Den midlertidige genoplukning af samfundet, der fandt sted i årets tredje kvartal bidrog til en høj vækst i privatforbruget på 4,5 pct., når der korrigeres for prisbevægelser og normale sæsonudsving. Trods stigningen ligger privatforbruget stadig en del under niveauet før COVID-19-krisen. Disponibel bruttoindkomst for husholdninger mv. voksede med 0,9 pct. i årets tredje kvartal, hvor danskerne atter sparede markant op af deres rådighedsbeløb - dog ikke så markant som i årets andet kvartal, der var uden fortilfælde i den periode statistikken er opgjort.
COVID-19-pandemien og den heraf følgende nedlukning af samfundet er den altoverskyggende årsag til, at danskerne i de første tre kvartaler af 2020 sparede en markant større del af deres disponible indkomst op end normalt. I årets første tre kvartaler satte danskerne hhv. 8,0 pct., 13,4 pct. og 10,0 pct. af deres disponible indkomst til side til opsparing. Til sammenligning opsparede danskerne i gennemsnit 4,8 pct. af deres rådighedsbeløb i den foregående fireårsperiode. Ændringen i opsparingsandelen kan hovedsageligt tilskrives den kraftige opbremsning i privatforbruget, som har fundet sted i 2020 som følge af nedlukningen. Samlet for årets første tre kvartaler faldt privatforbruget med 4,0 pct. i forhold til samme periode året før. Til sammenligning steg danskernes rådighedsbeløb med 1,8 pct. i samme periode.
|
|
Året |
|
2019 |
2020 |
||||||
|
|
2018 |
2019 |
|
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
|
|
løbende priser, mia. kr. |
|||||||||
1 |
Disponibel bruttoindkomst |
1102,3 |
1133,7 |
|
279,5 |
282,5 |
284,8 |
286,9 |
287,2 |
287,0 |
290,5 |
2 |
Forbrugsudgift |
1052,8 |
1076,3 |
|
268,3 |
267,5 |
268,0 |
272,5 |
264,3 |
248,4 |
261,5 |
3 |
Korrektion for ændring i |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Pensionskassereserver |
92,8 |
58,3 |
|
15,5 |
13,9 |
13,8 |
15,2 |
20,7 |
22,4 |
24,1 |
4 |
Bruttoopsparing (1-2+3) |
142,3 |
115,7 |
|
26,7 |
28,9 |
30,6 |
29,5 |
43,6 |
60,9 |
53,1 |
|
|
realvækst i pct. i forhold til perioden før |
|||||||||
5 |
Disponibel bruttoindkomst |
2,4 |
2,0 |
|
0,1 |
0,9 |
0,6 |
0,6 |
0,0 |
0,4 |
0,9 |
6 |
Forbrugsudgift |
2,7 |
1,4 |
|
1,8 |
-0,4 |
0,0 |
1,4 |
-3,0 |
-5,5 |
4,5 |
|
|
pct. |
|||||||||
7 |
Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)) |
11,9 |
9,7 |
|
9,1 |
9,8 |
10,2 |
9,8 |
14,2 |
19,7 |
16,9 |
8 |
Opsparingsandel uden korrektion1 |
4,5 |
5,1 |
|
4,0 |
5,3 |
5,9 |
5,0 |
8,0 |
13,4 |
10,0 |
Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. |
Danmark var samlet set nettolångiver i forhold til resten af verden med en positiv fordringserhvervelse, netto på 44,3 mia. kr. over for udlandet i årets tredje kvartal. Dette kan primært tilskrives de danske husholdningers høje bruttoopsparing. Den finansielle sektors forholdsvis høje finansielle opsparing i årets første to kvartaler var primært båret af sektorens kraftigt reducerede udbytteudbetalinger. Den offentlige saldo endte i underskud på 5,2 mia. kr. i tredje kvartal 2020, primært som følge af et fald i statens skatteindtægter, højere niveau for udgifter til dagpenge samt udgifter til COVID-19-hjælpepakker, som imidlertid var lavere i tredje kvartal pga. genåbningen af Danmark. Den eneste indenlandske sektor med negativ finansiel opsparing i årets tredje kvartal var offentlig forvaltning og service.
|
Året |
|
2019 |
2020 |
||||||
|
2018 |
2019 |
|
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
|
løbende priser, mia. kr. |
|||||||||
I alt |
158,4 |
208,6 |
|
25,9 |
62,7 |
60,8 |
59,3 |
31,8 |
45,4 |
44,3 |
Ikke-finansielle selskaber |
65,0 |
89,9 |
|
-7,3 |
12,8 |
38,9 |
45,6 |
-16,3 |
9,0 |
27,6 |
Finansielle selskaber |
33,0 |
27,9 |
|
-2,1 |
12,5 |
9,2 |
8,2 |
27,1 |
20,6 |
4,6 |
Offentlig forvaltning og service |
15,6 |
88,3 |
|
24,6 |
31,0 |
15,8 |
16,8 |
-6,2 |
-19,9 |
-5,2 |
Husholdninger mv. |
44,9 |
2,5 |
|
10,6 |
6,4 |
-3,2 |
-11,3 |
27,2 |
35,7 |
17,3 |
Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. |
Det store fald i danskernes finansielle nettoformue som følge af COVID-19-pandemien blev indhentet i tredje kvartal 2020. Det var store kursfald på husholdningernes aktiver (pensionsformue og værdipapirer), der drev den store nedgang i årets første kvartal, og det var store kursstigninger på især husholdningernes aktier, som trak nettoformuen yderligere op i andet og tredje kvartal. Danskernes passiver udviklede sig stabilt i samme periode. Dermed steg nettoformuen for husholdninger (mv.) fra 5.396 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal til 5.761 mia. kr. i tredje kvartal 2020. Til sammenligning var niveauet 5.596 mia. kr. ved udgangen af 2019, inden COVID-19-pandemien for alvor blev en realitet i Danmark og resten af verden.
|
2019* |
2. kvt. 2020* |
3. kvt. 2020* |
||||||
|
Ultimo |
Tran- |
Om- |
Andre |
Ultimo |
Tran- |
Om- |
Andre |
Ultimo |
|
mia. kr. |
||||||||
Finansielle aktiver i alt |
8272 |
53,8 |
440,4 |
-104,4 |
8056 |
38,9 |
440,8 |
-85,4 |
8450 |
Indskud |
1166 |
34,9 |
2,2 |
-4,1 |
1201 |
0,5 |
-0,2 |
-36,3 |
1165 |
Aktier mv. |
2847 |
14,8 |
205,9 |
-36,5 |
2613 |
-2,9 |
350,8 |
-7,9 |
2953 |
Pension mv.2 |
3882 |
-23,6 |
231,6 |
1,0 |
3894 |
1,2 |
89,7 |
-4,0 |
3981 |
Øvrige aktiver |
378 |
27,7 |
0,8 |
-64,7 |
347 |
40,1 |
0,5 |
-37,2 |
351 |
Finansielle passiver i alt |
2676 |
18,1 |
20,9 |
-0,1 |
2660 |
21,6 |
6,1 |
1,6 |
2690 |
Finansiel nettoformue i alt |
5596 |
|
|
|
5396 |
|
|
|
5761 |
Fordringserhvervelse, netto |
|
35,7 |
|
|
|
17,3 |
|
|
|
Anm.: Omfatter husholdningerne og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. |
Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i Nationalregnskab 3. kvt. 2020 revideret. Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed, der er forbundet med opgørelsen af BNP-væksten som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien.
Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 22. december i Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2020.
De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under dst.dk/knr.
Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2020.
Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for Finansielle konti, 3. kvt. 2020. Læs Nationalbankens omtale af deres seneste offentliggørelse under Nyeste tal.
Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. marts 2021
Sektorregnskaberne for dansk økonomi består af nationalregnskabets samlede kontoplan for husholdningerne mv. (husholdningssektoren inkl. nonprofitorganisationer rettet mod husholdningerne), selskabs- og finanssektoren, den offentlige sektor og en samlet sektor for resten af verden, som dansk økonomi er involveret i. Sektorregnskaberne viser således den økonomiske aktivitet i de indenlandske sektorer men også interaktionerne i mellem dem og udlandet. Sektorregnskaberne består af ikke-finansielle og finansielle konti og viser den økonomiske værdiskabelse, indkomst, omfordeling, forbrug, opsparing, formue og investeringer mv. i et samlet kontosystem. Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger.