Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Lønmodtagerbeskæftigelsen faldt i marts

Beskæftigelse for lønmodtagere (md) marts 2020

Antallet af lønmodtagere faldt med 25.000 personer i marts i forhold til måneden før. Det svarer til et fald på 0,9 pct. Dermed var der i marts 2.779.000 personer med lønmodtagerjob. Tallet er et gennemsnit for måneden, og da en stor del af faldet er sket efter nedlukningen midt i måneden, er lønmodtagerbeskæftigelsen ved udgangen af måneden betydelig lavere end det opgjorte gennemsnitstal. De ekstraordinære arbejdsmarkedsforhold som følge af COVID-19 betyder, at denne opgørelse er behæftet med særlig stor usikkerhed. Se afsnittet om særlige forhold. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving.

Personer med lønmodtagerjob, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/lbesk03.

Fald i både det private og offentlige

I sektorgruppen virksomheder og organisationer, som omfatter bl.a. private virksomheder, faldt antallet af lønmodtagere med 19.000 personer eller 1,0 pct. I offentlig forvaltning og service var der et fald på 6.000 lønmodtagere eller 0,7 pct. Både sektor- og brancheopgørelsen skal tages med forbehold, jf. usikkerhederne beskrevet under særlige forhold.

Personer med lønmodtagerjob efter sektor, sæsonkorrigeret. Udvikling i forhold til måneden før. 2020*Kilde: www.statistikbanken.dk/lbesk04.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Arbejdsmarkedet og dermed lønmodtagerbeskæftigelsen blev meget kraftigt påvirket af nedlukningen af samfundet fra midten af marts som følge af COVID-19 og af de foranstaltninger, der blev sat i værk for at afbøde virkningerne af nedlukningen. De ekstraordinære forhold betyder, at denne månedlige opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen er behæftet med væsentligt større usikkerhed end sædvanligt.

Lønmodtagere, som er midlertidigt fraværende fra arbejdet, regnes fortsat som beskæftigede under fraværet. Dette gælder også personer, som pga. den særlige situation er hjemsendt uden at arbejde. Dette gælder også for lønmodtagere, for hvilke virksomheden modtager lønkompensation, og for lønmodtagere, der ikke modtager løn under fraværet.

Lønmodtagere, som er opsagt, men fortsat modtager løn i opsigelsesperioden, vil optræde som beskæftigede i denne opgørelse, indtil lønudbetalingen ophører. Virkningerne af afskedigelser vil derfor i sådanne tilfælde kunne fremgå af statistikken med flere måneders forsinkelse.

Ved udarbejdelsen af opgørelsen tages hensyn til, at en del af indberetningerne til eIndkomst først kommer senere end de egentlig skal, og at en del af de fraværende uden løn først kan identificeres, når de i en senere periode modtager løn igen. Dette følger normalt et stabilt mønster. På grund af COVID-19 vil det kunne forventes, at der for nogle ansatte vil være længere perioder end sædvanligt med fravær uden løn. Dette gælder selvfølgelig især i det private, men også i det offentlige er der i mindre grad end normalt anvendt løsere tilknyttet arbejdskraft, der dermed kan have haft længere fravær uden løn end sædvanligt. Det samlede omfang af det længere fravær er endnu ikke kendt, og det har kun i begrænset omfang været muligt at kompensere for det. Dermed kan faldene i begge sektorgrupper vise sig at være overvurderet. Ved udarbejdelsen af opgørelsen har der endvidere ikke været adgang til oplysninger om lønkompensationsordningen. Denne og anden relevant information vil indgå i udarbejdelsen af de kommende opgørelser.

Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret*

 

Januar
2020

Februar
2020

Marts 2020

 

antal

udvikling i pct.
ift. md. før

I alt

2802743

2803860

2778903

-0,9

Offentlig forvaltning og service

836407

834646

829136

-0,7

Virksomheder og organisationer1

1965824

1968750

1949302

-1,0

Uoplyst sektor

512

464

465

..

*Foreløbige tal.
1 Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion).
Kilde: www.statistikbanken.dk/lbesk04.

Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret*

 

Januar
2020

Februar
2020

Marts 2020

 

antal

udvikling i pct.
ift. md. før

I alt

2802743

2803860

2778903

-0,9

Landbrug, skovbrug og fiskeri

42300

42534

42449

-0,2

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

336409

336776

334851

-0,6

Bygge og anlæg

167813

169180

168709

-0,3

Handel og transport mv.

701658

701865

692257

-1,4

Information og kommunikation mv.

111911

112174

112165

0,0

Finansiering og forsikring

83959

84090

84248

0,2

Ejendomshandel og udlejning

41285

41396

41127

-0,6

Erhvervsservice

310780

310537

307929

-0,8

Offentlig administration, undervisning og sundhed

885213

884056

876974

-0,8

Kultur, fritid og anden service

120903

120789

117730

-2,5

Uoplyst aktivitet

511

464

465

..

*Foreløbige tal.
Kilde: www.statistikbanken.dk/lbesk03.

Nyt fra Danmarks Statistik

22. maj 2020 - Nr. 195

Hent som PDF
Næste udgivelse: 22. juni 2020

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Anden information

Seneste nyt om Beskæftigelse