Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Familiernes formue voksede 5 pct. fra 2014 til 2015

Formue og gæld 2015

En gennemsnitsfamilie havde ved udgangen af 2015 en nettoformue på 1,8 mio. kr. Det betyder, at nettoformuen er vokset med 5,1 pct. siden 2014. Denne stigning er det samlede resultat af, at de positive formuekomponenter (værdien af boliger, biler mv.), indestående i pengeinstitutter og værdipapirer, pensionsformuen og opsparingen under virksomhedsordningen for selvstændige er steget, samtidig med at gælden i boligen mv., herunder gæld til kreditforeninger og pengeinstitutter med pant i boligen, samt anden gæld i form af lån i pengeinstitutter mv. er faldet. Disse tal bygger på den nye familiefordelte formue- og gældsstatistik, der første gang blev udarbejdet for 2014. Det er derfor endnu ikke muligt at konstruere længere tidsserier. Se formuer for forskellige familietyper i tabellen nederst.

Gennemsnitlig ændring i familiernes formue og gæld. 2014-2015

Højere aktiekurser og boligpriser bag formuestigning

Væksten i formuen i form af reale aktiver (bolig og bil) på 3,6 pct. skal tilskrives vækst i prisen på ejerboliger, herunder også andelsboliger. For fritidsboligerne har der til gengæld været tale om et fald i den beregnede markedsværdi.

Den store vækst på 5,3 pct. i formuen i pengeinstitutter mv., herunder også værdipapirer, skyldes især en stigning i værdien af familiernes aktiebeholdning, der steg hele 24,9 pct. Denne stigning skal ses i sammenhæng med udviklingen i aktiekurserne, der fra 2014 til 2015 steg med 29 pct. I 2016 faldt aktiekurserne igen omend ikke ned til 2014-niveauet.

For gældposterne fordeler faldet sig over en lang række forskellige underposter. Det gjaldt almindelige lån i pengeinstitutter mv. og andre lån, mens der var en vækst i de statsgaranterede studielån og i posten kontokortgæld mv. inkl. SU-lån, hvor det desværre ikke er muligt at udskille SU-gælden særskilt.

Vækst i den samlede formue

Den samlede familiefordelte nettoformue udgør i 2015 5.346 mia. kr. Det er en stigning på 6,2 pct. i forhold til 2014. Når den procentvise stigning er større end stigningen opgjort pr. familie er forklaringen, at antallet af familier samtidig er steget med 1,1 pct. Som det fremgår af afsnittet nederst, så er den familiefordelte statistik ikke fuldt dækkende, men den nationalregnskabsmæssige opgørelse af formue og gæld for husholdningerne indeholder yderligere information.

Fordeling på familietyper

Den familietype, der har den største nettoformue, er parfamilier, hvor den person, der har den højeste indkomst, er over 59 år. Denne familietype ejer ofte sin egen bolig, og lånene i boligen er ofte betalt mere eller mindre ud, så prioritetsgælden er forholdsvis lav. Samtidig har denne familietype haft mange år til at spare sammen på pensionsordninger eller i form af bankindestående, værdipapirer mv. For enlige under 30 år uden børn - herunder bl.a. studerende - er situationen helt omvendt: Der er sjældent tale om, at den pågældende har formue i form af ejerbolig, pensionsformuen har man ikke haft mange år til at optjene, og man har eventuelt studielån eller andre lån. Ved vurderingen af denne fordeling skal man naturligvis være opmærksom på, at der i parfamilierne er to voksne, hvis formue tælles med, mens de enlige jo kun består af én voksen.

Familiefordelt formue og gæld. 2015

 

Netto-
formue




1=2-7

Formue
i alt




2=3+4+5+6

Reale
aktiver,
dvs.
ejerbolig,
bil mv.

3

Finansiel
formue i
penge-
institutter,
værdi-
papirer mv.
4

Pensions-
formuer




5

Indestående
under virk
somheds-
ordningen


6

Gæld
i alt




7=8+9

Prioritets-
gæld (gæld
med pant i
bolig mv.)


8

Andre lån
(penge-
institutter,
kontokort
mv.)

9

 

gennemsnit pr. familie, 1.000 kr.

Familier i alt

1835

2689

1417

405

838

29

854

639

215

Enlig uden børn, under 30 år

131

224

141

59

24

0

93

43

49

Enlig uden børn, mellem 30-59 år

814

1280

678

177

413

12

466

306

160

Enlig uden børn, over 59 år

1768

2091

958

526

594

13

322

231

92

Enlig med børn

628

1164

679

140

335

11

536

357

180

2 voksne, hovedperson under 30 år

316

718

501

133

83

1

402

246

156

2 voksne, hovedperson 30 - 59 år

2346

3687

1941

393

1307

46

1342

1005

337

2 voksne, hovedperson over 59 år

4458

5496

2474

949

2009

65

1038

802

235

2 voksne med børn

1679

3497

2287

332

840

38

1818

1419

399

2 voksne med hjemmeboende

 

 

 

 

 

 

 

 

 

børn på 18-24 år

3097

5209

2996

516

1616

82

2112

1630

481

Nyt fra Danmarks Statistik

31. januar 2017 - Nr. 34

Hent som PDF
Næste udgivelse: 21. februar 2018

Kontakt

Kilder og metode

Formuestatistikken bygger på alle tilgængelige data om formue og gæld, som kan fordeles på personer. For visse formueposter er det ikke muligt at fordele dem på personer - det gælder bl.a. unoterede aktier, der ikke ligger i depot, værdi af indbo mv., samt formuer skjult i udlandet Dækningen af gældsposterne anses derimod for meget høj. Ud over den familiefordelte formue- og gældsstatistik publicerer Danmarks Statistik også en nationalregnskabsmæssig formue- og gældsstatistik, der er mere omfattende, men hvor data ikke kan fordeles på typer af familier, alder osv.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation