Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

BNP-fald på 2,1 pct. i første kvartal 2020

Nationalregnskab 1. kvt. 2020

Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 2,1 pct. i første kvartal 2020, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for første kvartal. Områder som persontransport, hoteller og restauranter, offentlige tjenester, kultur og fritid har især været påvirket af nedlukningen i marts pga. COVID-19. Det afspejler sig også i en markant nedgang i forbruget. Omvendt var der ingen nedgang i de vareproducerende erhverv som landbrug, forsyningsvirksomhed og byggeri. Kvartalsvæksten i BNP blev 0,2 procentpoint lavere end hvad BNP-indikatoren viste.

BNP i Danmark, EU og USA, kædede værdier, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/nkn1, Bureau of Economic Analysis og Eurostat, pr. 28. maj 2020.

COVID-19 og international økonomi

Dansk økonomi er i årets første kvartal ikke nær så hårdt ramt sammenlignet med EU som helhed. Her faldt BNP med 3,3 pct., mens faldet i USA på 1,2 pct. var mere afdæmpet. Det kan bl.a. ses som udtryk for, at den europæiske økonomi blev påvirket tidligere af COVID-19 følgerne end USA.

Uændret beskæftigelse - endnu ingen beregning af præsterede timer

Beskæftigelsen var stort set uændret i første kvartal. Når der endnu ikke ses fald i beskæftigelsen kan det bl.a. skyldes, at personer sendt hjem under lønkompensationsordningen medregnes som beskæftigede. Kvartalsvæksten i beskæftigelsen blev 0,1 procentpoint højere end beskæftigelsesindikatoren. Der er endnu ikke beregnet præsterede timer, da datagrundlaget ikke er til stede til at beregne det bortfald af arbejdstimer, der skyldes hjemsendelse. Det forventes, at der foreligger estimater på præsterede timer til arbejdstidsregnskabet, der offentliggøres til juni og herefter indarbejdes i den reviderede beregning af nationalregnskabet ultimo juni - se mere under Særlige forhold.

Markant fald i privatforbruget

Med et fald på 3,3 pct. bidrager privatforbruget kraftigt til faldet i BNP-væksten. Nedlukningen i marts har påvirket dele af detailhandelsbranchen, hvor salget af beklædning er gået stærkt tilbage. Herudover ses fald i gruppen andre varer og tjenester, som inkluderer bl.a. aktiviteter i hotel og restaurationsbranchen samt kultur og fritid. Endvidere er bilsalget faldet med 10,2 pct. i første kvartal. Det offentlige forbrug faldt med 1,5 pct. og er dermed også præget af nedlukningen siden marts - se mere under særlige forhold.

Eksport bidrager negativt til BNP-vækst

Nedlukningen i Danmarks vigtigste samhandelslande afspejler sig også i en tydelig nedgang i udenrigshandlen i marts. Samlet for kvartalet gik eksporten tilbage med 0,8 pct. Her var der et fald i tjenesteeksporten på 3,3 pct., mens eksporten af varer gik frem med 0,8 pct. Der var også nedgang at spore i importen, der faldt med 0,1 pct. Importen af tjenester gik tilbage med 1,5 pct., mens importen af varer steg med 0,8 pct.

Svag tilbagegang i investeringerne

De faste bruttoinvesteringer faldt med 0,1 pct. i første kvartal med stort fald i maskiner, transportmidler mv. Investeringer i byggeriet viser fortsat fremgang bortset fra anlægsinvesteringerne som faldt. Der var også stigning i intellektuelle rettigheder på 4,4 pct.

Danmarks nationalregnskab

 

2020

2019

2020

 

1. kvt.

1. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

 

Løbende priser

Sæsonkorrigeret realvækst

 

 

Årlig vækst1

Kvartalsvis vækst

 

mia. kr.

pct.

Bruttonationalprodukt (BNP)

562,7

-0,3

0,4

0,4

-2,1

Import af varer og tjenester

281,8

0,8

0,3

0,1

-0,1

Import af varer

170,2

-0,6

1,3

-1,6

0,8

Import af tjenester

111,5

3,0

-1,3

2,8

-1,5

Forsyning i alt

844,5

0,1

0,4

0,3

-1,4

Eksport af varer og tjenester

313,4

3,5

0,8

-0,5

-0,8

Eksport af varer

203,0

5,9

1,0

-0,3

0,8

Eksport af tjenester

110,4

-0,3

0,6

-0,8

-3,3

Privatforbrug

263,9

-1,1

0,2

1,7

-3,3

Husholdningernes forbrugsudgifter

256,2

-1,1

0,2

1,8

-3,4

Køb af køretøjer

9,4

-24,4

5,9

-1,3

-10,2

Andre varer

102,1

-0,6

-0,2

1,7

-2,4

Tjenester i alt inkl. turisme

144,7

0,5

0,1

2,1

-3,6

Tjenester i alt

144,7

0,6

0,2

2,3

-2,9

Turistindtægter (-)

-8,6

-7,0

0,0

-0,9

7,5

Turistudgifter (+)

8,6

-12,1

-1,5

-1,5

-17,0

NPISH forbrugsudgifter2

7,8

-0,5

-0,3

0,2

-0,3

Offentlige forbrugsudgifter

139,3

0,5

0,2

1,4

-1,5

Bruttoinvesteringer

127,8

-6,5

-2,2

-2,3

1,5

Faste bruttoinvesteringer

124,2

-1,5

0,4

0,4

-0,1

Boliger

29,9

3,7

-4,0

2,5

3,2

Andet byggeri og anlæg

29,5

0,7

3,4

-5,6

2,5

Maskiner, transportmidler mv.

31,0

-14,6

1,5

3,2

-9,7

Intellektuelle rettigheder

33,8

6,3

0,4

1,8

4,4

Lagerforøgelser mv.3

3,6

-1,4

-0,6

-0,6

0,4

Lagerforøgelser3

3,0

-1,4

-0,6

-0,6

0,4

Nettoansk. af værdigenstande3

0,6

0,0

0,0

0,0

0,0

Endelig indenlandsk anvendelse

531,0

-2,1

-0,4

0,7

-1,7

Endelig anvendelse i alt4

844,5

0,0

0,1

0,2

-1,4

Samlede præsterede timer i alt (mio.)

..

..

..

..

..

Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer)

2973

0,6

0,2

0,3

0,0

1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før.
2 Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger.
3 Bidrag til BNP-væksten.
4 Sæsonkorrigeret realvækst i endelig anvendelse i alt kan afvige fra forsyning i alt pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet Det sæsonkorrigerede BNP.
5 Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn1.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2020

Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2020. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2020. De nye tal for første kvartal 2020 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2017. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er Kvartalsvist nationalregnskab, 4. kvt 2019, revideret. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.

Ekstra usikkerhed pga. COVID-19

BNP-væksten er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien:

Kildematerialet er generelt væsentligt påvirket af COVID-19 fra midten af marts. Dermed er det kun en mindre del af den samlede opgørelse for første kvartal, der er påvirket af COVID-19.
Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i Nyt fra Danmarks Statistik 2020:186, Firmaernes køb og salg marts 2020.
Pga. manglende regnskabsoplysninger antages der normalt et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i de første foreløbige beregninger af BNP-væksten. Det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres.
Den reale udvikling i offentlige forvaltning og service er beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes ikke kildemateriale til sådan en korrektion, og derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt.
De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker ikke i betydeligt omfang den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på dst.dk/knr.

Sæsonkorrektion

Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. I denne version af nationalregnskabet er "outliere" blevet detekteret og behandlet automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden.

Landbrug

Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2019 og 2020, da opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst endnu ikke er indarbejdet i nationalregnskabet. Der indarbejdes nye oplysninger for produktionsværdi og værditilvækst i 2019 som helhed i Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2020, revideret, der offentliggøres 30. juni 2020.

Beskæftigelse, præsterede timer og løn

Nedlukningen som følge af COVID-19 siden midten af marts, har påvirket kildedataene for opgørelsen af nationalregnskabs beskæftigelse, præsterede timer og løn. De ekstraordinære forhold betyder, at denne opgørelse er behæftet med væsentligt større usikkerhed end sædvanligt. Personer hjemsendt under lønkompensationsordningen tæller fortsat som beskæftigede. For en detaljeret gennemgang af de forskellige usikkerhedsforhold læs mere i Nyt fra Danmarks Statistik 2020:195, Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2020. Beregning af de præsterede timer kan på nuværende tidspunkt ikke gennemføres. Bl.a. kan bortfald i arbejdstimerne pga. hjemsendelse endnu ikke beregnes. Det forventes at korrektionen af arbejdstimerne hovedsagligt skal foretages for hjemsendte personer på lønkompensation og offentligt ansatte, hvis arbejdsfunktion ikke kan udføres hjemmefra. Arbejdstidsregnskabet, som er hovedkilden til nationalregnskabets præsterede timer, arbejder på at korrigere estimaterne for præsterede timer til offentliggørelse til juni. Disse estimater vil blive indarbejdet i den reviderede beregning af nationalregnskabet ultimo juni.

Offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For 2019 og første kvartal 2020 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer og realvæksten i det offentlige forbrug er dermed baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Der er indarbejdet nye tal for første kvartal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 11. maj i Betalingsbalancen over for udlandet marts 2020. Der er dermed ikke indarbejdet tal for 2019.

Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet

Danmarks Statistik har besluttet at ændre den tidligere udmeldte fremrykning af offentliggørelsesrytmen for nationalregnskabet. Den dybe revision af nationalregnskabet, der dækker perioden 2017-2019 vil blive offentliggjort 30. september 2020 (i stedet for 30. juni 2020). Det skyldes udfordringer med en af nationalregnskabet primære datakilder (Regnskabsstatistikken for byerhverv - en revideret udgave af regnskabsstatistikken for 2017 vil blive offentliggjort i juni 2020). Der skal dog tages forbehold for ydre omstændigheder i forhold til den aktuelle situation med COVID-19. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet Nationalregnskabet udgivelsesplan 2020

Nyt fra Danmarks Statistik

29. maj 2020 - Nr. 206

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. juni 2020

Kontakt

Kilder og metode

Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation