Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Flere passagerer i danske havne

Skibsfart (år) 2018

Ændret 14. maj 2019 kl. 09:55

Ved offentliggørelsen var ca. 2,1 mio. indenrigspassagerer i første tabel opgjort som udenrigspassagerer i årene 2016-2018. Det totale antal passagerer i de tre år er uændret udover afrundingsændring. Ændringer er markeret med rødt.

Antallet af passagerer på passager- og færgeruter til og fra danske havne steg i 2018 med 2 pct. I alt rejste 43,4 mio. passagerer gennem danske havne. Ikke kun færgeruterne har haft god vækst i 2018. Også for krydstogtskibene har det været et godt år, se mere under figuren. I 2018 havde de danske havne en mindre fremgang i den håndterede godsmængde på 1 pct. Den samlede mængde gods, der gik gennem havnene i 2018, var 96 mio. ton. De seneste fire år har godsmængderne igennem de danske havne været relativt konstante.

Gods og passagertrafik i danske havneKilde: www.statistikbanken.dk/skib101.

Krydstogter i fortsat vækst

I 2018 anløb 520 krydstogtskibe danske havne. Det er en stigning på 11 pct. i forhold til året før. Der var 671.000 gennemgående passagerer, dvs. gæster som ankommer og afsejler med samme skib, der gik i land i en dansk havn i 2018. I 2017 var tallet 589.000 passagerer.

Ud over gennemgående passagerer har Københavns havn som den eneste danske havn også på- og afstigende passagerer. I 2018 startede 207.000 passagerer således deres krydstogt i København, mens 204.000 passagerer afsluttede krydstogtet i København. Det giver samlet 1,1 mio. krydstogtspassagerer i danske havne.

København var langt den største destination for krydstogterne i Danmark med 69 pct. af de gennemgående passagerer. Århus havde 13 pct. af gennemgående passagerer. I takt med væksten er der sket en større udbredelse til øvrige havne i Danmark siden 2014, hvor Københavns havn havde 81 pct. af de gennemgående passagerer.

Siden 2014 har Århus, Skagen og Aalborg havne haft store stigninger i antallet af krydstogtpassagerer. De havde således i 2018 hhv. 13, 10 og 4 pct. af de gennemgående passagerer.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Cruise Copenhagen i 2016 bruger hver afrejsende passager ca. 2.300 kr. i land, mens de gennemgående passagerer i gennemsnit bruger ca. 450 kr. Det svarer til et direkte forbrug på i alt ca. 778 mio. kr.

Gennemgående krydstogtpassagererKilde: www.statistikbanken.dk/skib35.

Rødby Færgehavn er Danmarks største godshavn

85 pct. af den samlede godsmængde i havnene i 2018 blev håndteret af de 26 største havne, som hver især håndterede mindst 1 mio. ton gods. Der var i alt 116 havne med godshåndtering i 2018. Den største godshavn i 2018 var Rødby Færgehavn med en godsomsætning på 8,7 mio. ton gods. På tre år er Rødby Færgehavn gået fra at være den femtestørste til den største. Rødby Færgehavn håndterer kun færgegods.

Passager- og færgefart i danske havne

 

2014
 

2015
 

2016
 

2017
 

2018
 

Ændring
2017-2018

 

1.000 passagerer

pct.

Passagerer i alt

31430

31756

31999

32245

32512

0,8

Udenrigsruter

21925

22233

22221

22029

21660

-1,7

Indenrigsruter

9505

9523

9778

10216

10852

6,2

Anm.: I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren.
Kilde: www.statistikbanken.dk/skib31.

Samlet godsomsætning efter vareart. 2018

 

Udlosset fra

Indladet til

I alt

Andel

 

Udland

Indland

Udland

Indland

 

 

 

1.000 ton

pct.

I alt

45131

11765

30970

7969

95835

100

Flydende bulk

11848

1872

8684

2050

24454

26

Fast bulk

14566

7209

5858

3063

30696

32

Stykgods

18718

2683

16428

2856

40685

42

Kilde: www.statistikbanken.dk/skib451.

Nyt fra Danmarks Statistik

10. maj 2019 - Nr. 184

Hent som PDF
Næste udgivelse: 25. maj 2020

Kontakt

Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Kilder og metode

Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation