Gå til sidens indhold

Danmark har den højeste andel nyansatte i EU

Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2022

Danmark havde i andet kvartal 2022 den højeste andel af nyansatte i EU-landene, når man betragter aldersgruppen 25-74-årige. Således var 5,5 pct. af de danske beskæftigede startet på deres arbejde inden for de seneste tre måneder, hvilket ligger en del højere end EU-27 gennemsnittet på 3,5 pct. Slovakiet lå lavest med en andel af nyansatte på 1,5 pct. I Finland, Spanien og Sverige lå andelen af nyansatte tæt på andelen i Danmark. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse offentliggjort af Eurostat.

Andelen af beskæftigede, der er nyansatte, 25-74-årige. 2. kvt. 2022Kilde: Eurostat, Labour Force Survey

Andelen af nyansatte er tilbage efter midlertidigt dyk

Efter at være faldet fra 5,1 pct. i 2017 til 3,8 pct. i 2020 er andelen af nyansatte steget de to seneste år. Niveauet i andet kvartal 2022 er det højeste i denne seksårige periode. Dette skal ses i lyset af et par år med en stærk stigning i beskæftigelsen. Samme tendens ses på tværs af EU, hvor andelen af beskæftigede, der var nyansatte, nåede sin bund på 2,2 pct. i andet kvartal 2020 og nu er steget tilbage til 3,5 pct. - den samme andel som i 2017.

Nederlandene, Irland og Norge er steget mest

Andelen af nyansatte i Nederlandene, Irland og Norge er i perioden andet kvartal 2017 til andet kvartal 2022 steget med mere end 1 procentpoint og er dermed de lande i EU, der har oplevet den største stigning. Omvendt er andelen af nyansatte i Slovakiet, Slovenien og Litauen i samme periode faldet med mere end 1,5 procentpoint og udgør dermed de lande, der har oplevet det største fald.

Andelen af beskæftigede, der er nyansatte. 2. kvt. 2017 - 2. kvt. 2022

 

2. kvt.

 

2017

2018

2019

2020

2021

2022

 

pct.

Belgien

2,6

2,4

2,5

1,8

2,8

2,8

Bulgarien

3,5

2,9

3,0

2,3

2,7

2,5

Cypern

5,9

5,7

5,8

2,8

4,2

4,6

Danmark

5,1

4,3

4,1

3,8

4,9

5,5

Estland

4,3

4,5

4,5

3,4

3,5

4,6

EU-27

3,5

3,4

3,3

2,2

3,3

3,5

Finland

5,6

5,9

5,5

4,3

5,6

5,5

Frankrig

3,5

3,4

3,3

2,1

3,3

3,8

Grækenland

3,9

4,0

3,6

1,5

2,7

3,5

Irland

2,6

3,4

3,4

1,8

3,4

3,9

Island

4,4

3,6

3,2

3,1

5,1

4,8

Italien

3,0

3,1

3,1

1,9

3,4

3,0

Kroatien

5,5

5,0

3,2

1,1

4,0

3,5

Letland

4,1

4,7

5,1

2,1

2,6

2,8

Litauen

5,3

4,9

5,0

3,5

3,5

3,4

Luxembourg

2,8

2,8

2,3

2,2

2,3

3,4

Malta

2,3

2,2

2,6

0,8

2,7

2,2

Nederlandene

3,2

3,2

3,0

2,2

3,7

4,3

Norge

2,5

2,9

2,9

2,3

4,6

3,8

Polen

2,9

2,6

2,3

1,4

2,1

2,0

Portugal

4,0

4,3

4,2

2,4

2,9

3,2

Rumænien

2,1

1,4

1,8

1,3

1,9

1,6

Schweiz

3,6

3,4

4,0

3,2

3,6

3,3

Slovakiet

3,4

2,4

2,2

1,2

1,4

1,5

Slovenien

3,6

1,8

2,8

1,9

2,9

1,8

Spanien

5,8

5,5

5,2

2,8

5,3

5,2

Sverige

5,5

5,3

5,5

4,6

4,5

4,9

Tjekkiet

2,3

2,4

2,0

1,5

2,0

2,2

Tyskland

3,1

3,2

3,1

..

3,1

3,6

Ungarn

3,3

3,1

3,0

2,9

3,4

2,8

Østrig

4,0

3,7

4,2

2,7

3,5

3,8

Anm.: .. angiver at observationen mangler eller er for usikker til at angive.
Kilde: Eurostat, Labour Force Survey

Nyt fra Danmarks Statistik

1. november 2022 - Nr. 367

Hent som PDF
Næste udgivelse: 24. januar 2023

Kontakt

Kilder og metode

 Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. 

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation