Gå til sidens indhold
Nyt fra Danmarks Statistik

De yngste biler bor i Hørsholm

Motorparken
1. januar 2026
2.914.000
Personbiler
+1,7 %
1. januar 2025 til 1. januar 2026

24. marts 2026

De nyeste biler med en privat bruger findes i Hørsholm Kommune, hvor bilernes gennemsnitsalder var 8,6 år pr. 1. januar 2026. På Ærø er privatbilerne ældst med en gennemsnitsalder på 15,4 år tæt fulgt af Samsø med 14,5 år - to år ældre end bornholmernes biler, som er tredjeældst. Gennemsnitsalderen for privatbiler er generelt lavest i Øst- og Nordsjælland, Århusområdet og Aalborg. Mønstret er stort set uforandret i forhold til sidste år. Gennemsnitsalderen for de private brugeres biler i hele landet er 10,3 år, mens erhvervsbrugernes er 5,3 år. For et år siden var gennemsnitsalderen hhv. 10,2 år og 5,1 år. Bilerne er samlet set i gennemsnit 10,0 år mod 9,8 år for et år siden.

Gennemsnitsalder for personbiler med bruger i private husholdninger. Kommuner 1. januar 2026Kilde: www.statistikbanken.dk/bil8

Seks gange så mange personbiler som i 1962

Der kører seks gange så mange personbiler rundt på de danske veje primo 2026 som i 1962, idet bestanden af personbiler er vokset fra 470.000 til 2.914.000. I det samme tidsrum er befolkningen vokset fra 4,63 mio. til 6,02 mio.

I løbet af 2025 voksede bestanden med 49.000 biler, hvilket svarer til en stigning på 1,7 pct. Der var i 2025 185.400 nyregistreringer af personbiler, hvilket er 6,9 pct. flere end i 2024.

Årligt antal nyregistreringer af personbiler og bestand pr. 1. januar. 1962-2026Kilde: www.statistikbanken.dk/bil707 og bil6

Antallet af elbiler er steget med 57 pct. fra 2025 til 2026

Elbiler udgør primo 2026 i alt 15,6 pct. af de personbiler, husholdningerne ejer, mens pluginhybriderne udgør 3,9 pct. I erhvervene udgør elbilerne 42,5 pct. af bestanden af de erhvervsejede personbiler, mens pluginhybriderne udgør 8,1 pct. Elbilerne udgør samlet set 18,6 pct. af alle personbiler, mens pluginhybriderne mv. udgør 4,5 pct. Sidste år var andelene hhv. 12,0 pct. og 4,5 pct. I faktiske tal er der 668.800 elbiler og pluginhybrider primo 2026 mod 472.000 for et år siden.

Skanderborg kommune ligger med 22,5 pct. højest på landsplan, når man ser på andelen af elbiler blandt husholdningernes personbiler. I modsat ende ligger ø-kommunerne, der alle har en andel på under 11 pct.

Elbilsandel for personbiler med ejer i husholdninger. 1. januar 2026Kilde: www.statistikbanken.dk/bil710

Færre busser og varebiler, flere personbiler

Den samlede bestand af motorkøretøjer var på 3.513.200 stk. ved årsskiftet. Siden 1. januar 2022 er bestanden vokset med 99.000 køretøjer eller 2,9 pct. Der er kommet flere personbiler, lastbiler, sættevognstrækkere og motorcykler, mens der er blevet færre busser, varebiler traktorer og knallert-45. I absolutte tal var der 31.500 færre busser og varebiler, mens der var 126.400 flere personbiler end for fire år siden.

Udviklingen i bestanden af køretøjer. 1. januar 2022 til 1. januar 2026Kilde: www.statistikbanken.dk/bil707

Køretøjsbestanden i Danmark. 1. januar

 

2022
 

2023
 

2024
 

2025
 

2026
 

2022
- 2026

 

antal

pct.

Alle køretøjer i alt

4816000

4832845

4856114

4895648

4956740

2,9

Motorkøretøjer i alt

3414225

3418366

3435175

3465129

3513244

2,9

Personbiler

2787553

2801076

2827864

2864904

2914000

4,5

Benzin

1840349

1820424

1796437

1747652

1664721

-9,5

Diesel

802420

762754

708176

645131

580344

-27,7

El

66610

112674

200108

344439

540980

712,2

Hybrid (plugin), gas mv.

78174

105224

123143

127682

127955

63,7

Busser

11923

11377

10794

10346

10111

-15,2

Varebiler

373470

364888

356198

349484

343792

-7,9

Lastbiler

27717

27623

27719

27891

28269

2,0

Sættevognstrækkere

15430

15776

15636

15598

15857

2,8

Motorcykler

168418

169237

170347

171638

176202

4,6

Knallert-45

28520

27182

25573

24203

23952

-16,0

Brand- og redningskøretøjer2

1194

1207

1044

1065

1061

-11,1

Øvrige køretøjer i alt

1401775

1414479

1420939

1430519

1443496

3,0

Påhængsvogne indtil 2 ton

1067505

1077363

1085691

1096440

1107434

3,7

Påhængsvogne over 2 ton

82326

86480

89997

93483

97376

18,3

Sættevogne

48229

50848

50458

50350

50907

5,6

Campingvogne

118422

114648

110146

105817

104026

-12,2

Traktorer

85293

85140

84647

84429

83753

-1,8

1 Må anvendes til privatkørsel.
2 Kun vare- og lastbiler.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil707 og bil710

Motorparken
1. januar 2026
2.914.000
Personbiler
+1,7 %
1. januar 2025 til 1. januar 2026

Motorparken 1. januar 2026

24. marts 2026 - Nr. 66

Hent som PDF

Næste udgivelse: 18. marts 2027

Alle udgivelser i serien: Motorparken

Kontakt

Statistik­dokumentation