Stigende udledning af drivhusgasser i 2016
Emissionsregnskab 2016
Ændret 25. september 2017 kl. 14:09For at præcisere, hvad der bidrog til udviklingen i udledningen af drivhusgasser, har vi indsat et afsnit om bidraget fra international transport og præciseret vedrørende vejrforholdenes bidrag. Præciseringen medfører ingen rettelser i statistiske data. Rettelser er markeret med rødt.
For første gang i ni år steg udslippet af drivhusgasser i 2016. Udslippet fra alle danske økonomiske aktiviteter, der bidrager til BNP, steg 4,1 pct. i 2016 i forhold til året før. Udviklingen skal ses i sammenhæng med, at BNP steg 1,7 pct. i 2016. Fra 2006, hvor udslippet af drivhusgasser toppede på 117 mio. tons målt i CO2-ækvivalenter, til 2016 er udslippet faldet 27 pct.
International transport bidrog mest til udviklingen
Udslip fra dansk økonomi stammer fra både aktiviteter i Danmark og international transport opereret fra Danmark. Udslip forårsaget af danskopererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet udgjorde ca. to tredjedele af den samlede stigning på 4,1 pct. Se udvidet tabel sidst i teksten.
Vejrforholdene i 2016 bidrog til stigende udslip af drivhusgasser i Danmark
Stigningen i det samlede udslip af drivhusgasser i 2016 hænger sammen med vejrforholdene i Danmark, hvor der var mindre vind og koldere vejr. Det koldere vejr foranledigede et større energiforbrug til opvarmning og følgelig større udledning af drivhusgasser. De danske vindmøller producerede mindre strøm i 2016 i forhold til året før, samtidigt steg forbruget af kul i kraftværkerne. Udledningen af drivhusgasser er markant højere for kul end andre typer af energi. Produktionen af strøm fra vindmøller har været konstant kraftigt stigende fra 2009 til 2015, men blev reduceret i 2016.
Stigning i forbrug af vedvarende energi fortsatte i 2016
Trenden mod en øget anvendelse af biomasse og anden vedvarende energi fortsatte i 2016. Dette medfører et reduceret behov for energiarter, der udleder drivhusgasser. Udslip fra forbrug af biomasse regnes for neutralt og medregnes ikke i opgørelsen af drivhusgasser.
Grøn omstilling og globalisering har drevet ti års positiv udvikling
Energieffektiviseringer og omstillingen fra fossile brændsler mod vedvarende energi har drevet de seneste ti års afkobling mellem udslippet af drivhusgasser og den økonomiske vækst. I 2016 steg væksten i udslippene dog mere end den økonomiske vækst.
Faldet i drivhusgasserne i perioden 2006 til 2015 kan dels forklares af et strukturelt skift i økonomien mod brancher med lav energiintensitet fx erhvervsservice, og dels af bedre udnyttelse af energien i energiintensive erhverv som industri, forsyningsvirksomhed og transport.
Afkoblingen mellem økonomisk udvikling og udslip af drivhusgasser skal også ses i lyset af globaliseringen, hvor danske virksomheder har flyttet deres produktion til udlandet. Den produktion, der bliver foretaget på vegne af danske virksomheder i udlandet, indgår ikke i det danske emissionsregnskab, men bidrager til det danske BNP.
Den grønne omstilling over tid
Nedenstående figur viser, hvor mange drivhusgasser husholdningerne, industrien og forsyningsvirksomhederne udleder i forhold til deres energiforbrug i hhv. 2006 og 2016.
Energiforsyning og industrien er blevet mere effektive
Som det fremgår af figuren, har særligt energiforsyningsbranchen og industrien omstillet sig mod at være mere grønne via et mindre energiforbrug af energityper, der giver anledning til betydeligt færre udslip eller slet ingen. Husholdningerne har også formået at omstille sig. Selvom energiforbruget er uændret, så er det samlede udslip af drivhusgasser faldet en smule, når man sammenligner 2016 med 2006.
Ikke-energirelaterede udslip indgår også
Ud over udslip fra fossile brændsler indgår også ikke-energirelaterede drivhusgasudslip fra fx landbrug i opgørelsen. Det forklarer, hvorfor landbrug, skovbrug og fiskeri står for en stor del af den samlede økonomis drivhusgasudslip. For drivhusgasserne N2O og CH4 er disse ikke-energirelaterede udslip betydelige. Set over hele perioden fra 1990 er ikke-energirelaterede drivhusgasudslip faldet med 26 pct.
Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi
|
1990 |
2000 |
2006 |
2015 |
2016 |
Ændring |
Vækst-bidrag |
|
1.000 tons CO2-ækvivalenter |
Procent |
Pct. point |
||||
I alt inkl. udslip i udland mv., ekskl. forbrænding af biomasse |
80925 |
90604 |
117407 |
82043 |
85415 |
4,1 |
4,1 |
Husholdninger |
10699 |
10511 |
9926 |
8245 |
8270 |
0,3 |
0,0 |
Brancher i alt |
70225 |
80092 |
107482 |
73797 |
77144 |
4,5 |
--- |
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
14857 |
13290 |
12386 |
11642 |
11610 |
-0,3 |
0,0 |
Råstofindvinding |
1283 |
2803 |
2688 |
1873 |
1728 |
-7,7 |
-0,2 |
Industri |
8490 |
9151 |
7857 |
5652 |
5791 |
2,5 |
0,2 |
Forsyningsvirksomhed |
26738 |
26101 |
30522 |
11950 |
13053 |
9,2 |
1,3 |
Bygge og anlæg |
898 |
1089 |
1487 |
1431 |
1433 |
0,1 |
0,0 |
Handel og transport mv. |
16350 |
26255 |
50835 |
39825 |
42096 |
5,7 |
2,8 |
Erhvervsservice |
257 |
296 |
472 |
375 |
372 |
-0,9 |
0,0 |
Offentlig administration, undervisning og sundhed |
853 |
660 |
752 |
684 |
695 |
1,7 |
0,0 |
Øvrige brancher 1 |
501 |
449 |
485 |
367 |
367 |
0,0 |
0,0 |
Memo: |
|
|
|
|
|
|
|
Dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet2 |
9448 |
19583 |
44156 |
33973 |
36447 |
7,3 |
3,0 |
1 Øvrige brancher inkluderer: Information og kommunikation, Finansiering og forsikring, Kultur, fritid og anden service, Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme samt boliger. |
2 Dækker over udslip forårsaget af dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet, der indgår i branchen handel og transport mv. |
Nyt fra Danmarks Statistik
20. september 2017 - Nr. 370
Hent som PDF
Næste udgivelse: 18. september 2018
Kontakt
- Leif Hoffmann, tlf. 39 17 34 96
- Thomas Eisler, tlf. 39 17 30 68
Kilder og metode
Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgas-emissionen inkluderer udslip fra kuldioxid ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for 2017 er baseret på Energiregnskab for Danmark 2017, der udkom 15. juni 2018 samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrsbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien.
Statistikdokumentation
Tabeller fra Statistikbanken
-
Energiregnskab i specifikke enheder (detaljeret)
anvendelse og energitype
1966-2020 -
Energiregnskab i specifikke enheder (oversigt)
tilgang og anvendelse og energitype
1966-2020 -
Energiregnskab i specifikke enheder (detaljeret)
tilgang og energitype
1966-2020 -
Klimaaftrykket af dansk forbrug (Eksperimentel statistik)
anvendelsestyper (Årsager til emissioner) , brancher (Forekomst af emissioner) og lande/økonomier (Forekomst af emissioner)
2010-2020 - Ton CO2-ækvivalenter -
Økonomisk vækst og udledning af drivhusgas
enhed
1990-2020 - Indeks -
Udledning af drivhusgas
branche
1990-2020 - 1.000 ton -
CO2-udledning fra familiernes energiforbrug
energikilde
1990-2020 - 1.000 ton -
Udledning af drivhusgasser
enhed
1990-2020 - Mio ton CO2 -ækvivalenter -
Udledning fra landbruget
emissionstype
1990-2020 - Mio ton CO2 -ækvivalenter -
Erhvervslivets drivhusgasudledning pr. enhed værditilvækst
branche
1990-2020 - Ton pr. mio. kr -
Drivhusgasregnskab (i CO2-ækvivalenter)
branche og emissionstype
1990-2020 - 1.000 ton -
Drivhusgasregnskab (i CO2-ækvivalenter)
branche, emissionstype og opgørelsesprincip
1990-2020 - 1.000 ton -
Direkte og indirekte luftemissioner
branche og emissionstype
1990-2020 -
Direkte og indirekte luftemissioner
endelig anvendelse og emissionstype
1990-2020 -
Direkte og indirekte luftemissioner
branche, emissionstype og forårsagende endelig anvendelse
1990-2020 -
Emissionsregnskab
branche og emissionstype
1990-2020 -
Vedvarende energis andel af det samlede bruttoenergiforbrug
Vedvarende energis andel af det samlede bruttoenergiforbrug
1990-2020 - Pct. -
Drivhusgasser pr.indbygger
land
2000-2019 - Ton CO2-ækvivalenter pr indbygger -
Vedvarende energis andel af energiforbruget
land
2019-2019 - Pct. -
Overgangstabel
overgangsposter og emissionstype
1990-2019 -
Overgangstabel for drivhusgasser
overgangsposter, emissionstype og tid
1990-2019 - 1.000 ton -
Direkte og indirekte energiforbrug
branche og energitype
1990-2020 -
Direkte og indirekte energiforbrug
endelig anvendelse og energitype
1990-2020 -
Direkte og indirekte energiforbrug
branche, energitype og forårsagende endelig anvendelse
1990-2020 - GJ (gigajoule) -
Energiregnskab i GJ (detaljeret)
anvendelse og energitype
1966-2020 - GJ (gigajoule) -
Energiregnskab i GJ (oversigt)
tilgang og anvendelse og energitype
1966-2020 - GJ (gigajoule) -
Energiregnskab i GJ (detaljeret)
tilgang og energitype
1966-2020 - GJ (gigajoule) -
Bruttoenergiforbrug i GJ
branche og energitype
1966-2020 - GJ (gigajoule)