Gå til sidens indhold

Arbejdsløsheden faldt i januar

Arbejdsløsheden (md.) januar 2018

I januar var bruttoledigheden 2.000 fuldtidspersoner lavere end i december 2017, idet bruttoledigheden faldt fra 113.200 til 111.200, svarende til en ledighedsprocent på 4,1 pct. for begge måneder. Det skal bemærkes, at gårsdagens offentliggørelse af den registerbaserede arbejdsstyrke for november 2016, nu anvendes som nævner i beregningen af brutto- og nettoledighedsprocenterne fra og med januar 2016. En del af det fortsatte fald i den sæsonkorrigerede bruttoledighed kan tilskrives udviklingen i antallet af bruttoledige integrationsydelsesmodtagere. I faktiske tal faldt denne gruppe nemlig lidt fra december 2017 til januar 2018, mens den steg kraftigt i samme periode året før.

Bruttoledigheden, nettoledigheden og AKU-ledigheden, sæsonkorrigeret

AKU-ledigheden ligger på 156.000

I januar var der 156.000 AKU-ledige i alderen 15-74 år, hvilket svarer til 5,2 pct. af arbejdstyrken, når den opgøres ifølge AKU. AKU-tallet er baseret på den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse. Månedstal i AKU opgøres som tre måneders glidende gennemsnit, og AKU kan derfor ikke bruges til at belyse udviklingen fra måned til måned. Aktuelle tal for AKU-ledigheden kan sammenlignes med tal, der ligger mindst tre måneder tilbage, men det skal dog bemærkes, at der er en betydelig usikkerhed i opgørelsen af den månedlige AKU-ledighed på grund af metoden til estimering af den månedlige AKU-ledighedsindikator.

Forskel på AKU- og bruttoledighed

Bruttoledigheden er omregnet til fuldtid og dækker aldersgruppen 16-64 år, mens AKU-ledigheden opgøres i antal personer og omfatter de 15-74-årige. AKU-ledigheden har de senere år ligget på et højere niveau end den registerbaserede bruttoledighed. Dette skyldes forskelle i definitioner og opgørelsesmetoder. AKU-ledigheden inkluderer bl.a. (modsat bruttoledigheden) studerende, som søger job ved siden af studierne. AKU er særligt velegnet til internationale sammenligninger, da undersøgelsen laves på samme måde i hele EU og en række andre lande.

AKU-ledigheden har været mere svingende end bruttoledigheden

Indtil sommeren 2016 var bruttoledigheden svagt faldende, efterfulgt af mindre stigninger frem mod juni 2017. Fra juni til juli 2017 var der en markant stigning i bruttoledigheden. Denne stigning bør dog tages med et vist forbehold pga. ændrin-gerne i datakilderne fra og med 1. juli 2017. Siden juli 2017 har bruttoledigheden fortsat den faldende tendens, så den nu kun ligger 500 fuldtidspersoner over det seneste minimum i juni 2016. AKU-ledigheden har været mere svingende end bruttoledigheden, men de store udsving i 2016 skal dog tages med et vist forbehold pga. den lavere svarprocent i undersøgelsen i dette år. Fra januar til april 2017 faldt AKU-ledigheden med 14.000 personer. Fra april til juli 2017 er ledigheden steget med 5.000 personer. Fra juli 2017 til januar 2018 er ledigheden faldet med 18.000 personer. Der er en betydelig usikkerhed i opgørelsen af den månedlige AKU-ledighed, og det skal bemærkes, at AKU-ledigheden for december er nedjusteret kraftigt - med 8.000 personer - siden forrige offentliggørelse.

Bruttoledige fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele samt AKU-ledige

 

Sæsonkorrigerede tal

Ikke-sæsonkorrigerede tal1

 

Ledige

Ledigheds-pct.2

Ledige

Ledigheds-pct.2

 

2017

2018

2017

2018

2017

2018

2017

2018

 

Okt.

Nov.

Dec.

Jan.

Okt.

Nov.

Dec.

Jan.

Jan.

Jan.

Jan.

Jan.

 

1.000 personer

pct.

1.000 personer

pct.

Bruttoledige

117,1

114,8

113,2

111,2

4,3

4,2

4,1

4,1

126,9

122,6

4,6

4,5

Nettoledige

92,8

91,4

90,4

88,9

3,4

3,3

3,3

3,3

102,6

101,0

3,8

3,7

Dagpengemodtagere

72,5

71,5

70,8

69,8

79,1

80,5

Kontanthjælpsmodtagere

20,3

20,0

19,5

19,1

23,5

20,4

Aktiverede

24,3

23,4

22,8

22,3

24,3

21,7

Dagpengemodtagere

10,2

10,0

9,9

9,8

10,5

9,6

Kontanthjælpsmodtagere

14,1

13,3

12,9

12,5

13,8

12,0

Mænd

58,0

56,6

55,6

54,2

4,1

4,0

3,9

3,8

65,0

61,5

4,6

4,3

Kvinder

59,1

58,1

57,6

57,0

4,5

4,4

4,4

4,3

61,9

61,1

4,7

4,6

16-24 år

10,5

10,0

9,8

9,5

2,7

2,6

2,5

2,4

11,6

10,1

3,0

2,6

25-29 år

22,6

22,1

21,9

21,5

8,2

8,0

8,0

7,8

22,4

22,5

8,2

8,2

30-39 år

31,6

31,0

30,5

30,0

5,7

5,6

5,5

5,4

33,6

32,6

6,0

5,8

40-49 år

23,1

22,7

22,3

21,8

3,4

3,4

3,3

3,3

26,2

24,6

3,9

3,7

50-59 år

21,9

21,6

21,3

20,9

3,4

3,4

3,3

3,3

25,7

24,5

4,0

3,8

60-64 år

7,4

7,4

7,4

7,5

3,7

3,7

3,7

3,8

7,4

8,3

3,7

4,2

Byen København

20,1

19,9

19,7

19,5

4,9

4,8

4,8

4,7

20,9

20,1

5,1

4,9

Københavns omegn

11,2

11,0

11,0

10,9

4,3

4,3

4,2

4,2

11,6

11,6

4,5

4,5

Nordsjælland

7,4

7,3

7,2

7,1

3,4

3,4

3,3

3,3

7,9

7,6

3,7

3,5

Bornholm

0,8

0,7

0,7

0,7

4,6

4,4

4,3

4,2

1,1

1,0

6,5

5,8

Østsjælland

4,2

4,1

4,0

3,9

3,5

3,4

3,3

3,3

4,4

4,2

3,7

3,5

Vest- og Sydsjælland

12,1

12,0

11,8

11,6

4,6

4,6

4,5

4,5

13,3

13,1

5,1

5,0

Fyn

11,0

10,7

10,6

10,3

5,0

4,8

4,8

4,7

12,8

11,6

5,8

5,2

Sydjylland

12,6

12,3

12,1

11,9

3,8

3,7

3,6

3,5

14,5

13,7

4,3

4,1

Østjylland

17,3

17,0

16,7

16,4

4,1

4,0

4,0

3,9

17,8

17,8

4,2

4,2

Vestjylland

7,0

6,7

6,6

6,3

3,5

3,4

3,3

3,2

7,8

7,4

3,9

3,7

Nordjylland

13,4

13,1

12,8

12,5

4,9

4,8

4,7

4,6

14,8

14,4

5,4

5,3

AKU-ledige

165,0

156,0

5,5

5,2

187,0

159,0

6,3

5,4

Anm.: Personer på integrationsydelse, der er visiteret som jobparate, indgår i bruttoledighedsstatistikken som ledige kontanthjælpsmodtagere. Denne kategori af bruttoledige var kraftigt stigende fra juni 2016 til juni 2017, hvorefter antallet af bruttoledige personer på integrationsydelse har været svagt faldende.
1 De ikke-sæsonkorrigerede tal for bruttoledigheden opgøres for januar 2017 som de endelige faktiske tal og for januar 2018 som de opregnede faktiske tal. Opregningen baseres på den forventede mangelprocent, dvs. hvor mange

ledige, der forventes at blive registreret for sent til at kunne blive indberettet til den faktiske ledighedsopgørelse for den seneste måned.
2 For bruttoledighedens vedkommende udregnes ledighedsprocenterne i forhold til den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik for de 16-64-årige, der fra og med denne offentliggørelse er opgjort med reference til ultimo november 2016. For AKU-ledighedens vedkommende udregnes ledighedsprocenterne i forhold til den løbende opgørelse af arbejdsstyrken ifølge selvsamme AKU-undersøgelse.

Færre nettoledige og færre aktiverede ledige

Bruttoledigheden består af de nettoledige og de ledige, der er i aktivering. Fra de-cember til januar faldt nettoledigheden med 1.500 fuldtidspersoner til 88.900, mens antallet af aktiverede ledige faldt med 500 fuldtidspersoner til 22.300.

Faldende bruttoledighed for begge køn

Fra december til januar faldt bruttoledigheden med 1.400 fuldtidspersoner for mændene og med 600 for kvinderne. Dette medførte, at ledighedsprocenten for begge køn faldt med 0,1 procentpoint til 3,8 pct. for mændene og til 4,3 pct. for kvinderne.

Det seneste ledighedsfald er ikke kommet de ældste til gode

Fra december til januar steg bruttoledighedsprocenten med 0,1 procentpoint for de 60-64-årige, mens den faldt med 0,2 procentpoint for de 25-29-årige og med 0,1 procentpoint for de 16-24-årige og for de 30-39-årige. For de øvrige aldersgrupper forblev den uændret. Herefter var det fortsat de 16-24-årige, der havde den laveste ledighedsprocent, nu på 2,4 pct., mens de 25-29-årige fortsat havde den højeste ledighedsprocent, nu på 7,8 pct.

Ledighedsfaldet er jævnt fordelt i hele landet

Fra december til januar faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint i Byen København, på Bornholm, på Fyn, og i hele Jylland. Samtidig forblev ledighedsprocenten uændret på hele Sjælland på nær Byen København. Herefter er Vestjylland indehaver af landets laveste ledighedsprocent på 3,2 pct., mens man i den modsatte ende af skalaen finder Byen København og Fyn - begge med 4,7 pct.

Ændring i opgørelsen af brutto- og nettoledigheden

Pr. 1. juli 2017 er opgørelsen af den registerbaserede brutto- og nettoledighed ændret som følge af Dagpengereformen fra oktober 2015. Ændringerne skyldes nye datakilder til opgørelsen af de ledige dagpengemodtagere. Det medfører bl.a., at ledigheden pr. 1. juli og frem opgøres for kalendermåneder mod hidtil for dagpengemåneder, som var forskudt 1-2 uger i forhold til de tilsvarende kalender måneder. I forbindelse med overgangen til de nye ledighedsopgørelser er der en øget usikkerhed i tallene, hvilket bl.a. skyldes, at Danmarks Statistik ikke længere kan anvende det hidtidige erfaringsgrundlag til opjustering af den faktiske dagpengeledighed for den seneste måned som følge af for sent indkomne dagpengekort. På baggrund af erfaringerne fra juli til december har Danmarks Statistik valgt at opjustere den faktisk indberettede dagpengeledighed for januar med 4 pct. inden sæsonkorrektion.

Nyt fra Danmarks Statistik

2. marts 2018 - Nr. 77

Hent som PDF
Næste udgivelse: 5. april 2018

Kontakt

Kilder og metode

Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation