Øget it-sikkerhed i små virksomheder
It-anvendelse i virksomheder (tema) 2024 It-sikkerhed i små virksomheder
Mere end 90 pct. af Danmarks ca. 15.000 små virksomheder (5-9 ansatte) har i 2024 én eller flere it-sikkerhedsforanstaltninger. Det viser Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse i foråret 2024 om it-anvendelse i små virksomheder. Sidst de små virksomheders it-sikkerhed blev undersøgt var i 2022. I 2024 har fire ud af fem af de små virksomheder sørget for systematisk opdatering af software samt backup af data, som dermed var de mest anvendte sikkerhedsforanstaltninger. Også adgangskontrol til virksomhedens netværk har betydning for sikkerheden. 69 pct. af de små virksomheder beskytter deres it-system med adgangskontrol i 2024.
Kilde: www.statistikbanken.dk/itav10Øget brug af sikkerhedsforanstaltninger siden 2022
Den største stigning i brug af sikkerhedsforanstaltninger er sket inden for anvendelse af mindst to godkendelsesmekanismer, idet 37 pct. af de små virksomheder anvendte den foranstaltning i 2022 mod næsten hver anden i 2024. Generelt er andelen af små virksomheder, der anvender sikkerhedsforanstaltninger, steget eller er status quo blandt de undersøgte sikkerhedsforanstaltninger i perioden fra 2022 til 2024. Dog undtaget anvendelse af stærke adgangskoder til autentificering, hvor andelen af virksomheder er faldet fra 76 pct. til 55 pct. Faldet kan skyldes, at virksomhederne i 2022 blev spurgt, om deres adgangskoder var på minimum 8 karakterer, mens spørgsmålet i 2024 er, om deres adgangskoder er på minimum 12 karakterer.
Halvdelen har dokumentation om it-sikkerhed
Dokumentation om it-sikkerhedstiltag og -regler er et væsentligt element i virksomhedernes arbejde med digital sikkerhed. Der er et mindre fald i andelen af små virksomheder, der har dokumentation om forholdsregler, aktiviteter og procedurer vedr. it-sikkerhed fra 47 pct. i 2022 til 45 pct. i 2024. 59 pct. af de små virksomheder informerer med et eller flere tiltag deres ansatte om deres rolle og ansvar i forhold til it-sikkerhed i 2024. I 2022 udgjorde andelen 60 pct. Af tiltag benytter 43 pct. af de små virksomheder sig af frivillig uddannelse, træning eller internt tilgængelig information, 29 pct. af de små virksomheder anvender obligatorisk uddannelse, træning eller obligatorisk læsning af relevant materiale, og endelig informerer 34 pct. af de små virksomheder deres ansatte om it-sikkerhed via skriftlig kontrakt, fx ansættelseskontrakt.
Information og kommunikation har flest sikkerhedsforanstaltninger
Implementering af tiltag i forhold til it-sikkerhed er mest udbredt inden for information og kommunikation, når man opgør på branche, hvor 98 pct. af de små virksomheder har implementeret en eller flere af foranstaltningerne. De udvalgte it-foranstaltninger er mindst udbredt inden for handel og transport, men også med en høj andel, idet 90 pct. af virksomhederne i denne branchegruppe har implementeret ét eller flere af de nævnte foranstaltninger.
It-sikkerhedsforanstaltninger i små virksomheder fordelt på brancher. 2024
|
Alle |
Industri |
Bygge og |
Handel og |
Information og kommunikation |
Erhvervs |
|
pct. af alle små virksomheder |
|||||
Mindst én type foranstaltning |
92 |
97 |
91 |
90 |
98 |
94 |
Stærke adgangskoder |
55 |
51 |
45 |
55 |
75 |
59 |
Systematisk opdatering af software |
82 |
84 |
79 |
79 |
88 |
86 |
Biometriske metoder til brugerid. |
23 |
18 |
24 |
19 |
41 |
28 |
Mindst to godkendelsesmekanismer |
47 |
48 |
38 |
41 |
80 |
54 |
Kryptering af data, filer eller e-mails |
39 |
36 |
27 |
33 |
68 |
54 |
Backup til en alternativ placering |
80 |
86 |
76 |
75 |
93 |
86 |
Adgangskontrol til netværk |
69 |
73 |
59 |
67 |
85 |
75 |
VPN (virtuelt privat netværk) |
41 |
38 |
31 |
38 |
54 |
53 |
It-sikkerhedsovervågningssystem |
51 |
48 |
40 |
50 |
74 |
60 |
Lagring af logfiler |
48 |
44 |
28 |
48 |
73 |
62 |
Risikoanalyse |
36 |
30 |
22 |
35 |
66 |
48 |
Tests af it-sikkerhed |
34 |
28 |
23 |
33 |
57 |
42 |
|
|
|
|
|
|
|
Dokumentation om it-sikkerhed |
45 |
41 |
29 |
41 |
75 |
59 |
|
|
|
|
|
|
|
Mindst én type information om it-sikkerhed |
59 |
57 |
46 |
56 |
88 |
71 |
Frivillig uddannelse og træning |
43 |
36 |
24 |
42 |
73 |
57 |
Obligatorisk uddannelse og træning |
29 |
24 |
16 |
27 |
58 |
40 |
Via skriftlig kontrakt |
34 |
31 |
26 |
29 |
64 |
44 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/itav10 og emnesiden It i virksomheder |
Mindre fokus på it-sikkerhed inden for bygge og anlæg
Opgjort på branche har tre ud af fire virksomheder inden for information og kommunikation dokumentation om it-sikkerhed, mens virksomheder inden for bygge og anlæg udgør den laveste andel, idet hver tredje virksomhed har dokumentation om it-sikkerhed. Små virksomheder inden for information og kommunikation har også den højeste andel - nemlig 88 pct., der har implementeret mindst én type information om it-sikkerhed. Bygge og anlægsbranchen har den laveste andel med 46 pct. af små virksomheder, der har tiltag, som sikrer, at de ansatte bliver informeret om it-sikkerhed.
Nyt fra Danmarks Statistik
16. august 2024 - Nr. 236
Hent som PDF
Næste udgivelse: Ingen planlagt
Kontakt
- Anne Vibeke Jacobsen, tlf. 39 17 33 19
- Anton Erenbjerg, tlf. 39 17 32 14
Kilder og metode
Tallene er indsamlet under en nye undersøgelse af mikrovirksomheders aktiviteter. Statistikken opgør bl.a. udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af 1.645 virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst 5-9 fuldtidsansatte. Der er modtaget i alt 1.521 gennemførte svar.