Gå til sidens indhold

Ledigheden stort set uændret seks måneder i træk

Arbejdsløsheden (md.) april 2021

Siden oktober 2020 har ledigheden stort set været uændret, når der tages højde for sæsonudsving og omregnes til fuldtidspersoner. Fra oktober 2020 til og med marts 2021 faldt den sæsonkorrigerede ledighed med månedlige udsving med i alt 1.500, hvorefter den er steget med 1.300 fra marts til april. I april var ledigheden således på 130.700, svarende til en ledighedsprocent på 4,6 pct. De ikke-sæsonkorrigerede tal viser et fald i ledigheden på 10.700 personer fra marts til april, hvilket nogen¬lunde svarer til udviklingen i et normalt år, dvs. før COVID-19.

Ledigheden fordelt efter ydelsestype, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/aus07

Ny ferielovgivning bremser faldet i ledigheden i april

Den nye ferielov har medført, at færre end normalt har modtaget feriedagpenge siden september 2020. Det har alt andet lige øget antallet af almindelige dagpen-gemodtagere og dermed det samlede ledighedsniveau. Det er særlig udtalt for april måned, der normalt er præget af afholdelse af restferie, men hvor der i år stort set ikke er registreret modtagere af feriedagpenge.

Den samlede sæsonkorrigerede ledighed er 27.000 højere end før COVID-19

Da COVID-19 ramte landet i marts 2020, steg ledigheden fra februar til maj 2020, med 53.500, hvorefter den i de efterfølgende fem måneder, fra maj til oktober 2020, faldt med 26.300. Med den stort set uændrede ledighed i de seneste seks måneder betyder det, at den sæsonkorrigerede ledighed i april 2021 var 27.000 højere end i februar 2020 før COVID-19.

De 16-24-åriges ledighedsprocent på samme niveau som før COVID-19

Ledighedsprocenten for de 16-24-årige er tilbage på samme lave niveau på 1,8 pct. som før COVID-19, idet faldet i ledigheden for denne aldersgruppe var på 300 fra marts til april. Stigningen fra marts til april i den samlede ledighed skal primært ses i lyset af stigninger for både de 50-59-årige med 600 og de 60-65-årige, ligeledes med 600.

Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret

 

Ledige

Ledighedsprocent1

 

2021

2021

 

Jan.

Feb.

Mar.

Apr.

Jan.

Feb.

Mar.

Apr.

 

1.000 personer

pct.

Ledige

127,6

131,3

129,4

130,7

4,5

4,6

4,5

4,6

Nettoledige

115,8

119,8

117,9

118,7

4,1

4,2

4,1

4,2

Dagpengemodtagere

99,5

103,1

101,4

102,8

Kontanthjælpsmodtagere

16,3

16,7

16,5

15,9

Aktiverede

11,8

11,5

11,4

12,0

Dagpengemodtagere

8,6

8,7

8,9

9,3

Kontanthjælpsmodtagere

3,2

2,8

2,6

2,7

Mænd

63,9

66,2

64,2

64,6

4,3

4,5

4,4

4,4

Kvinder

63,7

65,1

65,1

66,2

4,6

4,7

4,7

4,8

16-24 år

7,7

8,1

7,6

7,3

1,9

2,0

1,9

1,8

25-29 år

24,1

24,6

24,3

24,2

7,9

8,1

7,9

7,9

30-39 år

34,7

35,7

35,1

35,4

6,1

6,2

6,1

6,2

40-49 år

24,0

24,6

24,3

24,6

3,7

3,8

3,7

3,8

50-59 år

24,7

25,4

25,0

25,6

3,7

3,8

3,8

3,9

60-65 år2

12,5

12,9

13,0

13,6

4,8

5,0

5,0

5,3

Byen København

25,8

26,6

26,7

27,2

5,8

6,0

6,0

6,1

Københavns omegn

13,2

13,3

13,4

13,7

4,9

5,0

5,0

5,1

Nordsjælland

7,8

7,9

7,8

7,8

3,5

3,6

3,5

3,5

Bornholm

0,8

0,9

0,8

0,8

4,7

5,1

4,9

4,8

Østsjælland

4,6

4,8

4,7

4,8

3,7

3,9

3,8

3,9

Vest- og Sydsjælland

11,5

11,9

11,6

11,7

4,3

4,4

4,3

4,3

Fyn

10,9

11,2

10,9

10,9

4,7

4,9

4,7

4,7

Sydjylland

13,0

13,5

13,1

13,3

3,8

3,9

3,8

3,8

Østjylland

19,7

20,1

20,0

20,1

4,4

4,5

4,5

4,5

Vestjylland

6,8

7,0

6,7

6,7

3,3

3,4

3,3

3,3

Nordjylland

13,4

14,0

13,6

13,6

4,8

5,0

4,9

4,9

1 Ledighedsprocenterne beregnes ift. til de 16-65-årige i arbejdsstyrken med reference til ultimo november 2019.
2 Fra januar 2021 medtælles der gradvist flere ledige 66-årige i denne gruppe pga. den gradvise forøgelse af folkepensions-alderen.
Kilde: www.statistikbanken.dk/aus07

Arbejdskraftundersøgelsen opgør 173.000 ledige i april

Ifølge Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) var der i april 173.000 ledige, når der tages højde for sæsonkorrektion. AKU-ledigheden opgøres på baggrund af inter-views i en stikprøve blandt 15-74-årige personer, hvor de adspurgte oplyser, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde. AKU er grundlæg-gende en kvartalsundersøgelse, og derfor skal de månedlige AKU-ledighedstal anvendes med forsigtighed. Danmarks Statistik offentliggør månedlige AKU-ledighedstal i overensstemmelse med Eurostats offentliggørelse af AKU-månedstal for alle EU-lande.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

COVID-19-nedlukningen og hjælpepakkers betydning

COVID-19-nedlukningens betydning for statistikken og de iværksatte hjælpepakker mv. er beskrevet i dette notat: Særlige forhold ved ledigheden for april 2021 (pdf). De sæsonkorrigerede tal for februar og marts er revideret mere end normalt med opjusteringer på hhv. 900 og 800.

Nyt fra Danmarks Statistik

31. maj 2021 - Nr. 203

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. juni 2021

Kontakt

Kilder og metode

Se emnesiderne om arbejdsløsheden på www.dst.dk/registreretledighed og arbejdskraftundersøgelsen på www.dst.dk/akuledighed.
Informationer om revisioner i den månedlige arbejdskraftundersøgelse kan ses i statistikdokumentationen. Øvrige oplysninger findes på www.dst.dk/aku-maaned.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Anden information

Seneste nyt om Arbejdsløshed