Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

3 ud af 4 søskende flytter højest 8 km fra hinanden

Flytninger 2018

Når familier med fælles børn (ægtefæller eller samlevende) opløses, ved at den ene voksne fraflytter, og den anden forbliver boende, varierer flytteafstanden alt efter om ingen, alle eller kun nogle af børnene flytter med. Den korteste afstand forekommer, når halv- og helsøskende bliver skilt fra hinanden. I disse tilfælde flytter en ud af fire højest 1,4 km og tre ud af fire højest 8,1 km. Den tiendedel, der flyttede længst, flyttede mindst 16,7 km. Gennemsnitligt flyttede disse børnefamilier 9,1 km væk fra hinanden. I alt blev der foretaget 2.223 flytninger, hvor børnene blev skilt.

Den maksimale flytteafstand for 25, 50 og 75 pct. af de fraflyttede partnerne efter parfamilietype. 2018Kilde: Egne beregninger på baggrund af www.statistikbanken.dk/famflyt6.

Når alle eller ingen børn flytter med

Når alle børn flyttede med, flyttede den ene voksne lidt længere. En ud af fire flyttede højest 1,8 km, og tre ud af fire flyttede højest 13,1 km. Den tiendedel, der flyttede længst, flyttede mindst 43,1 km. Gennemsnitligt flyttede disse børnefamilier 18,7 km væk fra hinanden. Der var i alt 4.467 flytninger, hvor børnene flyttede med.

Hvis ingen børn flyttede med, flyttede den ene voksne endnu længere. En ud af fire flyttede højest 2,2 km, og tre ud af fire flyttede højest 17,3 km. Den tiendedel, der flyttede længst, flyttede mindst 48 km. Ægtefæller flyttede gennemsnitligt 21,6 km, og samlevende flyttede 2,3 km kortere. I alt fraflyttede 7.301 ægtefæller/samlevere deres ægtefælle/samlever, hvor ingen børn flyttede med.

Samboen uden børn flytter længst væk

Samboende par har ingen fælles børn til at binde parret til det geografiske samme nærområde. Det er da også, når samboen fraflytter uden børn, at der flyttes længst væk fra samboen og dennes børn. En ud af fire flyttede højest 3,5 km, og tre ud af fire samboer flyttede højest 30,7 km. Den tiendedel, der flyttede længst, flyttede mindst 80,4 km. Samboen flyttede i gennemsnit 30,2 km. I alt fraflyttede 1.840 partnere fra deres samboende partner og dennes børn. Fraflyttede samboen derimod med alle børnene, lå gennemsnitsafstanden kun på 17 km.

Fraflyttet partner bosætter sig tættest på familien i København og omegn

Der er geografiske forskelle på, hvor langt den fraflyttede partner i par med fælles børn flyttede. I landsdelene Byen København og Københavns omegn flyttede de over kortest afstand med omkring 15 km. i gennemsnit, i Jylland og på Fyn lå den mellem 20 og 25 km. I Vestjylland flyttede en ud af fire ikke længere end 1,6 km. og i Nordsjælland ikke længere end 2,8 km. I Byen København flyttede tre ud af fire ikke længere end 7,8 km, og på Bornholm fraflyttede tre ud af fire ikke længere end 35,2 km. De 10 pct., der flytter længst væk fra familien, varierer fra mindst 31,9 km i Byen København til mindst 62,8 km i Vest- og Sydsjælland og 192,7 km på Bornholm.

Flytteafstand for 25, 50 og 75 pct. af de flyttede partnere i ægteskab/samlevende par med børn. 2018Kilde: Egne beregninger på baggrund af www.statistikbanken.dk/famflyt6.

Stort fald i flytteafstanden frem til det 3. år

Afstanden, partnere i par med fælles børn flytter, varierer efter alder på yngste barn i familien. Partnere, hvor yngste barn er nul år og alle børnene flytter med, flytter gennemsnitligt 35, 2 km og falder til 15,0 km frem til 3-års alderen. Generelt falder flytteafstanden frem til 5-års alderen. For de flytninger hvor alle børnene enten forbliver eller flytter med samleveren eller ægtefællen, stiger flytteafstanden igen fra 7-års alderen, dog med visse udsving frem til 16-års alderen.

Gennemsnitlig flytteafstand for partnere, der flytter fra ægtefælle/samlevende med børn. 2018Kilde: Egne beregninger på baggrund af www.statistikbanken.dk/famflyt6.

Nyt fra Danmarks Statistik

1. november 2019 - Nr. 402

Hent som PDF
Næste udgivelse: Ingen planlagt

Kontakt

Statistik­dokumentation