Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Højest indkomststigning i hovedstaden over fem år

Indkomststatistik (A-indkomst) 2019

I de seneste fem år er den gennemsnitlige A-indkomst i hovedstaden steget markant og langt mere end landsgennemsnittet. Således steg den gennemsnitlige A-indkomst i Københavns Kommune samlet set fra 290.200 kr. i 2014 til 323.500 kr. i 2019, svarende til 11,5 pct. målt i faste 2019-priser. På landsplan var stigningen på 7,3 pct. Efter København fulgte Gentofte, hvor den gennemsnitlige A-indkomst steg med 9,6 pct. fra 443.400 til 486.100 kr. målt i faste 2019-priser. I den anden ende af skalaen finder vi kommunerne Fanø og Hørsholm med forholdsvis lave stigninger. Her lå indkomstfremgangen målt i faste priser på hhv. 2,4 og 3,4 pct. i forhold til 2014.

Relativ stigning i A-indkomst 2014-2019 (inflationskorrigeret)Kilde: www.statistikbanken.dk/aindk1 og www.statistikbanken.dk/pris8.

Stigning skyldes større andel lønmodtagere

Den meget høje indkomstfremgang i hovedstaden skyldes især, at andelen af lønmodtagere siden 2014 er vokset i forhold til borgere, der modtager overførselsindkomst. Således udgjorde andelen af personer med lønindkomst i Københavns Kommune 78 pct. i 2019, hvilket er en stigning på hele 4 procentpoint i forhold til 2014. I samme periode faldt andelen af borgere i hovedstaden, der modtog en eller anden form for overførselsindkomst fra 55 til 50 pct. På landsplan er andelen af lønmodtagere også vokset siden 2014, dog mere beskedent med et enkelt procentpoint fra 66 til 67 pct. Andelen af borgere, der har modtaget overførselsindkomst, er på landsplan faldet fra 56 til 53 pct. i samme periode.

Stor stigning i andel pensionister i Fanø kommune

I Fanø Kommune, der har haft den laveste indkomstfremgang i den betragtede periode, er andelen af borgere, der har lønindkomst derimod faldet fra 60 pct. til 58 pct. Andelen af modtagere af overførselsindkomst er her stort set uændret samlet set, mens andelen af borgere med A-indkomst i form af privat- og arbejdsmarkedspensioner i Fanø kommune er steget fra 41 pct. i 2014 til 44 pct. i 2019. 

Relativ indkomstfremgang størst for borgere over 60 år

Borgere over 60 år har haft den største relative indkomststigning siden 2014. Heriblandt er det de 60-64-årige, der kan notere den største fremgang, hvor den gennemsnitlige A-indkomst i 2019-priser er steget fra 321.900 kr. i 2014 til 363.200 kr. i 2019, svarende til 12,8 pct. Også de 65-69-årige og de 70-74-årige har haft en stigning målt i faste priser på mere end 12 pct. i den betragtede periode. Den høje stigning for gruppen af 65-69 årige skal især ses i lyset af en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvilket betyder at aldersgruppen i den betragtede periode i højere grad har haft lønindkomst end indkomst i form af folke- eller privat pension. Således er andelen af personer med lønindkomst i aldersgruppen 65-69 år steget fra 24 pct. i 2014 til 28 pct. i 2019. Samtidig er andelen af personer, der har modtaget folkepension faldet markant fra 94 pct. i 2014 til 84 pct. i 2019.

Pensionsreformen, der fra 2019 forøgede pensionsalderen fra 65 til 65½ år for personer født i første halvdel af 1954, har bidraget yderligere til den lavere andel folkepensionister. Reformen, der gradvist øger mindstealderen for at modtage folkepension med et halvt år, må forventes at bidrage til at denne udvikling vil fortsætte de kommende år. Se hertil også Nyt fra Danmarks Statistik 2020:148, Folke- og førtidspension 2020.

Udvikling i gennemsnitlig A-indkomst 2014-2019 fordelt på aldersgrupper (2019-priser)Kilde: Baseret på beregninger, der ikke findes i Statistikbanken.

Antal med A-indkomst over 1 mio. kr. steget med en tredjedel siden 2014

Antallet af danskere med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2019-priser) er i den betragtede fem-års-periode steget markant. I 2014 var der ca. 42.000 personer, mens det tal i 2019 var steget til 56.900. Antallet er dermed på landsplan steget med omkring en tredjedel. Også her indtager Københavns Kommune en særstatus, hvor antal borgere med en A-indkomst på over 1 mio. kr. er steget med 67 pct. og dermed altså dobbelt så meget som på landsplan set i forhold til 2014.

Hvad er A-indkomst?

A-indkomst omfatter hovedsageligt løn (73 pct.) og offentlige og private pensioner (21 pct.), men også dagpenge og kontanthjælp (4 pct.) samt SU (2 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri og indgår derfor ikke. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. Opgørelserne af A-indkomst er før skat.

Nyt fra Danmarks Statistik

1. maj 2020 - Nr. 167

Hent som PDF
Næste udgivelse: 3. maj 2021

Kontakt

Kilder og metode

Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Første del af den samlede indkomststatistik udkommer primo september, mens disponibel indkomst og ulighedsmål udkommer i november. Danmarks Statistik kan tilbyde tilsvarende tabeller opdelt på kommuner.
Det er muligt at få mere detaljerede oplysninger fx kvartalsvise opgørelser mod betaling.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Anden information

Seneste nyt om Indkomster