Gå til sidens indhold

Varm og tør sommer gav stigende vandforbrug

Vandregnskab 2018

Landbruget brugte 412 mio. m3 grundvand i 2018, hvilket er 71 pct. mere end året før, hvor der blev brugt 241 mio. m3 grundvand. Det øgede vandforbrug skyldes den solrige og tørre sommer, som øgede behovet for markvanding. Det meste (90 pct.) af landbrugets grundvandsforbrug kommer fra landmændenes egne boringer, og det var også de egne boringer, der stod for stigningen. Forbruget af vandværksvand i landbruget var stort set uændret, og lå i 2018 på 43 mio. m3.

Landbrugets og husholdningernes forbrug af grundvandKilde: www.statistikbanken.dk/vandrg2.

Mindre stigning i husholdningernes vandforbrug

I 2018 var husholdningernes vandforbrug 235 mio. m3, hvilket var en lille stigning i forhold til forbruget på 227 mio. m3 i 2017. Husholdningernes forbrug svarer til 65 pct. af det samlede forbrug af vandværksvand, mens resten forbruges af virksomhederne. I alt var forbruget af vandværksvand 360 mio. m3 i 2018. Forbruget af vand fra vandværker er faldet fra 368 mio. m3 i 2010 svarende til et fald på 2 pct.

Stigende vandindvinding i virksomhederne

Virksomhederne ekskl. landbrug, skovbrug og fiskeri havde i 2018 et vandforbrug på 164 mio. m3, hvilket er 10 pct. mere end i 2017. Det øgede vandforbrug i 2018 kom primært fra virksomhedernes egen vandindvinding, som i 2018 var på 82 mio. m3, hvilket er en stig på 23 pct. i forhold til 2017. Virksomhedernes forbrug af vandværksvand var stort set uændret på 82 mio. m3. Egen indvinding af vand forekommer mest inden for brancherne industri og forsyningsvirksomhed ud over landbruget. 

Vandforbrug i erhverv ekskl. landbrug, skovbrug og fiskeriKilde: www.statistikbanken.dk/vandrg2.

Føde- og drikkevareindustrien er storforbruger af vandværksvand

Industriens forbrug af vandværksvand udgjorde 37 mio. m3 i 2018, hvilket svarer til 29 pct. af virksomhedernes (inkl. landbrugets) samlede forbrug af vandværksvand. Det største vandforbrug ses inden for fødevare-, drikkevare- og tobaksvareindustri. Branchen, der står for 50 pct. af industriens vandforbrug, står samtidigt kun for 12 pct. af industriens samlede bruttoværditilvækst (BVT). Til sammenligning står møbel- og anden industri mv. for en lignende andel af BVT (10 pct.), men kun for 1 pct. af vandforbruget i industrien.

Industriens forbrug af vandværksvand og bruttoværditilvækst. 2018Kilde: www.statistikbanken.dk/vandrg2 og nabp36.

Svingende forbrug af vandværksvand i industrien

Forbruget af vandværksvand i industrien har været svingende i perioden 2010-2018, men ligger i 2018 på gennemsnittet for perioden.

Industriens forbrug af vandværksvand

 

2010

2015

2016

2017

2018

 

1.000 m³

Industri, i alt

36105

39851

40945

37206

36938

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri

20620

21238

20457

18760

18505

Tekstil- og læderindustri

401

207

237

205

202

Træ- og papirindustri, trykkerier

539

593

1616

1028

1014

Olieraffinaderier mv.

2745

4046

4066

4085

4243

Kemisk industri

4644

5278

5694

4998

4930

Medicinalindustri

3340

4179

4296

3828

3800

Plast-, glas- og betonindustri

1250

1746

1607

1688

1665

Metalindustri

939

828

1003

945

932

Elektronikindustri

153

179

208

128

127

Fremstilling af elektrisk udstyr

103

102

128

134

132

Maskinindustri

839

988

1015

844

832

Transportmiddelindustri

165

103

143

125

124

Møbel- og anden industri mv.

365

363

474

437

432

Nyt fra Danmarks Statistik

27. november 2019 - Nr. 439

Hent som PDF
Næste udgivelse: 26. november 2020

Kontakt

Kilder og metode

Vandregnskabet bygger på data indsamlet af Miljøstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) samt en række virksomhedsoplysninger. 

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation