Fortsat højere stigning i forbrugerpriserne
Forbruger- og nettoprisindeks januar 2016
Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,6 pct. i januar i forhold til samme måned sidste år. I december var den årlige prisændring 0,5 pct. Højere årlige prisændringer på især fjernvarme og vandafledningsafgift har isoleret set trukket årsstigningen lidt op i forhold til sidste måned. Forbrugerprisindekset fratrukket energi og ikke-forarbejdede fødevarer, som er en ofte anvendt indikator for den underliggende inflationstakt, steg 1,0 pct. over det seneste år. Det er især varegrupper, der ikke indgår i den underliggende inflationstakt, som holder årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks nede, bl.a. gas og fjernvarme.
Størst prisstigning på bankgebyrer og forsikringer det seneste år
Den største prisstigning det seneste år er på andre varer og tjenester. Stigningen på 2,9 pct., skyldes især højere priser på bankgebyrer og forsikringer. Kommunikation havde det største prisfald på 2,1 pct.
Lavere priser på tøj og sko den seneste måned
Den seneste måned har beklædning og fodtøj haft det største prisfald (10,1 pct.), hvilket i høj grad kan henføres til vinterudsalget på tøj og sko. Kommunikation steg 1,3 pct., især på grund af højere priser på porto.
Nyt vægtgrundlag og ændringer i forbrugerprisindekset fra januar 2016
Fra januar 2016 benytter forbruger- og nettoprisindekset samt det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) et nyt vægtgrundlag. Det nye vægtgrundlag kan findes på www.dst.dk/doku/forbrugerprisindeks.
Desuden er basisåret for prisindeksene ændret til 2015 = 100, og opdelingen af varer og tjenester er tilpasset den europæiske forbrugsnomenklatur ECOICOP. Dette medfører en ændret inddeling af prisindeksene i nye vare- og tjenestegrupper på detaljeret niveau. Endelig erstatter stregkodedata prisindsamlingen for føde- og drikkevarer fra visse supermarkedskæder. Dette har bl.a. betydning for sæsonmønstre i føde- og drikkevareindeksene. Læs mere om stregkodedata i boksen til højre på dst.dk/emner/forbrugerprisindeks.
Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)
|
|
2015 |
2016 |
Ændring i pct. |
|||
|
Vægte pr. januar 2016 |
Januar |
December |
Januar |
Dec. 2015 |
Dec. 2014 |
Jan. 2015 |
|
indeks 2015 = 100 |
||||||
Forbrugerprisindeks i alt |
100,00 |
98,8 |
99,8 |
99,4 |
-0,4 |
0,4 |
0,6 |
Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer |
12,17 |
99,5 |
99,8 |
99,4 |
-0,4 |
1,1 |
-0,1 |
Alkoholiske drikkevarer og tobak |
3,94 |
99,9 |
99,8 |
100,4 |
0,6 |
0,4 |
0,5 |
Beklædning og fodtøj |
4,56 |
92,0 |
102,4 |
92,1 |
-10,1 |
1,2 |
0,1 |
Bolig |
29,42 |
99,1 |
99,6 |
99,8 |
0,2 |
-0,3 |
0,7 |
Boligudstyr, husholdningstjenester |
5,23 |
98,1 |
100,4 |
99,5 |
-0,9 |
0,9 |
1,4 |
Sundhed |
3,07 |
99,6 |
99,6 |
99,3 |
-0,3 |
-0,5 |
-0,3 |
Transport |
11,82 |
97,8 |
97,8 |
97,6 |
-0,2 |
-0,8 |
-0,2 |
Kommunikation |
2,15 |
101,8 |
98,4 |
99,7 |
1,3 |
-3,4 |
-2,1 |
Fritid og kultur |
10,92 |
99,6 |
100,4 |
100,5 |
0,1 |
1,1 |
0,9 |
Uddannelse |
0,87 |
99,2 |
101,6 |
101,7 |
0,1 |
3,1 |
2,5 |
Restauranter og hoteller |
6,22 |
99,5 |
100,5 |
100,0 |
-0,5 |
0,8 |
0,5 |
Andre varer og tjenester |
9,63 |
99,1 |
100,9 |
102,0 |
1,1 |
3,2 |
2,9 |
Varer |
48,77 |
98,8 |
99,4 |
98,3 |
-1,1 |
-0,8 |
-0,5 |
Tjenester |
51,23 |
98,8 |
100,2 |
100,5 |
0,3 |
1,6 |
1,7 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Nettoprisindeks i alt |
|
98,7 |
99,8 |
99,5 |
-0,3 |
0,6 |
0,8 |
HICP i alt |
• |
98,9 |
99,8 |
99,3 |
-0,5 |
0,3 |
0,4 |
HICP-CT i alt |
• |
98,8 |
99,9 |
99,4 |
-0,5 |
0,3 |
0,6 |
Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint
|
Dec. 2015 - jan. 2016 |
|
|
Jan. 2015 - jan. 2016 |
||
|
|
pct. |
|
|
|
pct. |
Ændring i forbrugerprisindekset |
|
-0,4 |
|
Ændring i forbrugerprisindekset |
|
0,6 |
|
vægt i FPI |
vækstbidrag |
|
|
vægt i FPI |
vækstbidrag |
Største positive bidrag |
|
|
|
Største positive bidrag |
|
|
Forsikringer |
2,38 |
0,06 |
|
Husleje |
20,35 |
0,40 |
Fjernvarme |
2,05 |
0,06 |
|
Bankgebyrer |
1,71 |
0,14 |
Børnepasning |
1,86 |
0,04 |
|
Bøger |
0,37 |
0,08 |
Største negative bidrag |
|
|
|
Største negative bidrag |
|
|
Tøj |
3,42 |
-0,39 |
|
Gas |
0,65 |
-0,11 |
Benzin og diesel |
2,89 |
-0,07 |
|
Mælk, ost og æg |
1,65 |
-0,10 |
Sko |
0,91 |
-0,06 |
|
Benzin og diesel |
2,89 |
-0,09 |
Nyt fra Danmarks Statistik
10. februar 2016 - Nr. 65
Hent som PDF
Næste udgivelse: 10. marts 2016
Kontakt
- Christian Lindeskov, tlf. 39 17 34 35
- Maya Drewsen, tlf. 39 17 34 39
Tabeller fra Statistikbanken
-
Forbrugerprisindeks
varegruppe og enhed -
Forbrugerprisindeks, hovedtal
type -
Husstandsopdelte forbrugerprisindeks
varegruppe og husstandsgrupper -
Forbrugerprisindeks
hovedtal -
Forbrugerprisindeks, årsgennemsnit
type -
Forbrugerprisindeks, gennemsnitlig årlig inflation
type
Kilder og metode
Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før.
Små ændringer i inflationen i Danmark og EU
Danmark har det højeste prisniveau i EU
Dansk forbrug er på vesteuropæisk niveau
Danmark har stadig de dyreste fødevarer i EU