterialer, uanset om de er produceret i Danmark, importeret eller eksporteret. Regnskabet offentliggøres på det mest detaljerede niveau opdelt på 182 materialetyper og 76 anvendelseskategorier, herunder forskellige brancher og privat forbrug. Regnskabet er fremkommet ved at sammenstille en lang række primære statistiske data med oplysninger indhentet fra bl.a. rapporter og hjemmesider fra styrelser, organisationer og virksomheder. En central kilde er desuden nationalregnskabets produktbalancer i værdier. Hertil kommer et stort antal antagelser, beregninger og skøn. Regnskabet må derfor til dels betragtes som en slags model for materialestrømmene i den danske økonomi, og det kan ikke forventes, at alle tal i regnskabet er i fuld overensstemmelse med andre data, der er indsamlet eller fremkommet ved specifikke undersøgelser af et bestemt område. Dette gælder særligt for den aktuelle offentliggørelse af det detaljerede materialestrømsregnskab, som er det første af sin art for Danmark. Mange af tallene er derfor også behæftet med stor usikkerhed, og de skal fortolkes i overensstemmelse dermed., Det detaljerede materialestrømsregnskab er opgjort i tons. Ved beregning af de gennemsnitlige tal for en husstand, der præsenteres af ca. 2,7 mio. husstande benyttet. En husstand består af en eller flere personer, der bor på samme adresse. Husstandenes anskaffelse af varer og bortskaffelse af affald og restprodukter omfatter i denne sammenhæng kategorierne privat forbrug og individuelt offentligt forbrug, som det er defineret i nationalregnskabet. I denne artikel er biomassevækst og tilsvarende haveaffald fra husstandene (i alt 0,7 mio. tons) ikke inkluderet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45170

Nyt

Publikation: Regnskabsstatistik for jordbrug 2022

Efter privatforbrug og skat var der en opsparing på 2,6 mio. kr. mod 841.000 kr. året før.

https://www.dst.dk/pubomtale/49780

Publikation

NYT: Dansk forbrug lå på vesteuropæisk niveau i 2022

Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2022

Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2022, Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark lå i 2022 10 pct. over gennemsnittet for EU-27 landene. Dermed lå Danmark på samme niveau som en række andre vesteuropæiske lande. Dog noget lavere end Belgien, Nederlandene, Østrig og Tyskland, som lå mellem 15 og 18 pct. over EU-gennemsnittet, samt Luxembourg der lå helt i top med et forbrug, der var 38 pct. over EU-gennemsnittet. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, som en husholdning forbruger. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ppp, De fleste lande lå under EU's gennemsnit, Danmark og otte andre vesteuropæiske lande havde et faktisk individuelt forbrug, der lå over EU-gennemsnittet. Italien lå lige på EU-gennemsnittet, hvorimod resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Blandt de lande, som lå under EU-gennemsnittet, havde Cypern, Irland og Litauen det højeste faktiske individuelle forbrug pr. indbygger. Lavest lå Bulgarien, hvor , det faktiske individuelle forbrug, kun udgjorde 69 pct. af EU-gennemsnittet., Dansk BNP lå over EU's gennemsnit, Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 36 pct. over EU-gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For fx Frankrig, Finland, Sverige og Danmark befandt det faktiske individuelle forbrug sig inden for et interval fra 7 til 10 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 3 procentpoint betyder, at landene reelt lå på samme niveau, mens spredningen mellem landenes BNP pr. indbygger var betydeligt større. Her lå Danmark fx 36 pct. over EU-gennemsnittet, mens Frankrig lå lige på EU-gennemsnittet., Sammenlignelige tal, Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med , købekraftparitet, . Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes , købekraftstandard, . Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer, og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne., Faktisk individuelt forbrug, privat forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2022*,  , Pr. indbygger,  ,  , Pr. indbygger, Land, Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , Land, Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , EU 27, 1, = 100 ,  ,  , EU 27, 1, = 100 , EU-27, 1, 100, 100, 100,  , Portugal, 87, 92, 79, Euroområdet, 104, 104, 104,  , Slovenien, 87, 89, 90,  ,  ,  ,  ,  , Rumænien, 86, 88, 76,  ,  ,  ,  ,  , Spanien, 86, 91, 86, Luxembourg, 138, 137, 256,  , Malta, 83, 83, 104, Tyskland, 118, 117, 117,  , Tjekkiet, 83, 78, 90, Østrig, 118, 122, 124,  , Estland, 78, 76, 85, Nederlandene, 116, 109, 130,  , Grækenland, 78, 82, 67, Belgien, 115, 113, 120,  , Slovakiet, 77, 78, 71, Danmark, 110, 101, 136,  , Kroatien, 76, 76, 73, Sverige, 110, 104, 119,  , Letland, 76, 79, 73, Finland, 109, 105, 110,  , Ungarn, 71, 68, 76, Frankrig, 107, 99, 100,  , Bulgarien, 69, 73, 62, Italien, 100, 108, 97,  ,  ,  ,  ,  , Cypern, 97, 108, 94,  , Norge, 127, 120, 212, Irland, 94, 93, 235,  , Island, 119, 118, 126, Litauen, 94, 97, 89,  , Schweiz, 117, 136, 159, Polen, 87, 90, 79,  ,  ,  ,  ,  , *Foreløbige tal., 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien. , Kilde: , Eurostat, Nyt fra Danmarks Statistik, 20. december 2023 - Nr. 438, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2024, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 39 17 34 46, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47958

Nyt

NYT: Danskerne sparede mindre op i andet kvartal

Sektorregnskaber 2. kvt. 2021

Den høje vækst skal ses i lyset af et meget lavt niveau i første kvartal, hvor privatforbruget tydeligt var præget af de COVID-19-relaterede nedlukninger af restaurationer og kultur- og fritidsaktiviteter mv.

https://www.dst.dk/nyt/34654

Nyt