Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Bruttoledigheden er stort set uændret

Arbejdsløsheden (md.) september 2019

Fra august til september lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 104.300 fuldtidspersoner i september. Dermed ligger ledighedsprocenten fortsat på 3,7 pct. af arbejdsstyrken. Således har bruttoledigheden stort set ligget uændret siden slutningen af 2018. Bemærk, at dette er første offentliggørelse af bruttoledigheden, der anvender den netop offentliggjorte arbejdsstyrke for 2018 til beregning af de seneste bruttoledighedsprocenter. De tal, der omtales i denne offentliggørelse, er sæsonkorrigeret med mindre andet er nævnt.

Bruttoledigheden, nettoledigheden og AKU-ledigheden, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/aus07 og aku100m.

162.000 ledige ifølge AKU

I september var der 162.000 AKU-ledige i alderen 15-74 år, hvilket svarer til 5,3 pct. af arbejdstyrken, når den opgøres ifølge Arbejdskraftundersøgelsen (AKU).

Opgørelsen af AKU-, brutto- og nettoledigheden

Danmarks Statistik opgør arbejdsløshed i henhold til to forskellige ledighedsbegreber: Den registerbaserede bruttoledighed og den stikprøvebaserede AKU-ledighed. Her er der forskelle både i population og opgørelsesmetode. Bruttoledigheden er en registerbaseret opgørelse, hvor 16-65-årige, som har modtaget dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, og som samtidig vurderes at være jobparate, omregnes til fuldtid. Bruttoledigheden består af de nettoledige og de ledige, der er i aktivering. AKU-ledigheden måler antallet af 15-74-årige personer, der ved en interviewundersøgelse selv har oplyst, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde.

Anvendelsen af AKU- og bruttoledigheden

Du kan anvende AKU til internationale sammenligninger, fordi undersøgelsen laves på samme måde i hele EU og en række andre lande. AKU kan ikke belyse udviklingen fra måned til måned, fordi den er baseret på et glidende gennemsnit over tre måneder. Bruttoledigheden er særligt velegnet til at belyse udviklingen fra måned til måned, på kommuneniveau og inden for A-kasser.

Ledigheden nærmest uændret siden slutningen af sidste år

Fra overgangen til FLEUR-registeret i juli 2017 til januar 2019 har bruttoledig-heden haft en faldende tendens. Siden januar 2019 er bruttoledigheden alt i alt steget en anelse, hvorefter vi i september er tilbage på samme niveau som i december 2018. AKU-ledigheden fluktuerer meget mere end bruttoledigheden. Efter en tydeligt faldende tendens i løbet af 2017 og ind i 2018 har AKU-ledigheden fluktueret kraftigt og er i september 2019 tilbage på samme niveau som i december 2017. Den seneste periodes store udsving i AKU-ledigheden skal fortolkes med varsomhed (se mere under Særlige forhold). 

Sæsonkorrigerede bruttoledige fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele samt AKU-ledige

 

Ledige

Ledigheds-pct.1

 

2019

2019

 

Juni

Juli

Aug.

Sept.

Juni

Juli

Aug.

Sept.

 

1.000 personer

pct.

