Gå til sidens indhold

Vallensbæk har de yngste biler, Ærø de ældste

Motorparken
1. januar 2021
2.724.000
Personbiler
+2,7 %
2020-2021

Motorparken 1. januar 2021

De yngste biler med en privat bruger inkl. leasingbiler findes i Vallensbæk Kommune med en gennemsnitsalder på 7,5 år 1. januar 2021. På Ærø er privatbilerne til gengæld 13,6 år tæt fulgt af Samsø med 13,3 år - to år ældre end bornholmernes biler, der er tredjeældst. De yngste privatbiler findes generelt i Københavns omegn, Nordsjælland, Århusområdet, Aalborg, Odense, Esbjerg og Fredericia. Mønstret er uforandret ift. sidste år. Gennemsnittet for de private brugeres biler i hele landet er 9,2 år, mens erhvervsbrugernes er 4,3 år. Alle bilerne under et er 8,9 år mod 8,8 år for et år siden.

Gennemsnitsalder for personbiler med bruger i private husholdninger. 1. januar 2021Kilde: www.statistikbanken.dk/bil8

Få elbiler og pluginhybrider, men stor vækst i 2020

Elbiler og plugin hybrider udgør nu i alt 1,9 pct. af de private brugeres personbiler og 7,2 pct. af erhvervenes biler. De udgør samlet set 2,3 pct. af alle personbilerne. Primo 2020 udgjorde elbilerne og pluginhybriderne 0,9 pct. af personbilerne. Resten af bilerne er med få undtagelser benzin- og dieseldrevne.

Fem gange så mange personbiler som i 1963

Der kører fem gange så mange personbiler rundt på de danske veje ved årsskiftet 2020-2021 som i 1962-1963, idet bestanden af personbiler er vokset fra 548.000 i 1963 til 2.724.000 i dag. Alene i løbet af 2020 er bestanden vokset med 71.900 biler netto (tilgang ÷ afgang), hvilket svarer til en stigning på 2,7 pct. ift. bestanden ved årets start. Nettotilgangen i faktiske tal er den største på et år siden 1968, og det selv om antallet af nye biler, som følge af COVID-19, gik relativt kraftigt tilbage. Forklaringen på dette fænomen er, at den aldersbetingede afgang - hvor stor en del af en årgang, der forsvinder fra et år til det næste - har været væsentligt lavere i 2020 end i de foregående år. Brugerne har m.a.o. holdt ved deres 'gamle' biler.

Nyregistreringer og bestand af personbiler pr. 1. januarKilde: www.statistikbanken.dk/bil707 og bil6

Privatleasing er et udpræget Nordsjællandsk og Københavnsk fænomen

Der er betydeligt længere mellem privatleasede personbiler vest for Roskilde end der er i København og op ad Øresundskysten. I Gentofte, Hørsholm, Rudersdal og Frederiksberg er 9-13 pct. af bilerne med privat bruger leaset, mens det i mere end halvdelen af landet er færre end 3 pct. Den høje andel af leasingbiler i de fire nævnte kommuner er stærkt medvirkende til den relativt lave gennemsnitsalder for deres biler, se også kortet først i artiklen.

Privatleasede bilers andel af alle biler med private brugere. 1. januar 2021Kilde: Egne beregninger på basis af data i Motorregistret og Erhvervsregistret. Tallene er ikke i Statistikbanken

Færre erhvervskøretøjer, flere personbiler

Den samlede bestand af motorkøretøjer er på 3.351.000 stk. ved årsskiftet. Siden 2016-2017 er bestanden vokset med 232.900 køretøjer eller 7,0 pct. Der er kommet flere personbiler, sættevognstrækkere og motorcykler og færre af alle andre køretøjer. I absolutte tal er der 21.500 færre erhvervskøretøjer og 258.100 flere personbiler end for fire år siden.

Udviklingen i bestanden af køretøjer. 1. januar 2017 til 1. januar 2021Kilde: www.statistikbanken.dk/bil707

Køretøjsbestanden i Danmark. 1. januar

 

2017
 

2018
 

2019
 

2020
 

2021
 

2017
- 2021

 

antal

pct.

Alle køretøjer i alt

4391971

4482305

4563042

4624437

4724072

7,6

Motorkøretøjer i alt

3118571

3183024

3240176

3282859

3351428

7,5

Personbiler

2465538

2530047

2594469

2651726

2723667

10,5

Benzin

1701550

1736427

1766543

1803976

1834418

7,8

Diesel

754054

782859

812502

822181

827412

9,7

El, gas, hybrid (plug-in) mv.

9934

10761

15424

25569

61837

522,5

Busser

13417

13482

13158

13003

12298

-8,3

Varebiler

397001

395548

389461

380175

376435

-5,2

Heraf privat godstransport1

85967

80906

73595

65147

58369

-32,1

Lastbiler

28326

28261

28124

27919

27508

-2,9

Sættevognstrækkere

13640

14130

14539

14584

14674

7,6

Motorcykler

156311

158377

160823

162032

165527

5,9

Knallert-45

43111

41983

38404

32222

30329

-29,6

Brand- og redningskøretøjer2

1227

1196

1198

1198

990

-19,3

Øvrige køretøjer i alt

1273400

1299281

1322866

1341578

1372644

7,8

Påhængsvogne indtil 2 ton

948081

972123

994157

1013315

1043018

10,0

Påhængsvogne over 2 ton

59107

63184

67696

71571

76782

29,9

Sættevogne

40263

42164

44191

45219

45517

13,0

Campingvogne

134768

131257

127705

124399

121672

-9,7

Traktorer

91184

90556

89120

87077

85658

-6,1

1 Må anvendes til privatkørsel.
2 Kun vare- og lastbiler.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil707 og bil710

Motorparken
1. januar 2021
2.724.000
Personbiler
+2,7 %
2020-2021

Nyt fra Danmarks Statistik

22. marts 2021 - Nr. 97

Hent som PDF
Næste udgivelse: 23. marts 2022

Kontakt

Statistik­dokumentation


Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Anden information

Seneste nyt om Transportmidler