Gå til sidens indhold

Opsparingen uændret i 3. kvt.

Sektorfordelt nationalregnskab 3. kvt. 2021

Opsparingsandelen i de danske husholdninger mv. endte på 3,9 pct. af disponibel indkomst i årets tredje kvartal, når der ikke korrigeres for ændringer i husholdningernes pensionskassereserver. Dermed var opsparingen uændret i forhold til andet kvartal men markant lavere end i første kvartal, hvor danskernes opsparingsadfærd var påvirket af nedlukninger af dele af økonomien som følge af COVID-19-pandemien. Opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 er mere usikker end normalt, idet kildedata er behæftet med større usikkerhed end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Læs mere under Særlige forhold.

Opsparingsandel i husholdningerne mv., sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/nkn3

Vækst i privatforbrug og indkomst

Privatforbruget voksede med 2,4 pct. i tredje kvartal. Væksten i husholdningernes disponible indkomst var med en vækst på 2,1 pct. lidt mindre end forbrugsvæksten. Væksten i husholdningernes indkomst i tredje kvartal var hovedsageligt drevet af en fremgang i lønindkomsten, som kan forklares af en fremgang i antallet af danskere, der var i beskæftigelse.

Ekstraordinære forhold udfordrer tolkningen af disponibel indkomst

Udviklingen i husholdningernes disponible indkomst fra tredje kvartal 2020 til andet kvartal 2021 skal ses i lyset af den ekstraordinære beskatning af de indefrosne feriepenge, der kom til udbetaling i fjerde kvartal 2020, i første og andet kvartal 2021, hvilket reducerede rådighedsbeløbet i de tre kvartaler med hhv. 20,4, 8,1 og 3,8 mia. kr. Selve udbetalingerne af de indefrosne feriepenge indgår ikke i den disponible indkomst i samme periode som beskatningen, idet feriepenge i nationalregnskabet tilgår husholdningerne på optjeningstidspunktet. I nationalregnskabet skal udbetalingerne af de indefrosne feriepenge derfor opfattes som midler, der flyttes fra en båndlagt opsparing til en konto, hvorfra der frit kan disponeres. I figuren herunder er vist et skøn for, hvordan indkomst og opsparing ville have udviklet sig uden de nævnte ekstraordinære skattebetalinger. Skønnet illustrerer i højere grad den underliggende udvikling i indkomsten og det historisk høje niveau for danskernes opsparing under coronakrisen.

Indkomst, forbrug og opsparingsandel i husholdningerne mv., sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/nkn3 og supplerende beregninger

Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier

 

 

Året

2020

2021

 

 

2019*

2020*

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

 

 

løbende priser, mia. kr.

1

Disponibel bruttoindkomst

1135,3

1138,7

285,2

285,9

290,3

277,4

289,7

296,2

304,2

2

Forbrugsudgift

1079,9

1070,7

267,7

254,5

273,0

275,5

263,7

284,6

292,4

3

Korrektion for ændring i

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

pensionskassereserver

58,5

72,6

17,9

18,2

18,2

18,4

23,1

25,7

27,5

4

Bruttoopsparing (1-2+3)

113,9

140,6

35,4

49,5

35,5

20,2

49,1

37,3

39,2

 

 

real vækst i pct. i forhold til perioden før

5

Disponibel bruttoindkomst

2,5

-0,2

-0,9

0,8

1,3

-4,7

3,6

1,7

2,1

6

Forbrugsudgift

1,2

-1,3

-2,2

-4,6

7,0

0,7

-4,8

7,0

2,4

 

 

pct.

7

Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3))

4,9

6,0

6,1

11,0

6,0

0,7

9,0

3,9

3,9

8

Opsparingsandel uden korrektion1

9,5

11,6

11,7

16,3

11,5

6,8

15,7

11,6

11,8

Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger.
1Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1).
*Foreløbige tal.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn3

Den finansielle sektor bidrog mest til forøgelsen af husholdningernes formue

Husholdningernes aktiver i den finansielle sektor bidrog med 132 mia. kr. af de i alt 184 mia. kr., som husholdningernes finansielle nettoformue steg med i tredje kvartal 2021. Husholdningernes finansielle formue endte på 7.309 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal 2021. Det svarer til ca. 1,2 mio. kr. pr. dansker. Udviklingen var især drevet af værdistigninger i husholdningernes aktier i finansielle- (S.12) og ikke finansielle virksomheder (S.11) på hhv. 111 mia. kr. og 49 mia. kr. Aktiernes værdistigninger var mere afdæmpet i tredje kvartal 2021 i forhold til de forrige to kvartaler. Husholdningernes pensionsformue, der forvaltes af den finansielle sektor, voksede med 42 mia. kr. i tredje kvartal 2021. Husholdningerne reducerede deres indskud i den finansielle sektor med 24 mia. kr.

Ændringer i husholdningernes aktiver og passiver i tredje kvartal 2021*

 

Primo balance

Ændring i modpart1

Ultimo balance

 

 

S.11

S. 12

S. 13

S. 2

 

 

løbende priser, mia. kr.

Finansielle aktiver i alt

9752

50

126

3

7

9937

Aktier mv.

3905

49

111

0

7

4072

Pension mv.2

4289

 

42

 

 

4330

Indskud mv.

1265

 

-24

0

 

1241

Øvrige aktiver

293

1

-3

2

 

294

Finansielle passiver i alt

2627

0

-6

8

0

2628

Finansiel nettoformue

7125

50

132

-5

7

7309

*Foreløbige tal.
1 Ændringen i modparten viser de samlede ændringer i perioden som følge af transaktioner, omvurderinger og andre mængdemæssige ændringer i de instrumenter, som husholdningerne har i økonomiens andre sektorer. S.11, S.12, S.13, S.2 er sektorbetegnelsen brugt i nationalregnskabet for henholdsvis ikke finansielle sektor (S.11), finansielle virksomheder sektor (S.12), offentlig forvaltning og service (S.13), S.2 Udlandet. Den finansielle sektor består bankerne, realkredit, pensionskasser, forsikringsselskaber og holdingselskaber mv.
Der er også to andre modparter som er ikke vist i tabellen husholdningerne (S.14) og Non profit institutioner rettet mod husholdningerne 8S.15). Deres ændringer er lavere end 1 mia. kr. fra andet kvartal 2021 til tredje kvartal 2021.
2 Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og LD Fonde.
Kilde: www.statbank.dk/nksfk

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Nationalregnskab

Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i Nationalregnskab 3. kvt. 2021 revideret. Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien.

Offentlige finanser

Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 28. september i Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2021.

COVID-19-støtteordninger

De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under dst.dk/nationalregnskab.  

Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter

Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i Betalingsbalance og udenrigshandel oktober 2021.

Finansielle konti

Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for Finansielle konti, 3. kvt. 2021. Læs Nationalbankens omtale af deres seneste offentliggørelse under Nyeste tal.

Sæsonkorrektion

Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden.

Nyt fra Danmarks Statistik

23. december 2021 - Nr. 470

Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. marts 2022

Kontakt

Kilder og metode

Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistik-dokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på www.dst.dk/nationalregnskab.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Anden information

Seneste nyt om Nationalregnskab