Gå til sidens indhold

Kommunalt ansatte har fortsat størst lønstigning

Lønindeks 4. kvt. 2016

Ændret 27. februar 2017 kl. 10:36

Der er desværre konstateret fejl i figuren. Søjlen for den private sektor 4. kvt. 2016 var vist for lavt. Tallet i teksten er korrekt. Figuren er rettet.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

I årets fjerde kvartal havde de ansatte i kommunerne fortsat den højeste stigning i gennemsnitslønnen pr. time på 2,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. De ansatte i regionerne havde en stigning på 2,2 pct. i samme periode. I virksomheder og organisationer (i den private sektor) steg gennemsnitslønnen pr. time 1,8 pct. i fjerde kvartal. Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i perioden med 1,3 pct. på årsbasis.

Årlig ændring i timefortjenesten

Lønstigning øget i kommuner og regioner sammenlignet med tredje kvartal

Sammenlignet med det foregående kvartal er lønudviklingen i fjerde kvartal øget med 0,5 procentpoint i både kommuner og regioner, mens den er øget en smule med 0,1 procentpoint i virksomheder og organisationer. For statsansatte aftog lønudviklingen på årsbasis derimod med 0,1 procentpoint i forhold til det foregående kvartal.

Forbrugerpriserne steg kun 0,4 pct. i samme periode

I november, som er fjerde kvartals midterste måned, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på kun 0,4 pct. (se Nyt fra Danmarks Statistik 2016:522). Lønnen er dermed også i årets fjerde kvartal steget markant mere på tværs af sektorerne end priserne.

Højest lønvækst i sociale institutioner

Den højeste årlige stigning på tværs af brancher og sektorer i årets fjerde kvartal havde de ansatte inden for sociale institutioner i kommuner og regioner, hvor gennemsnitslønnen pr. time steg med 2,9 pct. i forhold til fjerde kvartal 2015.

I den modsatte ende ligger de ansatte inden for kultur og fritid i staten, som med 0,9 pct. havde den laveste årlige stigning i gennemsnitslønnen.

Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche

 

2016

Årlig ændring

 

3. kvt.

4. kvt.

3. kvt. 2015

4. kvt. 2015

 

 

 

- 3. kvt. 2016

- 4. kvt. 2016

 

1. kvt. 2005 = 100

pct.

Virksomheder og organisationer i alt1

130,5

131,1

1,7

1,8

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

133,3

134,1

2,2

2,4

Bygge og anlæg

128,6

129,4

2,1

2,2

Handel og transport mv.

127,5

128,0

1,3

1,4

Information og kommunikation

132,4

133,1

1,5

1,7

Finansiering og forsikring

141,3

142,2

2,3

2,4

Ejendomshandel og udlejning

128,6

129,4

1,3

1,5

Erhvervsservice

131,8

132,0

1,8

1,4

Undervisning og sundhed mv.

126,6

127,2

1,6

1,6

Kultur, fritid og anden service

123,5

124,9

1,1

1,8

Staten i alt

131,4

131,5

1,4

1,3

Forskning og udvikling

133,0

132,7

1,1

1,2

Statslig administration, forsvar og politi
(inklusive sociale kasser og fonde)

130,5

130,5

2,1

1,8

Undervisning

130,2

130,0

1,4

1,4

Kultur og fritid

131,3

130,2

0,8

0,9

Kommuner og regioner i alt

133,5

134,7

1,9

2,4

Rengøring og anden operationel service

137,6

139,9

1,4

1,5

Kommunal og regional administration

130,2

131,1

1,3

1,7

Undervisning

134,4

135,1

1,6

2,0

Sundhedsvæsen

131,8

131,9

1,6

2,2

Sociale institutioner

133,0

134,5

2,1

2,9

Kultur og fritid

135,3

137,0

1,6

2,0

Regioner i alt

134,2

134,3

1,7

2,2

Kommuner i alt

132,7

134,1

2,0

2,5

1 Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret.

Nyt fra Danmarks Statistik

27. februar 2017 - Nr. 83

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. maj 2017

Kontakt

Kilder og metode

De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika, som fx aflønningsform, arbejdsfunktion og anciennitet. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere. Der er desuden forskelle i medarbej¬derpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede implicitte indeksværdier for virksomheder og organisationer. De standardberegnede lønindeks foreligger p.t. ikke i sæsonkorrigeret form, da det kræver en længere tidsserie, end der foreligger på nuværende tidspunkt.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation