Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Husholdningernes biler er 63.500 kr. værd i gns.

Motorparken (tillæg) bestanden af personbiler 1. januar 2020

Værdien af personbiler ejet af de private husholdninger var 63.500 kr. i gennemsnit ved årsskiftet 2019-2020. Værdibegrebet udtrykker den afskrevne værdi, som bilen vil kunne indbringe ved salg til en forhandler. Det udtrykker samtidig den formue, som bilen udgør for ejeren. Privatleasede biler indgår ikke i opgørelsen. Bilerne med den højeste værdi findes i Hørsholm Kommune med 80.800 kr. og i Rudersdal Kommune med 78.300 kr. Bilerne med den laveste værdi findes på Samsø med 44.100 kr. og Ærø med 45.400 kr., hvor vi også finder de ældste biler.

Den gennemsnitlige værdi af biler ejet af private husholdninger. 1. januar 2020Kilde: Egne beregninger på basis af tal i Motorregistret. Findes ikke i Statistikbanken.

Bestanden af personbiler var 183 mia. kr. værd ved årsskiftet

Den samlede værdi af bestanden af personbiler var 183 mia. kr. ved årsskiftet. Husholdningernes biler stod for 147 mia. kr., mens erhvervenes stod for 36 mia. kr. Bilerne i segmenterne mini, small og medium udgør antalsmæssigt to tredjedele af husholdningernes biler, men kun ca. halvdelen af værdien. Det mest iøjnefaldende er, at bilerne i SUV-segmentet står for 18 pct. af værdien, men kun 7 pct. af bilerne. Det hænger dels sammen med, at SUV'erne generelt er dyrere end de tre nævnte segmenter, dels, at de med en gennemsnitsalder på 4,3 år kun er halvt så gamle som den gennemsnitlige bil i husholdningerne på 8,8 år.

Antal og værdi af husholdningernes biler fordelt på segmenter. 1. januar 2020Kilde: Egne beregninger på basis af tal i Motorregistret. Findes ikke i Statistikbanken.

14 pct. af bilernes værdi forsvandt i 2019

Det samlede værditab (afskrivninger) var 29,8 mia. kr. i løbet af 2019 på de biler, der var aktive ved årets slutning. Det svarer til 14 pct. af bilernes værdi primo 2019. Halvdelen af det samlede værditab skete i segmenterne mini, small og medium, mens SUV'ernes værditab stod for 18 pct. En stejlere afskrivningsprofil for yngre biler er medvirkende til denne relativt store andel. Husholdningernes biler mistede 24,8 mia. kr. i værdi, mens erhvervenes mistede knap 5 mia. kr.

Bilerne ryger hurtigere ud

Der er en betydelig afgang af både nye og ældre biler i løbet af året, men den takt, hvormed bilerne forsvinder, er øget en del over de seneste ti år. Resultatet af afgangene kan vises ved den andel, der er tilbage af de oprindeligt registrerede biler. I figuren nedenfor ses fx, at der i den aktuelle bestand er 77 pct. tilbage af de biler, der blev registreret som nye for ti år siden. Denne andel er betydeligt lavere end i 2010, hvor der i den daværende aktuelle bestand var 86 pct. tilbage af de tiårige biler. Det er også bemærkelsesværdigt, at der i den nyeste bestand er betydeligt færre tilbage af de yngre biler end der var for ti år siden. Det kan bl.a. tilskrives den kraftigt stigende andel af leasingbiler, hvoraf en del eksporteres efter leasingperiodens ophør og andre (uregistreret) afventer videresalg på det danske marked.

Restandel af de forskellige aldersgrupper i bestandene. 1. januar 2010 og 1. januar2020Kilde: www.statistikbanken.dk/bil8.

Fremskrivning: 1,28 mio. af dagens biler kører stadig i 2030

I begyndelsen af 2020 kørte der 2,65 mio. personbiler på de danske veje, hvoraf 99,4 pct. kørte på fossile brændsler. 1,28 mio. af de eksisterende biler, svarende til 48 pct., vil stadig køre på de danske veje i 2030, hvis det nuværende mønster for den aldersbetingede afgang fra bilbestanden fortsætter, og selv i 2046 vil der være flere end 100.000 tilbage. Se mere om forudsætninger og metode i Nyt fra Damarks Statistik 2018:385.

Udfasning af bestanden af personbiler pr. 1. januar 2019, fremskrivningKilde: Egne beregninger på basis af tal i Motorregistret. Findes ikke i Statistikbanken.

Fra bestand 1. januar til bestand år+1

 

2009

2019

2024 estimeret

 

 

Afgang
bestand
primo

Forde-
ling af
afgang

 

Afgang
bestand
primo

Forde-
ling af
afgang

 

Afgang
bestand
primo

Forde-
ling af
afgang

 

antal

pct.

antal

pct.

antal

pct.

Bestand 1. januar

2099090

 

 

2.594.469

 

 

2.851.862

 

 

Nyregistreringer

112246

 

 

225636

 

 

222.1641

 

 

Afgang

-91014

-4,13

100

-168379

-6,03

100

-178.346

-5,83

100

0-4 årige

-2091

-0,33

2,3

-33332

-3,33

19,8

-32.684

-1,23

18,3

5-9 årige

-1219

-0,2

1,3

-15259

-1,9

9,1

-19.222

-2,0

10,8

10-14 årige

-26219

-4,5

28,8

-39176

-7,1

23,3

-44.724

-4,7

25,1

15-19 årige

-38130

-19,6

41,9

-46031

-16,6

27,3

-54.219

-5,7

30,4

20 årige +

-23355

-21,8

25,7

-34581

-19,1

20,5

-27.497

-2,9

15,4

Tilgang netto

21232

1,02

 

57257

2,22

 

43.817

1,52

 

Bestand
1. januar år+1

2120322

 

 

2651726

 

 

2.895.680

 

 

1 Vægtet gennemsnit for 2019-2023.
2 Nettotilgang i pct. af bestanden 1. januar året.
3 Afgang i pct. af bestanden 1. januar året + nyregistreringer.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil8.

Gennemsnitsalder og middellevetid. 1. januar

 

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

 

antal år

Gns. alder

8,6

9,1

9,1

9,1

9,3

9,3

9,2

9,0

8,8

8,8

Middellevetid

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

for 0-årige

17,3

16,8

17,0

16,4

17,8

15,4

16,1

15,4

14,8

14,2

Kilde: www.statistikbanken.dk/bil8.

Nyt fra Danmarks Statistik

27. marts 2020 - Nr. 118

Hent som PDF
Næste udgivelse: 26. marts 2021

Kontakt

Kilder og metode

Den aldersbetingede afgang er den afgang, der sker fra det ene år til det næste af den rest af de oprindelige nyregistreringer, der er tilbage af en given aldersgruppe. Fx er der primo 2020 77,4 pct. tilbage af de 10-årige (registreret i 2009), mens der primo 2019 var 81,8 pct. tilbage af de nye biler fra 2009. Det giver en afgang på 5,3 pct. Det skal bemærkes, at afgangen er upåvirket af antallet af oprindelige nyregistrerin¬ger. 
Den forholdsvis store afgang af 0- og 1-årige biler over de seneste 15 år hænger bl.a. sammen med bevægelserne på leasing- og udlejningsmarkedet, hvor bilerne efter en relativ kort anvendelsesperiode afmeldes for enten senere (i det nye år) at blive solgt og genregistreret eller at blive eksporteret.
Fremskrivningen af nyregistreringer for 2020-2024 foretages ud fra et løbende vægtet gennemsnit af registreringerne i 2015-2019
I fremskrivningen af bestanden for de kommende år beregnes restbestanden af en given aldersgruppe i en given årgang ud fra den afgang, som årgangen før havde for den tilsvarende aldersgruppe. Eksempelvis er afgangen af 10-årige i årgang 2009 fra 2019 til 2020 sat til den samme som afgangen af 10-årige i årgang 2008 fra 2018 til 2019.
Bilernes gennemsnitsalder primo årene beregnes som et aritmetisk gennemsnit af alle bilernes alder, der i sig selv beregnes som 1. januar (opgørelsesår) ÷ 1. registreringsdatoen.
Tallet for middellevetiden angiver det gennemsnitlige antal år, som en 0-årig kan forventes at leve under den forudsætning, at de nuværende afgange/dødshyppigheder holder sig på det samme niveau i al fremtid.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Seneste nyt om Transport