Privatøkonomi og uddannelse

Publikationen besvarer spørgsmålet: Hvilken betydning har uddannelse for en husstands økonomi og forbrug?

Analysen viser, at der er tydelig sammenhæng mellem uddannelse, indkomst og forbrug. Højere uddannelse medfører større indkomst og højere forbrug, samtidig med at forbruget udgør en relativt mindre del af indkomsten.

Eksempelvis bruger barnløse enlige med lang videregående uddannelse i gennemsnit 17.000 kr. om måneden på forbrug, mens enlige med grundskole som højeste uddannelse bruger 11.000 kr. (Se kap. 2).

Kønsmæssigt er der også interessante konklusioner i analysen: I under en tredjedel af husstandene med mindst to voksne tjener kvinden mere end manden. Og kvinden har kun den højeste uddannelse i husstanden i lidt under en fjerdedel af husstandene. (Se kap. 1).

Tredje kapitel ser på sammenhængen mellem uddannelse og forbrug af bl.a. fødevarer, alkohol, rejser, bøger, aviser og ugeblade. Blandt resultaterne er:

• At husstande med gymnasial og lang videregående uddannelse foretrækker oksekød.
• At svinekød er populært blandt husstande med grundskole og kort videregående uddannelse.
• At pasta er populært i husstande med gymnasial uddannelse.
• At højtuddannede bruger flere penge på vin end på øl.