Gå til sidens indhold

Flere begyndte på uddannelser i 2020

Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2019/2020

Tilgang på gymnasiale uddannelser er steget med 2,5 pct. fra 2019 til 2020. Tilsvarende er tilgangen på bacheloruddannelser steget med 4,8 pct. fra 2019 til 2020. Stigningen skal ses i lyset af en ellers faldende tendens i tilgang for begge uddannelsesgrupper, hvor tilgangen for gymnasiale uddannelser har været faldende fra 2017 frem til 2019 og fra 2014 til 2019 for bacheloruddannelser. Også på andre typer af videregående uddannelser var der flere påbegyndte i 2020 end året før. På disse uddannelser er det dog en fortsættelse af en allerede eksisterende tendens.

Påbegyndte studerende på gymnasiale- og bacheloruddannelserKilde: www.statistikbanken.dk/uddakt10

Flere mænd på kvindedominerede uddannelser

Flere uddannelser, der historisk set har haft flest kvinder, er begyndt at få en større andel af mænd. På sygeplejerskeuddannelsen var der 6,6 pct. af de nye studerende i 2020, der var mænd. Lavpunktet i de seneste 15 år var i 2008, hvor 4,3 pct. af tilgangen var mænd. På pædagoguddannelsen i 2008 var der 20,1 pct. nye studerende, der var mænd. I 2020 var 27,5 pct. mænd. Også på social- og sundhedsuddannelserne ses denne udvikling. Selv om den generelle udvikling altså går mod flere mænd på de kvindedominerede uddannelser, ses det også, at andelen fluktuerer fra år til år, og der er altså ikke tale om en konstant udvikling mod flere mænd.

Andel mænd, der påbegynder udvalgte uddannelser, fordelt på årKilde: www.statistikbanken.dk/uddakt50

Fald i samlet antal fuldførte uddannelser

Generelt ses der et fald i antal fuldførte både på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Det hænger sammen med et lavere optag over de sidste år. Med den beskrevne udvikling i første afsnit er der altså en sandsynlighed for, at antal fuldførte vil stige igen inden for de næste år.

Fuldførte uddannelsesforløb fordelt på uddannelsesområdeKilde: www.statistikbanken.dk/uddakt10

Nyt fra Danmarks Statistik

15. marts 2021 - Nr. 91

Hent som PDF
Næste udgivelse: 27. januar 2022

Kontakt

Kilder og metode

Tallene stammer fra Elevregistret.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation