Gå til sidens indhold

Moderat BNP-vækst i fjerde kvartal

BNP
Sæsonkorrigeret
+0,6 %
3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020
Beskæftigelse
Sæsonkorrigeret
+0,4 %
3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020

Nationalregnskab 4. kvt. 2020 og året 2020

Ændret 05. marts 2021 kl. 08:00

Der er konstateret en fejl i de offentlige kollektive forbrugsudgifter for tredje kvartal 2020. Fejlen har ikke effekt på BNP. Rettelsen af tredje kvartal betyder også, at væksten i det offentlige forbrug i fjerde kvartal er ændret fra 6,8. pct. til 5,9 pct. og for året 2020 fra -0,4 pct. til -0,1 pct. I tabellen er tal for offentlige forbrugsudgifter, bruttoinvesteringer, lagerforøgelser mv. samt indenlandsk anvendelse revideret. Reviderede tal er markeret med rød."

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,6 pct. i fjerde kvartal 2020, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for fjerde kvartal. Kvartalsvæksten svarer til væksten i BNP-indikatoren. Et tidligt skøn for BNP-væksten for hele året 2020 giver et fald på 3,3 pct. De reviderede tal i denne offentliggørelse viser en lidt mindre nedgang under krisen i første og andet kvartal. Derfor er faldet i BNP for hele året mindre end ved offentliggørelsen af BNP-indikatoren. Beskæftigelsen steg med 0,4 pct. i fjerde kvartal, men faldt med 0,7 pct. for hele året 2020. Opgørelsen af nationalregnskabet er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien.

BNP i Danmark, EU og USA, kædede værdier, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/nkn1

COVID-19 og international økonomi

BNP faldt i EU som helhed med 0,4 pct. i fjerde kvartal, mens det amerikanske steg med 1,0 pct. For hele året 2020 faldt BNP i EU og USA med hhv. 6,4 pct. og 3,5 pct. Faldet i dansk BNP på 3,3 pct. for året 2020 vidner dermed om, at dansk økonomi har været mindre påvirket af COVID-19-følgerne end resten af det europæiske fastland.

Fremgang i beskæftigelse - ingen beregning af præsterede timer

Stigningen i beskæftigelsen på 0,4 pct. i fjerde kvartal var 0,1 procentpoint højere end væksten i beskæftigelsesindikatoren. I forbindelse med indeværende udgivelse offentliggøres der ikke præsterede timer. Det skyldes, at den nye ferielov påvirker antal betalte løntimer, som følge af at nyansatte funktionærer siden september 2020 har ret til betalt ferie fra ansættelsens begyndelse. Det giver et højere antal betalte løntimer, hvilket gør beregningsgrundlaget for nationalregnskabets præsterede timer mere usikkert end normalt. Ved den kommende offentliggørelse af nationalregnskabet ultimo marts vil der være taget højde for den nye ferielov, og præsterede timer offentliggøres for fjerde kvartal 2020. Se mere under Særlige forhold.

Stigning i privatforbruget

I årets sidste kvartal steg privatforbruget med 1,2 pct. Der var fremgang at spore i de fleste forbrugsgrupper på trods af den delvise nedlukning i december. Samlet ligger privatforbruget under niveauet før COVID-19-krisen, og privatforbruget faldt for året 2020 med 3,1 pct. Det offentlige forbrug steg med 5,9 pct. i fjerde kvartal, mens det for året 2020 faldt med 0,1 pct. Se mere om beregning af realvækst i det offentlige forbrug under Særlige forhold.

Fremgang i importen, tilbagegang i eksporten

Eksporten faldt med 0,6 pct. i fjerde kvartal. Tjenesteeksporten faldt med 4,1 pct., mens vareeksporten steg med 1,5 pct. Importen steg med 1,8 pct. Her var der fremgang i vareimporten på 3,4 pct., mens importen af tjenester faldt med 0,7 pct. For hele året 2020 faldt både importen og eksporten med hhv. 5,6 pct. og 8,5 pct.