Bruttoledige

105,0

105,0

104,7

104,3

3,7

3,7

3,7

3,7

Nettoledige

87,0

87,0

87,0

86,7

3,1

3,1

3,1

3,1

Dagpengemodtagere

71,9

72,1

72,1

72,1

Kontanthjælpsmodtagere

15,1

14,9

14,9

14,6

Aktiverede

18,0

18,0

17,7

17,6

Dagpengemodtagere

9,9

9,9

9,8

9,8

Kontanthjælpsmodtagere

8,1

8,2

7,9

7,8

Mænd

51,3

51,1

51,0

50,6

3,5

3,5

3,5

3,5

Kvinder

53,8

54,0

53,7

53,6

3,9

4,0

3,9

3,9

16-24 år

7,8

7,8

7,6

7,5

1,9

1,9

1,9

1,9

25-29 år

21,0

20,9

20,9

20,8

7,0

7,0

7,0

6,9

30-39 år

28,2

28,1

28,1

27,9

5,0

4,9

5,0

4,9

40-49 år

19,8

19,8

19,7

19,6

3,0

3,0

3,0

3,0

50-59 år

20,0

20,0

19,9

19,8

3,0

3,0

3,0

3,0

60-65 år2

8,3

8,4

8,6

8,7

3,4

3,5

3,5

3,6

Byen København

19,1

19,1

19,1

19,0

4,4

4,4

4,4

4,4

Københavns omegn

10,2

10,0

10,0

9,9

3,8

3,8

3,7

3,7

Nordsjælland

6,2

6,1

6,1

6,0

2,8

2,8

2,8

2,7

Bornholm

0,6

0,6

0,6

0,6

3,6

3,5

3,7

3,7

Østsjælland

3,6

3,6

3,5

3,6

2,9

2,9

2,9

2,9

Vest- og Sydsjælland

10,3

10,2

10,2

10,1

3,8

3,8

3,8

3,8

Fyn

9,6

9,6

9,6

9,6

4,2

4,2

4,2

4,2

Sydjylland

11,3

11,4

11,3

11,3

3,3

3,3

3,3

3,3

Østjylland

16,4

16,4

16,5

16,4

3,7

3,7

3,7

3,7

Vestjylland

6,1

6,1

6,1

6,0

3,0

3,0

2,9

2,9

Nordjylland

11,6

11,8

11,7

11,6

4,1

4,2

4,2

4,1

AKU-ledige

142,0

162,0

4,7

5,3

Anm.: Ny opregningsmetode er indført i AKU, der gælder fra 2008 og frem (se Særlige forhold).
1 For bruttoledighedens vedkommende udregnes ledighedsprocenterne i forhold til den registerbaserede arbejdsstyrke-statistik, der netop er blevet opgjort med reference til ultimo november 2018. For udregning af ledighedsprocenter for 2018 anvendes arbejdsstyrken for november 2018 for de 16-64-årige. For udregning af ledighedsprocenter for 2019 anvendes arbejdsstyrken for november 2018 for de 16-65-årige. For AKU-ledighedens vedkommende udregnes ledighedsprocenterne i forhold til den løbende opgørelse af arbejdsstyrken ifølge selvsamme AKU-undersøgelse.
2 Fra og med januar 2019 medtælles der flere og flere ledige 65-årige i denne gruppe. Det skyldes den gradvise ændring af folkepensionsalderen.
Kilde: www.statistikbanken.dk/aus07, aus08, aku100m og aku101m.

Lidt færre nettoledige

Fra august til september faldt antallet af nettoledige med 300 til 86.700, mens antallet af aktiverede ledige faldt med 100 til 17.600.

Uændret ledighedsprocent for begge køn

Fra august til september faldt bruttoledigheden med 400 fuldtidspersoner for mændene, mens den var uændret for kvinderne. Hermed forblev ledighedsprocenterne for såvel mændene som for kvinderne uændrede på hhv. 3,5 og 3,9 pct.

Faldende ledighedsprocent for de 25-29-årige og for de 30-39-årige

Fra august til september faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint for de 25-29-årige og for de 30-39-årige. Modsat steg ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint for de 60-65-årige. Her bør det dog fortsat bemærkes, at stigningerne i ledighedsprocenten for denne aldersgruppe i løbet af 2019 bliver overvurderet pga. den ændrede folkepensionsalder. Ændringen betyder at flere og flere personer, der er fyldt 65 år, kan fortsætte som bruttoledige, mens arbejdsstyrken (nævneren) til beregningen af ledighedsprocenterne for månederne i 2019 holdes konstant. For de øvrige tre aldersgrupper forblev ledighedsprocenten uændret fra august til september.

Højeste ledighedsprocent i Byen København

Den højeste ledighedsprocent findes fortsat i landsdelen Byen København med 4,4 pct. i september. Herefter følger Fyn med 4,2 pct. og Nordjylland med 4,1 pct. I den anden ende af skalaen finder man den laveste ledighedsprocent i Nordsjælland med 2,7 pct., efterfulgt af Østsjælland og Vestjylland begge med 2,9 pct. i september.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Ny opregning i AKU

Fra andet kvartal 2019 er der for kvartalstallenes vedkommende indført en ny opregning for at kvalitetsforbedre AKU-tidsserien. Heri anvendes mere aktuel hjælpeinformation end hidtil, herunder data fra Beskæftigelse for Lønmodtagere. De nye tidsserier går tilbage til 2008, idet flere af de nye datakilder starter i dette år. Revisionerne som følge af den nye opregning er små på ledigheden, og niveauet er stort set uændret. Månedstallene justeres til kvartalstallenes nye niveau, indtil en tilsvarende opregning kan gennemføres på månedstallene. For de seneste måneder uden kvartalstal er månedstallene forbundet med ekstraordinær usikkerhed. Du kan læse mere om baggrund og motivation for ændring af opregning: Ny opregning 2019 - teoretisk og mere om, hvordan ændringerne påvirker tallene: Ny opregning 2019 - faktisk.

Nyt fra Danmarks Statistik

31. oktober 2019 - Nr. 396

Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. november 2019

Kontakt

Kilder og metode

Se emnesiderne om arbejdsløsheden på www.dst.dk/registreretledighed og arbejdskraftundersøgelsen på www.dst.dk/akuledighed.
Informationer om revisioner i den månedlige arbejdskraftundersøgelse kan ses i statistikdokumentationen. Øvrige oplysninger findes på www.dst.dk/aku-maaned.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Anden information

Seneste nyt om Arbejdsløshed