Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Laveste antal modtagere af kontanthjælpsydelser i ti år

Kontanthjælpsydelser (kvt.) 1. kvt. 2019

I marts var der 125.900 modtagere af kontanthjælpsydelser i alt. Det er et fald på 1.200 modtagere, svarende til 0,9 pct., i forhold til måneden før. I løbet af de seneste tre år har tendensen været jævnt faldende med gennemsnitlige månedlige fald på omkring de 1.200 modtagere. Hermed ligger det samlede antal modtagere af kontanthjælpsydelser på det laveste niveau siden marts 2009. De tal, som omtales i artiklen, er korrigeret for normale sæsonudsving.

Kontanthjælpsydelser i alt, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/kys01.

Fald inden for samtlige ydelsestyper

Fra februar til marts faldt antallet af kontanthjælpsmodtagere med 600 til 71.100. Tilsvarende faldt antallet af uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere hver især med 300 til hhv. 35.800 og 14.600 i marts. For løntilskud, forrevalidering og revalideringsydelse var der små fald i modtagerantallet fra februar til marts.

Væsentligt færre jobparate ydelsesmodtagere

Fra februar til marts faldt antallet af jobparate ydelsesmodtagere med 600 til 28.100, svarende til et fald på 2,0 pct. I løbet af det seneste år er antallet af jobparate ydelsesmodtagere faldet med 6.800, svarende til et fald på 19,5 pct. Jobparate er her opgjort inklusive de åbenlyst uddannelsesparate. Begge grupper er vurderet til at kunne påtage sig et arbejde eller begynde på en uddannelse med det samme og er samtidig de ydelsesmodtagere, som indgår i den registerbaserede bruttoledighed.

Fald inden for begge køn og for samtlige aldersgrupper

Fra februar til marts faldt antallet af kvinder på kontanthjælpsydelser med 1,0 pct., mens antallet af mænd faldt med 0,9 pct. I samme periode faldt antallet af 16-24-årige på kontanthjælpsydelser med 1,1 pct., mens antallet af 25-39-årige og 40-64-årige faldt med hhv. 1,0 og 0,8 pct.

Kontanthjælpsydelser efter ydelse, visitation, køn og alder, sæsonkorrigeret

 

2018

2019

Ændring

 

Mar.

Jan.

Feb.

Mar.

Feb. 2019
- mar. 2019.

Mar. 2018
- mar. 2019

 

1.000 personer

pct.

Kontanthjælpsydelser i alt

139,2

128,0

127,1

125,9

-0,9

-9,6

Ydelsestype

 

 

 

 

 

 

Kontanthjælp

77,8

72,3

71,7

71,1

-0,9

-8,6

Uddannelseshjælp

37,1

36,3

36,1

35,8

-0,7

-3,4

Integrationsydelse mv.

19,4

15,0

14,9

14,6

-1,7

-24,6

Løntilskud

0,3

0,3

0,3

0,3

-6,8

-4,8

Forrevalidering

0,6

0,5

0,5

0,5

-3,4

-26,3

Revalideringsydelse

4,5

3,9

3,8

3,7

-1,7

-17,6

Visitationskategori

 

 

 

 

 

 

Jobparat1

34,9

29,1

28,7

28,1

-2,0

-19,5

Aktivitetsparat2

104,3

98,9

98,4

97,8

-0,6

-6,3

Køn

 

 

 

 

 

 

Mænd

71,0

65,0

64,6

64,0

-0,9

-9,8

Kvinder

68,3

63,0

62,5

61,9

-1,0

-9,4

Alder

 

 

 

 

 

 

16-24 år

28,5

26,8

26,6

26,3

-1,1

-7,6

25-39 år

52,4

47,8

47,4

46,9

-1,0

-10,5

40-64 år

58,3

53,4

53,1

52,6

-0,8

-9,7

Anm.: I tabellen med opdeling efter ydelsestype stemmer totalerne ikke overens med summen af undergrupperne, fordi en person kan optræde under flere forskellige kontanthjælpsydelser i løbet af en måned, mens han eller hun kun optræder én gang i totalen Kontanthjælpsydelser i alt.
1 Inkl. åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate er samtidig de personer, der, alt andet lige, indgår som bruttoledige kontanthjælpsmodtagere i den registerbaserede ledighedsstatistik.
2 Inkl. uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og personer med uoplyst visitationskategori. I uoplyst indgår bl.a. modtagere af revalideringsydelse, da de ikke tildeles visitationskategorier.
Kilde: www.statistikbanken.dk/kys01.

Nyt fra Danmarks Statistik

11. juni 2019 - Nr. 222

Hent som PDF
Næste udgivelse: 11. september 2019

Kontakt

Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Kilder og metode

Statistikken omfatter personer, som modtager kontanthjælpsydelser, dvs. kontanthjælp og beslægtede ydelser. Tallene for de tre seneste måneder er foreløbige og vil blive revideret ved næste kvartals offentliggørelser. Modtagere af kontanthjælpsydelser bliver indplaceret i visitationskategorier i forhold til deres rådighedsforpligtigelse for arbejdsmarkedet. Modtagere, der er visiteret som enten jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, indgår, alt andet lige, i den registerbaserede bruttoledighed.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation

Anden information