Fremgang i investeringerne

De faste bruttoinvesteringer steg med 0,9 pct. i fjerde kvartal. Fremgangen er især båret af vækst i maskiner, transportmidler mv. samt andet byggeri og anlæg, mens der var fald i intellektuelle rettigheder. For hele året 2020 steg de faste bruttoinvesteringer med 1,7 pct.

Danmarks nationalregnskab

 

2020

 

4. kvt.

4. kvt.

1.-4. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

 

Løbende
priser

Sæsonkorrigeret realvækst

 

 

Årlig vækst1

Kvartalsvis vækst

 

mia. kr.

pct.

Bruttonationalprodukt (BNP)

596,9

-2,6

-3,3

-6,8

5,2

0,6

Import af varer og tjenester

285,3

-4,8

-5,6

-10,0

5,8

1,8

Import af varer

175,1

1,1

-2,4

-6,9

5,9

3,4

Import af tjenester

110,2

-13,2

-10,2

-14,6

5,7

-0,7

Forsyning i alt

882,2

-3,4

-4,1

-7,9

5,4

1,0

Eksport af varer og tjenester

316,0

-9,1

-8,5

-11,7

6,3

-0,6

Eksport af varer

197,8

-2,0

-2,6

-8,2

4,9

1,5

Eksport af tjenester

118,2

-19,5

-17,2

-17,1

8,7

-4,1

Privatforbrug

276,2

-2,4

-3,1

-4,6

4,0

1,2

Husholdningernes forbrugsudgifter

268,1

-2,4

-3,0

-4,6

4,1

1,1

Køb af køretøjer

12,5

15,2

-2,4

-23,6

55,3

4,4

Andre varer

123,1

6,1

2,4

1,7

2,4

3,5

Tjenester i alt inkl. turisme

132,6

-10,1

-7,2

-8,0

2,5

-1,2

Tjenester i alt

134,9

-10,5

-8,7

-11,0

3,2

1,1

Turistindtægter (-)

5,0

-51,0

-53,1

-80,0

116,4

31,5

Turistudgifter (+)

2,7

-61,9

-50,5

-64,7

66,6

-22,9

NPISH forbrugsudgifter2

8,1

-2,3

-5,0

-4,9

0,9

4,1

Offentlige forbrugsudgifter

155,7

3,3

-0,1

-1,9

0,9

5,9

Bruttoinvesteringer

134,4

1,9

1,2

-8,4

7,4

-2,7

Faste bruttoinvesteringer

141,4

3,1

1,7

-4,5

3,5

0,9

Boliger

32,0

7,0

5,4

-0,6

1,4

-0,4

Andet byggeri og anlæg

38,5

12,6

7,4

2,1

1,5

0,7

Maskiner, transportmidler mv.

36,5

-2,7

-7,9

-14,4

10,6

5,9

Intellektuelle rettigheder

34,5

-3,0

3,5

-4,5

1,0

-2,6

Lagerforøgelser mv.3

-7,0

-0,4

-0,1

-1,0

0,9

-0,9

Lagerforøgelser3

-7,6

-0,4

-0,1

-1,0

0,9

-0,9

Nettoansk. af værdigenstande3

0,7

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Endelig indenlandsk anvendelse

566,3

0,1

-1,3

-4,9

4,0

1,4

Endelig anvendelse i alt4

882,2

-3,5

-4,1

-7,5

4,8

0,7

Samlede præsterede timer i alt (mio.)

 

 

 

 

 

 

Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer)

3004

-0,6

-0,7

-2,2

1,3

0,4

1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før.
2 Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger.
3 Bidrag til BNP-væksten.
4 Sæsonkorrigeret realvækst i endelig anvendelse i alt kan afvige fra forsyning i alt pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet Det sæsonkorrigerede BNP.
5 Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn1.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2020

Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2020. For første, andet og tredje kvartal 2020 er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. I forhold til den seneste offentliggørelse, Nationalregnskab 3. kvt. 2020 revideret, er BNP-væksten revideret op med 0,2 procentpoint i første kvartal, revideret op med 0,3 procentpoint i andet kvartal og uændret i tredje kvartal. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2020 vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, industriens salg af varer, offentlig forvaltning og service, produktion i bygge og anlæg, samt firmaernes køb og salg. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til og med 2018. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf).

Første opgørelse af nationalregnskabet for året 2020

Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for hele året 2020. Den endelige opgørelse af 2020 vil foreligge juni 2023, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet bedre kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige.

I statistikdokumentationen for Nationalregnskab kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Under emnet Offentliggjorte versioner af Nationalregnskabet kan ændringer i data fra version til version findes.

Ekstra usikkerhed pga. COVID-19

Opgørelsen af nationalregnskabet er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien: 

Pga. COVID-19 er store dele af årets minkproduktion blevet aflivet til destruktion. Det vil påvirke landbrugets produktion negativt. Der er endnu ikke grundlag for at opgøre værdien af årets produktion af pelsskind. I 2019 udgjorde den ca. 2,5 mia. kr. Det må forventes, at den værdi vil blive væsentligt mindre i 2020. Produktionen af pelsskind opgøres årligt og bliver i det kvartalsvise nationalregnskab fordelt på alle årets fire kvartaler. Data til opgørelsen forventes i forbindelse med udgivelsen af Landbruget bruttofaktorindkomst, der forventes i maj 2021.
Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i Nyt fra Danmarks Statistik 2020:421, Firmaernes køb og salg december 2020 og tidligere udgaver.
Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion. Det nye skøn tager højde for lav omsætning som følge af nedlukningen, hvor omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres.
Den reale udvikling i det individuelle offentlige forbrug er, med undtagelse af sundhedsvæsen, beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet med inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Beregningen af de offentlige individuelle ydelser i sundhedsvæsenet er nu delvist baseret på data om mængden af de leverede ydelser (outputmetode). Beregningen er ikke baseret på komplette data, hvorfor det har været nødvendigt at supplere med en del skøn, fx for at adskille den kapacitetsopbygning, der er sket på hospitaler, mhp. senere at kunne modtage mange respiratorpatienter mv., fra den øvrige aktivitet. På grund af alle disse forhold kan der forventes større revisioner i takt med, at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt.
De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på www.dst.dk/knr.

Sæsonkorrektion

Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden.

Landbrug

Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2020. Præcise opgørelser indarbejdes i forbindelse med udgivelse af Landbruget bruttofaktorindkomst, der forventes i maj 2021. Se i øvrigt oven for vedrørende COVID-19 og mink.

Beskæftigelse, præsterede timer og løn

I forbindelse med indeværende udgivelse offentliggøres der ikke præsterede timer. Det skyldes, at den nye ferielov påvirker antal betalte løntimer, som følge af at nyansatte funktionærer siden september 2020 har ret til betalt ferie fra ansættelsens begyndelse jf. Beskæftigelse for lønmodtagere (md) december 2020. Det giver et højere antal betalte løntimer, hvilket gør beregningsgrundlaget for nationalregnskabets præsterede timer mere usikkert end normalt. Med offentliggørelsen af arbejdstidsregnskabet (ATR) 15. marts 2021, vil der være taget højde for den nye ferielov, og estimater på de præsterede timer vil efterfølgende blive indarbejdet i den reviderede beregning af nationalregnskabet ultimo marts. Opgørelsen af beskæftigelse og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af Arbejdstidsregnskabet. Udviklingen i nationalregnskabets løn og beskæftigelse følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede værdier.

Offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug i løbende priser er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For året 2020 er realvæksten i det offentlige forbrug, bortset fra sundhedsvæsenet, baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling - se i øvrigt oven for vedrørende COVID-19.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 8. februar i Betalingsbalancen over for udlandet december 2020.

BNP
Sæsonkorrigeret
+0,6 %
3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020
Beskæftigelse
Sæsonkorrigeret
+0,4 %
3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020

Nyt fra Danmarks Statistik

26. februar 2021 - Nr. 63

Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. marts 2021

Kontakt

Kilder og metode

Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Seneste nyt om Nationalregnskab