Gå til sidens indhold
Nyt fra Danmarks Statistik

Nye biler i 2025 kører i gennemsnit over 50 km/l

2. marts 2026

Det gennemsnitlige energiforbrug opgjort i liter/100 km for nye personbiler faldt fra 2,99 liter/100 km i 2022 til 1,86 liter/100 km i 2025 opgjort efter WLTP-normen. Det svarer til et fald på 37,9 pct. Udviklingen skyldes primært, at en stigende andel af de nyregistrerede biler udgøres af elbiler, der har et meget lavere energiforbrug end de fossile biler. Elbilernes andel af nye personbiler er steget fra 20,6 pct. af tilgangen i 2022 til 69,1 pct. i 2025. Energiforbruget pr. ny benzinbil i perioden er steget med 4,3 pct., mens de nye elbiler bruger 6,4 pct. mindre og plugin hybriderne 3,8 pct. mindre energi. Forbruget for de nyregistrerede biler i 2025 på 1,86 liter/100 km svarer til en energieffektivitet på 53,8 km/liter.

Energiforbrug for nyregistrerede personbiler opgjort efter WLTPwww.statistikbanken.dk/ee1, ee2 og ee3

Hovedtræk ved udviklingen fra 2019 til 2025

Det generelle billede af udviklingen fra 2019 til 2025 er:

Benzin- og dieselbilernes andel af nyregistreringerne er samlet set faldet fra 95,8 pct. til 28,4 pct., mens elbilernes andel er steget fra 2,4 pct. til 69,1 pct., og plugin hybridernes andel er steget fra 1,7 pct. til 2,5 pct.
I husholdningerne er de fossile bilers (ekskl. plugin hybrider) andel af nyregistreringerne faldet fra 94,6 pct. i 2019 til 9,3 pct. i 2025, mens elbilernes andel er steget fra 3,3 pct. til 87,2 pct. og plugin hybridernes andel fra 2,1 pct. til 3,4 pct.
I erhvervene er de fossile bilers andel af nyregistreringerne faldet lidt langsommere end i husholdningerne, nemlig fra 96,9 pct. i 2019 til 40,1 pct. i 2025, mens elbilernes andel er steget fra 1,7 pct. til 58,0 pct. og plugin hybriderne fra 1,4 pct. til 1,9 pct.
Af de nye fossile biler i 2025 kører 82 pct. på benzin og 18 pct. på diesel. I 2019 var de tilsvarende andele hhv. 72 og 28 pct.

Hovedtal for energiforbrug og emissioner opgjort efter såvel NEDC som WLTP er vist i tabellen nedenfor.

Forbrug og udledning for nye personbiler

 

Energiforbrug

Emission, CO2,

 

2019

2022

2024

2025

2019

2022

2024

2025

 

liter/100 km

gram/km

I alt, NEDC

3,92

2,55

1,87

1,61

112,8

72,3

50,2

35,3

I alt, WLTP

4,71

2,99

2,17

1,86

135,6

86,6

60,0

41,6

Benzin, NEDC

4,30

3,81

3,84

4,05

116,4

106,9

108,0

116,1

Benzin, WLTP

5,19

4,59

4,60

4,78

139,7

128,3

129,1

136,3

Diesel, NEDC

3,89

3,92

4,00

4,15

119,0

122,1

124,3

131,7

Diesel, WLTP

4,70

4,73

4,83

5,01

143,6

147,1

149,8

158,5

El, NEDC

1,35

1,36

1,28

1,27

0

0

0

0

El, WLTP

1,55

1,56

1,47

1,46

0

0

0

0

Plugin hybrid, NEDC

2,28

2,26

2,15

2,18

32,3

26,7

22,0

21,5

Plugin hybrid, WLTP

2,62

2,60

2,47

2,51

37,2

30,8

25,4

24,7

Kilde: www.statistikbanken.dk/ee1, ee2 og ee3

Karakteristika ved nye personbiler

 

Egenvægt

Motoreffekt

 

2019

2022

2024

2025

2019

2022

2024

2025

 

kg

kW

I alt

1286

1523

1676

1819

98

122

160

170

Benzin

1174

1192

1229

1337

89

89

96

113

Diesel

1513

1788

1848

1964

109

127

130

138

El

1711

1940

1961

1973

237

193

214

194

Pluginhybrid

1657

1817

1907

1926

101

129

131

116

Kilde: www.statistikbanken.dk/ee1, ee2 og ee3

Energieffektiviteten for nyregistrerede biler 2025

2. marts 2026 - Nr. 48

Hent som PDF

Næste udgivelse: 25. september 2026

Alle udgivelser i serien: Energieffektiviteten for nyregistrerede biler

Kontakt

Kilder og metode

Målet for energieffektiviteten km/l er fastlagt i et EU-regelsæt, som også fastsætter standardiserede målinger, som alle nye personbiler skal gennemgå. Målet er et sammenvejet udtryk for brændstoffor-bruget for en fast kombination af kørselstyper og -længder (by- og landevejskørsel mv.) med bestemte hastigheder. Emissionsmålingerne er ligeledes EU-fastlagte..

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation