Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Stigning i ØMU-gæld og offentlig nettogæld

Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 3. kvt. 2014

Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) steg med 34,5 mia. kr. til 895,3 mia. kr. i tredje kvartal 2014, så den udgør 46,9 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld steg med 5,1 mia. kr. i tredje kvartal, så den ved udgangen af september var på 68,0 mia. kr., svarende til 3,6 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er alene en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving.

Den offentlige ØMU-gæld og nettogæld ved kvartalets udgang

Passiverne og aktiverne steg

Stigningen i nettogælden i tredje kvartal skyldes et tab som følge af omvurderinger på obligationer m.m. på 15,2 mia. kr., der til dels blev modsvaret af et overskud på den offentlige saldo på 10,1 mia. kr. (se Nyt fra Danmarks Statistik nr. 651). Samlet gav disse to forhold en forøgelse af gælden på 5,1 mia. kr.

Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi steg med 52,1 mia. kr. og udgjorde 1.145,2 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal. Forøgelsen af passivbeholdningen skyldes dels en stigning i finansielle transaktioner på 33,8 mia. kr. og dels en stigning som følge af kursstigninger på obligationer mv. på 18,3 mia. kr.

Aktivbeholdningen steg med 47,0 mia. kr. i tredje kvartal og udgjorde dermed 1.077,2 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes en forøgelse som følge af finansielle transaktioner på 43,9 mia. kr. sammenholdt med en forøgelse som følge af pris- og kursændringer på beholdningen af aktier og obligationer mv. på 3,1 mia. kr.

Fra nettoformue til nettogæld

I 2007 blev nettogælden vendt til en finansiel nettoformue. Nettoformuen voksede yderligere frem til midten af 2008, hvor den udgjorde 6,7 pct. af BNP. I løbet af 2008 stagnerede nettoformuen, og siden midten af 2009 har nettoformuen udvist en faldende tendens. I 2011 blev den vendt til nettogæld. Frem til fjerde kvartal 2012 har nettogælden været voksende, hvorefter den har udvist en svingende tendens. I tredje kvartal 2014 udgjorde nettogælden 3,6 pct. af BNP.

ØMU-gælden steg

Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, steg med 1,9 procentpoint til 46,9 pct. af BNP i tredje kvartal. Det svarer til en stigning på 34,5 mia. kr. i ØMU-gælden. Stigningen skyldes en stigning i statsgælden. Dermed udgjorde ØMU-gælden 895,3 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal 2014. I forhold til tredje kvartal 2013 er ØMU-gælden i pct. af BNP steget med 0,2 procentpoint.

Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?

ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik, den fælles valuta og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der alene omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel.

Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi

 

2012*

2013*

2014*

 

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

 

mia. kr.

ØMU-gæld, nominel værdi

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

konsolideret

857,0

879,0

850,6

838,9

867,2

881,3

849,8

854,4

860,8

895,3

Handelskreditter mv.1

122,9

114,5

142,6

121,6

115,1

109,4

150,6

112,2

117,8

112,2

Korrektion for markedsværdi

128,7

141,5

130,2

124,9

109,0

103,7

79,9

103,8

114,5

137,7

Samlede passiver,

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

markedsværdi

1108,6

1135,0

1123,4

1085,4

1091,3

1094,4

1080,3

1070,4

1093,1

1145,2

Aktiver, markedsværdi

1059,1

1062,5

1022,9

1014,3

1035,2

1041,2

1029,4

999,9

1030,2

1077,2

Nettogæld (passiver -

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

aktiver), markedsværdi

49,5

72,5

100,4

71,2

56,1

53,2

50,9

70,5

62,9

68,0

 

pct. af BNP

ØMU-gæld

45,9

47,1

45,6

44,5

46,0

46,7

45,0

44,7

45,0

46,9

Nettogæld

2,7

3,9

5,4

3,8

3,0

2,8

2,7

3,7

3,3

3,6

* Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen www.statistikbanken.dk/NAN1 i Statistikbanken.
1 Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender.

Nyt fra Danmarks Statistik

18. december 2014 - Nr. 653

Hent som PDF
Næste udgivelse: 25. marts 2015

Kontakt

Kilder og metode

Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation