Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Stor stigning i bruttoledigheden i marts

Arbejdsløsheden (md.) marts 2020

Som konsekvens af COVID-19 nedlukningen i midten af marts (se afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse') steg bruttoledigheden med 13.400 fra februar til marts, og lå på 117.000 fuldtidspersoner i marts. Denne stigning, som skyldes en meget kraftig forøgelse af antallet af bruttoledige i den sidste halvdel af marts, betyder, at ledighedsprocenten steg med 0,4 procentpoint fra 3,7 pct. af arbejdstyrken i februar til 4,1 pct. i marts. Hermed er bruttoledigheden steget til det højeste niveau siden september 2017. Denne måneds stigning i bruttoledigheden er den største siden statistikkens start i januar 2007. Den næststørste månedlige stigning finder man fra marts til april 2009 som resultat af finanskrisen, hvor bruttoledigheden steg med 11.900. De tal der omtales i denne offentliggørelse, er sæsonkorrigeret med mindre andet er nævnt. Til at belyse den nyeste udvikling i ledigheden henvises til www.jobindsats.dk/jobindsats/publikationer.aspx, hvor den daglige opgørelse af nytilkomne ledighedsregistrerede fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vises. Disse opgørelser er, modsat denne statistik, ikke omregnet til fuldtid, men derimod baseret på samtlige tilmeldte ledige uafhængigt af, om disse personer modtager dagpenge, kontanthjælp eller slet ingen ydelse.

Bruttoledigheden, nettoledigheden og AKU-ledigheden, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/aus07 og aku100m.

146.000 ledige ifølge Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)

I marts var der 146.000 AKU-ledige i alderen 15-74 år, hvilket svarer til 4,8 pct. af arbejdstyrken, når den opgøres ifølge Arbejdskraftundersøgelsen (AKU).

Opgørelsen af AKU-, brutto- og nettoledigheden

Danmarks Statistik opgør arbejdsløshed i henhold til to forskellige ledighedsbegreber: Den registerbaserede bruttoledighed og den stikprøvebaserede AKU-ledighed. Her er der forskelle både i population og opgørelsesmetode. Bruttoledigheden er en registerbaseret opgørelse, hvor 16-65-årige, som har modtaget dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, og som samtidig vurderes at være jobparate, omregnes til fuldtid. Bruttoledigheden består af de nettoledige og de ledige, der er i aktivering. AKU-ledigheden måler antallet af 15-74-årige personer, der ved en interviewundersøgelse selv har oplyst, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde.

Anvendelsen af AKU- og bruttoledigheden

AKU kan især anvendes til internationale sammenligninger, fordi undersøgelsen laves på samme måde i hele EU og en række andre lande. AKU kan ikke belyse udviklingen fra måned til måned, fordi den er baseret på et glidende gennemsnit over tre måneder. Bruttoledigheden er særligt velegnet til at belyse udviklingen fra måned til måned, på kommuneniveau og inden for A-kasser.

Bruttoledigheden er steget, mens AKU-ledigheden er stort set uændret

Efter COVID-19 nedlukningen i midten af marts er bruttoledigheden steget kraftigt. For at bruttoledigheden fortsat skal give mest mulig mening som konjunkturindikator, har vi jf. afsnittet om 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse' valgt at medtage dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere som bruttoledige på trods af, at de efter den 20. marts hverken har jobsøgnings- eller rådighedsforpligtelse.

AKU ledigheden er lidt lavere i marts end i december, der pga. af metoden med tre måneders glidende gennemsnit er den seneste måned, som AKU-ledigheden kan sammenlignes med. Svarene, vi har fået ind til AKU, indikerer, at AKU-ledigheden var lavere i ugerne efter COVID-19 nedlukningen end i ugerne før nedlukningen. Jobcentrenes midlertidige suspendering af jobsøgnings- og rådighedsforpligtelsen kan være en medvirkende årsag til, at andelen af de ikke-beskæftigede i AKU, der svarer, at de er aktivt jobsøgende og kan starte inden for 14 dage, hvorved de defineres som AKU-ledige, er lavere efter COVID-19 nedlukningen end før nedlukningen. Ydermere kan der efter nedlukningen være færre ledige job at søge, og praktiske vanskeligheder som fx manglende børnepasningsmuligheder kan gøre det sværere at starte på et job inden for 14 dage.

Stor stigning i antallet af nettoledige

Fra februar til marts steg antallet af nettoledige med 14.600 til 102.600. Samtidig faldt antallet af aktiverede ledige med 1.200 til 14.500 i marts.

Markant ledighedsstigning for begge køn

Fra februar til marts steg bruttoledigheden med 7.200 fuldtidspersoner for mændene, mens den steg med 6.300 for kvinderne. Det medførte, at ledighedsprocenterne for begge køn steg med 0,5 procentpoint til hhv. 3,9 pct. for mændene og 4,4 pct. for kvinderne.

Størst ledighedsstigning for de 25-29-årige og for de 30-39-årige

Fra februar til marts steg ledighedsprocenterne for samtlige aldersgrupper. Målt i procentpoint var det de 25-29-årige og de 30-39-årige med stigninger på hhv. 0,8 og 0,6 procentpoint, der havde de største stigninger i bruttoledighedsprocenten. Herefter var det i marts fortsat de 16-24-årige, der havde den laveste ledighedsprocent med 2,0 pct., mens de 25-29-årige fortsat havde den højeste med 7,8 pct.

I forbindelse med de aldersfordelte ledighedsprocenter bør det bemærkes, at ledighedsprocenten for de 60-65-årige fra og med januar 2019 bliver påvirket af den ændrede folkepensionsalder. Ændringen betyder, at flere og flere personer, der er fyldt 65 år, kan fortsætte som bruttoledige, mens arbejdsstyrken til beregningen af ledighedsprocenterne for månederne i 2019 og 2020 holdes konstant.

Stigende ledighedsprocenter for samtlige landsdele

Fra februar til marts steg ledighedsprocenterne for samtlige landsdele. Målt i procentpoint var det Nordjylland med en stigning på 0,7 procentpoint, der havde den største stigning i bruttoledighedsprocenten. Herefter findes den højeste ledighedsprocent fortsat i Byen København med 4,9 pct. i marts. Herefter følger Fyn og Nordjylland begge med ledighedsprocenter på 4,8 pct. I den anden ende af skalaen finder man fortsat den laveste ledighedsprocent i Nordsjælland med 3,1 pct., efterfulgt af Østsjælland og Vestjylland med 3,2 pct. i marts.

Sæsonkorrigerede bruttoledige fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele samt AKU-ledige

 

Ledige

Ledigheds-pct.1

 

2019

2020

2019

2020

 

Dec.

Jan.

Feb.

Mar.

Dec.

Jan.

Feb.

Mar.

 

1.000 personer

pct.

Bruttoledige

104,2

104,1

103,6

117,0

3,7

3,7

3,7

4,1

Nettoledige

87,0

87,5

87,9

102,6

3,1

3,1

3,1

3,6

Dagpengemodtagere

72,8

73,5

74,2

87,7

Kontanthjælpsmodtagere

14,2

14,0

13,7

14,9

Aktiverede

17,1

16,6

15,7

14,5

Dagpengemodtagere

9,8

9,6

9,2

8,5

Kontanthjælpsmodtagere

7,3

7,0

6,5

6,0

Mænd

51,0

50,7

50,2

57,3

3,5

3,5

3,4

3,9

Kvinder

53,2

53,5

53,5

59,7

3,9

3,9

3,9

4,4

16-24 år

7,1

7,2

7,2

7,9

1,8

1,8

1,8

2,0

25-29 år

20,8

20,9

20,8

23,2

7,0

7,0

7,0

7,8

30-39 år

28,1

28,1

27,7

31,5

5,0

4,9

4,9

5,5

40-49 år

19,5

19,4

19,3

21,9

3,0

3,0

2,9

3,3

50-59 år

19,7

19,6

19,6

22,4

3,0

3,0

3,0

3,4

60-65 år2

9,0

9,0

9,0

10,1

3,7

3,7

3,7

4,2

Byen København

18,8

18,9

19,0

21,5

4,3

4,4

4,4

4,9

Københavns omegn

9,9

9,9

9,9

11,0

3,7

3,7

3,7

4,1

Nordsjælland

6,1

6,2

6,2

6,8

2,8

2,8

2,8

3,1

Bornholm

0,6

0,6

0,6

0,7

3,9

3,9

3,8

4,4

Østsjælland

3,6

3,6

3,6

3,9

2,9

2,9

2,9

3,2

Vest- og Sydsjælland

10,0

9,9

9,8

10,9

3,7

3,7

3,7

4,1

Fyn

9,6

9,5

9,5

10,9

4,2

4,2

4,2

4,8

Sydjylland

11,4

11,4

11,2

12,8

3,3

3,3

3,3

3,7

Østjylland

16,3

16,3

16,3

18,4

3,7

3,7

3,7

4,2

Vestjylland

6,1

6,1

5,9

6,6

3,0

3,0

2,8

3,2

Nordjylland

11,7

11,7

11,6

13,5

4,2

4,2

4,1

4,8

AKU-ledige

149,0

146,0

4,9

4,8

Anm.: I AKU er der indført en ny opregningsmetode, der gælder fra 2008 og frem (se 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse').
1 For bruttoledighedens vedkommende udregnes ledighedsprocenterne i 2019 og 2020 i forhold til de 16-65-årige i arbejdsstyrken ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, med reference til ultimo november 2018. For AKU-ledighedens vedkommende udregnes ledighedsprocenterne i forhold til den løbende opgørelse af arbejdsstyrken ifølge selvsamme AKU-undersøgelse.
2 Fra og med januar 2019 medtælles der flere og flere ledige 65-årige i denne gruppe. Det skyldes den gradvise ændring af folkepensionsalderen.
Kilde: www.statistikbanken.dk/aus07, aus08, aku100m og aku101m.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Følger af COVID-19 nedlukningen

En af reaktionerne på udbruddet af COVID-19 pandemien, har været en midlertidig suspendering af samtlige jobsøgnings- og rådighedsforpligtelser for landets dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere fra og med 20. marts 2020, hvilket følger af Bekendtgørelse 245.

De seneste lovgivningsmæssige tiltag på området kan følges på star.dk/om-styrelsen/nyt/corona-virus-betydning-for-beskaeftigelsesindsatsen-og-ydelser/. Hvis man fastholdt tilknytningen til den internationale ILO-definition af ledighed, ville en konsekvens af den omtalte midlertidige suspendering være, at bruttoledigheden gik i nul fra og med 20. marts. For at det fortsat skal give mest mulig mening at følge konjunkturudviklingen på arbejdsmarkedet ved hjælp af den månedlige bruttoledighedsstatistik, har Danmarks Statistik (i samråd med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) valgt fortsat at inkludere dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i bruttoledigheden på trods af den midlertidige suspendering af jobsøgnings- og rådighedskravene.

Den midlertidige suspendering af jobsøgnings- og rådighedskravene i jobcentrene kan være en medvirkende årsag til at AKU-ledigheden ikke er steget i marts. AKU-ledigheden følger den internationale ILO-definition af ledighed, som siger, at ledige er personer, der ikke er beskæftigede og aktivt søger beskæftigelse og kan starte på et job inden for kort tid. Jobcentrenes suspendering af jobsøgnings- og rådigheds-kravene kan være en medvirkende årsag til, at andelen af de ikke-beskæftigede i AKU, der svarer, at de er aktivt jobsøgende og kan starte inden for 14 dage er lavere efter COVID-19 nedlukningen end før nedlukningen.

Ny opregning i AKU

Fra andet kvartal 2019 er der for kvartalstallenes vedkommende indført en ny opregning for at kvalitetsforbedre AKU-tidsserien. Der anvendes mere aktuel hjælpeinformation end hidtil, herunder data fra Beskæftigelse for lønmodtagere. De nye tidsserier går tilbage til 2008, idet flere af de nye datakilder starter i dette år. Revisionerne som følge af den nye opregning er små på ledigheden, og niveauet er stort set uændret. Månedstallene justeres til kvartalstallenes nye niveau, indtil en tilsvarende opregning kan gennemføres på månedstallene. For de seneste måneder uden kvartalstal er månedstallene forbundet med ekstraordinær usikkerhed. Du kan læse mere om baggrund og motivation for ændring af opregning: Ny opregning 2019 - teoretisk og mere om, hvordan ændringerne påvirker tallene: Ny opregning 2019 - faktisk.

Nyt fra Danmarks Statistik

30. april 2020 - Nr. 163

Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. maj 2020

Kontakt

Kilder og metode

Se emnesiderne om arbejdsløsheden på www.dst.dk/registreretledighed og arbejdskraftundersøgelsen på www.dst.dk/akuledighed.
Informationer om revisioner i den månedlige arbejdskraftundersøgelse kan ses i statistikdokumentationen. Øvrige oplysninger findes på www.dst.dk/aku-maaned.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Anden information

Seneste nyt om Arbejdsløshed